Morten Søremen på Søgård kom ved et festmåltid i Ringkjøbing til at sidde ved siden af amtmanden grev Schulin. Denne havde en dejlig broderet kalot på, og den fandt Morten sådan behag i. Så sagde han: Hvis a nu var grev Schulin, og De var Morten Vejlgård, véd De så, hvad a vilde gjøre? Nej. Så vilde a forære Dem den kalot, for a har mere brug...
Biskop Koefod i Ribe var løsagtig. En seminarist kunde få et godt embede, når han vilde gifte sig med én af bispens piger. På det cirkulære, der gik om til præsterne med underretning om Koefods udnævnelse til bisp, skrev alle præsterne en lykønskning til ham. Pastor Voetmann i Sønder-Ommr skrev: Hil være dig, du benådede, Herren er med dig . . . . Da...
da.etk.JAT_06_0_00690
Jeg fik i min forste plads som vinterlærer 6 rigsdaler i lun og kosten på omgang hos beboerne. Lierer Madsen Vid' hak, l'ldum.
Stodderkongen Jens Gade på Holmsland var meget nidkjær. En gang kom pastor Molbech i He gående ad vejen, og da han så noget luvslidt ud, troede Jens, at her var noget at gjore, satte morgenstjærnen i jorden lige forved ham og sagde bydende: Stop! Jo, Molbech stoppede. Folg med mig. Hvorhen?* tillod Molbech sig at spørge. Til politimesteren....
Bispen var på visitats i Lem i den travle høbjærgningstid. Der var næsten ingen andre i kirke end ungdommen, som var tilsagt. Efter tjenesten beklagede bispen, at der var så lidt kirkelig sands. Dertil svarede præsten, den bekjendte pastor Esmarch: Jegpriser pinnede dem, der passer deres hø. Lærer Madsen Videbæk, Uldum. Anmærkning. Hvad jeg i sin tid...
Tage Maller forlangte, at den konfirmerede ungdom skulde mode med deres skudsmålsboger ved visitatsen i kirken, tør at han kunde se, hvem der havde konfirmeret dem. I Gadbjarg kom en karl, han ikke kunde tå noget ud af. Lad mig se din skudsmålsbog". Så var han der fra sognet. Bispen vender sig nu til pastor Schousboe og siger: Han er udskreven med gode...
Et sted kom Tage Midler på visitats. Efter at denne var endt, gik han og præsten og spaserede ude i haven. Med et udbryder bispen: Gudbevares, sikke støvler De har på". Det var nemlig fedtstøvler, og de var blevne hvide af støv. Præsten fortsatte samtalen og lod som ingen ting. Kort efter siger bispen atter: Men Gudbevares, sikke støvler De har". Da...
Tage Midler gjorde fordring på, at præsterne, når de tog imod ham, skulde møde i livkjole. Så var han en gang i Grejs på visitats. Der var en gammel præst, Olesen, han var tæt ved de 90, og ban mødte i almindelig frakke. Om aftenen lod bispen ham det vide, at han skulde have mødt i livkjole, og hans påklædning var ikke passende. Olesen havde en livkjole,...
Biskop Tage Maller visiterede i en biskole. Så siger han til læreren: >Har De ikke nogle bedre klæder? Jo, a har. Hvorfor tog De dem så ikke på i dag? A tykte, deher var gode nok. Nu var det i den tid, gymnastikken ligefrem var en kjæphest, og da børnene ikke var underviste deri, sagde bispen: De skal lære børnene gymnastik. Læreren...
En gammel mand fra Mammen ved navn Kristen Lindgård har fortalt, hvordan han en gang slog et spøgelse af marken, som han havde givet sig i kast med. Det var vel ved det lag omkring 1820, da var han soldat i Kjøbenhavn, og så skulde de stå post efter tur oppe på volden. Men der var et sted, hvor ingen turde stå, for kl. 10 hver aften kom der et spøgelse...
Da den sorte død rasede, var alle folk i Tyland uddøde på én karl nær. Denne rejste syd på, og ved hver kirke, han kom forbi, ringede han med kirkeklokken, men han traf i lang intet menneske. Endelig kom kan til Vorbasse. I denne by havde pesten levnet to kvinder, en moder og kendes datter, de eneste mennesker i den egn. Karlen havde lagt sig til at sove...
Bugten ved Gabense har sandsynligvis i gamle dage gået meget længere ind i landet, end det nuværende noer går, så at Havnsø land har været til dels adskilt fra det øvrige land ved dette dybe indsnit. Den gang boede i nærheden af det sted, hvor endnu ruiner vise spor af Borre slot, en jættekvinde, hvis kjæreste boede på Havnsø land. For at spare ham for...
A tjente ved en mand, hvor der var spøgeri i huset, og uroen var så stor, at konen snart ikke kunde være der. Hun henvendte sig da til præsten Broison i Kirketerp, og han gav hende det råd, om hun kunde ikke få opdaget, hvor moderen til den mand var begravet, der gik igjen, det var jo den mand, der før havde ejet gården, og så skulde hun lade ham kaste...
En gammel provst ovre i Villerslev på Mors (?) der hed Top, var også så inderlig kjed af dether prækeri om søndagen, men skulde jo til det. Så bragte han altid Leths prækener med sig, for det er sådan korte prækener. De havde netop den gang fundet megen indgang i menigheden, da man havde luret ham af, at han stod og bladede i en tyk bog, og de fik...
Der var en musikanter, der gik omkring og vilde prove andre musikantere, for den slags folk har god lyst nok til at spille hverandre ned. Så kommer han til en by, hvor der gik rygter af at være så villele en musikanter, og han får godt nok huset opspurgt. Da han kommer nu ind, beder han goddag. Hor, siger han, du er jo musikanter. Ja. A er...
Der var en gang eu mand. der så grumme gjærne vilde have lært at hekse, og da han havde fået opspurgt, hvor der boede en gammel trævl af en gammel kvind, som skulde være meget skrap i kunsten, tog han sig straks på at rejse hen til hende. Han finder hende godt nok og rykker frem med hans ærende, men glemte jo heller ikke at føje til, at hvis hun vilde...
Jens Kornelius han lå som Dragon i Randers. En Dag vædder han med nogle Officerer, at han om Natten Klokken 1 skulde komme ud af alle fire Kanter af Randers på én Gang. Der blev jo sat Vagt ved alle fire Porte for at passe på ham, og da Klokken slog 1, da kom han ridende på en Halmbrønge ud af hvert Hjørne, og så gik han endda selv inde i Byen sammen med...
Esbern Snare var den vigtigste mand i riget næst kongen, og han tog sig for at bygge en kirke i Kalundborg by. Så syntes han dog, det faldt ham så besværligt med den bygning, og var ved at fortryde det. Da kom der en dag en stor mand til ham og tilbød at hjælpe ham. "Ja," sagde Esbern, "det er godt nok, men det vil vist blive for dyrt." - "A nej,"...
I en gård i Tommerup øverste gade eller Nørregade boede for mange år siden en mand med sin kone, og en aften da konen gik op bag Strusbjærg med mælk til sine kalve, blev hun borttagen af bjærgtrolden og fort ind i bjærget, hvor hun opholdt sig næsten et år. Manden, som savnede sin kone, tænkte nok, hun var i bjærget, og omsider fik han en klog mand...
Skomager Christensen boede i Barslev by, Hvidbjærg sogn på Tyholm, og han var fuld af spilopper, der somme tider var temmelig ondartede. Den gang brændte de næsten brændevin i hver gård, og da det så blev forbudt, kjørte jo betjenten om for at undersøge, om forbudet blev overholdt. Så kom de også til Hvidbjærg. Hen imod aften kom de til en gård i...
