På Dejbjærglund boede en herremand, som havde megen omgang med Fanden. Han væddede en gang med den Onde om, at F. ikke kunde indhegne Dejbjærglunds mark i samme tid, som herremandens kapellan kuude messe. Væddemålet gjaldt herremandens sjæl. Om sondagen begyndte kappellanen at messe, og det gik uhyre rask, for det havde herrerånden befalet ham, men imens...
En spinderok må ikke stå om natten med stramme snore, så kommer Fanden og tager den i brug. p. K. Madsen.
da.etk.DS_06_0_00400
Når det ringer for éns højre øre, da er det Djævelen, der søger én. Men så skal man sige: Gud, vær mig synder nådig! så viger han bort. P. K. Madsen.
Min søster har fortalt, at da hun gik til præst, og præstebørnene en gang var inde i kirken, la;de pigerne de kåde drenge alvorligt for, at de ikke måtte gå op på prækestolen. Man tror, at den Slemme kommer, når uvedkommende der begynder at tale. Møborg. P. K. Madsen.
Man må ikke lade en bog ligge opslået efter at have læst i den, ti så kommer Fanden og læser i den, til den atter bliver lakket. P. K. Madsen.
På Skovsbo i Fyen huserer spøgelserne værst af alle steder. Fanden har taget to herrer dér. Den ene gik den dag, da »manden« skulde hente ham, op på et tårnkammer og tog en tjener med. Da de havde siddet noget der inde, sendte herren sin tjener ud for at se, om der var noget at se på himlen. Han kom tilbage med den besked, at der var en lille sort sky....
Den gamle præst i Bedding, Rosendal, der var der før Broch, havde gået i den sorte skole. Han kunde derfor vise igjen. Men da han var den sidste, der kom ud af skolen, skulde han høre den Slemme til. Så gjorde han den akkord med ham for at blive fri, at han aldrig måtte stå op og trække i sine klæder, uden der var lys på bordet. Han kom ude fra alheden...
De, der går i den sorte skole, løber ud af den, når de er færdige; ti den, der kommer sidst ud, tilhører Fanden. Således var der en gang en præst, der kom sidst ud, men han var så klog at sige Fanden, at han kunde først tage hans skygge, og med den måtte han lade sig nøje. Præsten havde derefter ingen skygge, og Fanden tog den ofte på og gik omkring med...
Man må vogte sig for, at ens tårer ikke falder på et lig, ti det kan da ikke få ro i sin grav. p. k. m.
Det er ikke længere siden end ifjor, at det var galt med mølleren i A. Han havde været inde i landet i sin kjærestes gård og kjørte hen på aftenen hjem med nogle gode venner. Da de var i nærheden af Gremmelykke, syntes mølleren, at vognen gik tilbage i stedet for frem, og han sprang frem for at se til hjulene, men faldt baglænds om og tabte tømmen....
I Karlskov, en mil fra Middelfart, skal i gamle dage have stået en borg, der hed Tvesgàrd. Nu findes der næsten ikke spor af den, men en gammel mand i Vejlby, på hvis lod den har ligget, fortæller, at han ofte ved nattetid har hørt en rost sige: "Hu, hu, jeg fryser!" og en anden stemme svare: "Gå ctil Tvesgàrd og varm dig!" - "Jeg tør ikke for hunden!" -...
Gjengangeren i Palstrup skov råbte så højt, at det svarede igjen i grubekjedlerne i Kjellerup: "Palstrup skov og Døssing nårmark er vundet til Palstrup med stor uret." Hr Søren i Levring havde jævnlig for skik at tage sig en tår over tørsten, og en aften, da han havde gjort det, kom han gjennem skoven og hørte gjengangeren råbe som sædvanlig. Han gav sig...
En gårdmand i Skalbjærg havde befattet sig med at flytte skjelsten, og derfor gik han igjen og holdt et sådant ustyr over hele gården, at folkene blev helt forskrækkede derover. Ja, det gik så vidt, at han endog lod sig se om dagen. Nu vidste man ingen råd, men manden i gården, den afdødes søn, blev vred og sagde, at det gamle afskum skulde blot vove at...
Der tjente en ung karl på Vedelsborg, og han var forlovet med en ung pige fra byen der i nærheden. Hende plejede han gjærne at mødes med om aftenen, så ofte han havde lejlighed, også besøgte han hende i hendes hjem. En aften i mørkningen ventede hun ham på vejen. Da hun kom ud til byens mølle, så hun en mandsperson, indhyllet i en stor kappe, komme sig i...
Havejomfruen på Bækmark blev af pastor Øllgård i Møborg nedmanet vest for landevejen, der fører til Lemvig, i nærheden af et sted, man kalder Peder Agers, ved et dige, hvor stedet endnu antydes ved "et korstegn". Præsten måtte love, at karlen, Kristen Lykke hed han, ikke skulde være norden for åen, der løber forbi Bækmarksbro siden solnedgang. p. k. m....
Når man følger vejen fra Fårupgård vester på hen imod Norup, kommer man over den gamle landevej, der fører fra Harresø gjennem Bræsten. Den vej stikker igjennem en dal, man ser til venstre, som hedder Savsdal. Nede i dalen havde der i mange tider gået en jomfru, men så en gang fik man Balle præst til at mane hende. Han befalede kusken, da de kom der til,...
Dør en frugtsommelig, bliver hun forløst i graven til samme tid, som hun ellers vilde være bleven forløst her. En mand så en kvinde siddende i sine ligklæder og bønlig rækkende hænderne op mod ham. Han gav hende en skjorteflig og sit ene strømpebånd. p. k. m.
da.etk.DS_05_0_01141
En herremand i Ulfborg eller Hjerm herred havde sådan mishandlet sin kone, at hun døde deraf. Men hun havde ingen ro i sin grav og kom hver nat for at plage manden. Han søgte til en præst i Ringkjøbing-egnen, som bandt an med hende og fik hende sådan nedmanet, at manden kunde have ro også siden solnedgang i et lille kammer på gården, men der måtte han så...
En mand, hvis kone efter døden kom tilbage til ham om natten, gik op til præsten for at rådspørge ham i den sag. Han fik råd og gjorde derefter. Da konen kom næste nat, sagde manden: "Min sjæl lover Herren!" - "Min ligeså!" sagde konen, og siden den nat hørte man ikke noget til hende. p. k. m.
I en gård i Vejby, hvor der døde mange børn, kom et af dem, en lille femårs dreng, tilbage en nat, skridende stille og hvid forbi bordet og om til vinduet, hvor han pikkede ved noget. Da man siden så efter, fandt man i en revne en enesteskilling, som drengen havde skjult i levende live. p. k. m.
