Den, som på pintsemorgen kommer forst op, kaldes morgenkat, den sidste koryivw (også smnéhøved eller pintsegris). Den, som forst får hovederne ud, kaldes græstyv, den sidste svinehoved. Den, som får dem sidst ind om middagen: middagsgjcek. Den, der forst får hovederne hjem om aftenen, gjenner æ kok til æ rane. Æ svinehoved vil de andre hyrder drille, og...
Ask e-onsdag kaster st. Peder sin sorte sten i alle vande, og fra den dag kan man ikke med sikkerhed gå ud på isen, da stenen toer vandet fra neden. P. E. Madsen.
Vil en karl have sin tilkommende kone at se, skal han hellig-tre-kongers nat tage tre glas, et med vin, et andet med vand og et tredie med øl og sætte dem pá bordet, så tænde tre lys og sætte et for hvert glas, samt lægge ved siden af et brød og en kniv, dernæst skal han sige: Sig mig, I hellige konger tre, sig mig, hvad i denne nat skal ske, sig mig....
da.etk.JAH_04_0_00410
Igang og afgang er to gilder af meget gammel oprindelse, og som forst i den senere tid er gåede af brug. Alle unge folk, der giftede sig i lavet, måtte gjøre igang, som enten kunde være hel eller halv igang. Til hel igang, der blev gjort, når både mand og kone var ny i lavet, hørte der til at give en tønde gammelt-øl og fire kander brændevin. Der...
Det er gammel snak i Salling, at når man ikke selv kan græde, skal man tage æ so eller æ gris i æ hale. Karlen i en gård skulde flytte, og den dag tog pigen grisen i halen, så den peb. lige idet han gik forbi. P. K. M.
En mand kom efter, at nar karlen gabede, sà gabede hans kone også, og han troede da, det var for godt imellem dem. Så en dag kjorte han til skovs med konen, og kjorte rundt i den for at finde et træ højt nok til at hænge hende i. Hun siger da: "Vi kjører rundt i skov, som gaben gar rundt i støww." Manden spurgte, om det kunde sådan ga rundt. Ja, det...
da.etk.JAH_03_0_00446
I sognene omkring Skjern-à kaldtes det sidste læs æ kwæjjlæs, fordi folk synger ved det. p. k. Madsen.
Når i hosttiden en fremmed kommer ind i et skar, da kaster vedkommende opbinder bånd for ham, ti så må han give brændevin. På lignende måde bærer de sig ad i Ostjylland, når de planter træer, og en fremmed kommer til, ti da binder de denne tilpæls, og han må da love at give en pægl, før han slipper løs. P. K. Madsen, Staby.
Man må ikke komme sidst op pintsemorgen, så kaldes man korive, lusekonge, svinehøved, pintsegris. Den, som sidst får høvederne ud deu morgen, kaldes svinehoved. P. K. Madsen, Staby.
da.etk.JAH_01_0_00061
Pa Ribe-Egnen kaldes den kreaturpasser, der Syvsoverdag får høvederne sidst ud om morgenen, for syvsover. Den, der får dem sidst ind om middagen, er græstyv, og sidst ud om eftermiddagen, tallerkenslikker. Den, der får dem sidst ind om aftenen, kaldes natravn. P. K. Madsen, Staby.
da.etk.JAH_01_0_00059
Ladedøren er glød for en ny Mand, der vil komme i Gården, og Salsdøren for en ny Kone. P. K. Madsen.
De tre i Stifmoderblomsten spiser af en Pandekage, medens Stifdøtrene, der sidder længst borte, intet får af den og må begge nære sig med én Stol at sidde på. P. K. Madsen.
Når Kokken er 5 År gammel, vil han gjøre Æg. P. K. Madsen.
da.etk.DSnr_02_E_00095
Når der gik en glød Stang imellem to Høje, delte Bjærgmændene deres Goder med hinanden. P. K. Madsen, Staby.
De får, der har igler i leveren, skal ud på rimlyng. P. Kr. Madsen.
da.etk.DS_07_0_01754
Har lammene krampe, binder man en krimpeknude og binder om lammets forbov. Der slåes en knude midt på to stykker garn, så der kommer fire ender til at hænge ud. P. K. M.
I Lomborg ved Sønderkjælder boede i et hus en gammel heks, som havde gjort akkord med Fanden om, hvor længe huu skulde leve. Der var mauge hekse i Lomborg på den tid, hun sagde selv, at hun var den fjortende. Da hun var ret gammel og sengeliggende, blev hun henliciteret, og da tog miu fasters mand hende. Han boede i æ Stor eller æ Fælle, som det også...
Er et fæhøved blevet forgjort, binder man det stiltiende kirkegårdsmuld eller også mesterrod om hornene. Er det et svin, gjør man det samme, men binder det om halsen. P. K. M.
da.etk.DS_07_0_01127
Når man bar sat den hele rugkjærne op over døren, lægger man mærke til, hvem der først går gjennem døren. Prøveren karl det, skal en kvinde med samme navne-forbogstaver som den, der kommer først, blive hans kone, og omvendt. P. K. M.
