Biskop Koefod i Ribe var løsagtig. En seminarist kunde få et godt embede, når han vilde gifte sig med én af bispens piger. På det cirkulære, der gik om til præsterne med underretning om Koefods udnævnelse til bisp, skrev alle præsterne en lykønskning til ham. Pastor Voetmann i Sønder-Ommr skrev: Hil være dig, du benådede, Herren er med dig . . . . Da...
da.etk.JAT_06_0_00690
Jeg fik i min forste plads som vinterlærer 6 rigsdaler i lun og kosten på omgang hos beboerne. Lierer Madsen Vid' hak, l'ldum.
Morten Søremen på Søgård kom ved et festmåltid i Ringkjøbing til at sidde ved siden af amtmanden grev Schulin. Denne havde en dejlig broderet kalot på, og den fandt Morten sådan behag i. Så sagde han: Hvis a nu var grev Schulin, og De var Morten Vejlgård, véd De så, hvad a vilde gjøre? Nej. Så vilde a forære Dem den kalot, for a har mere brug...
Stodderkongen Jens Gade på Holmsland var meget nidkjær. En gang kom pastor Molbech i He gående ad vejen, og da han så noget luvslidt ud, troede Jens, at her var noget at gjore, satte morgenstjærnen i jorden lige forved ham og sagde bydende: Stop! Jo, Molbech stoppede. Folg med mig. Hvorhen?* tillod Molbech sig at spørge. Til politimesteren....
Bispen var på visitats i Lem i den travle høbjærgningstid. Der var næsten ingen andre i kirke end ungdommen, som var tilsagt. Efter tjenesten beklagede bispen, at der var så lidt kirkelig sands. Dertil svarede præsten, den bekjendte pastor Esmarch: Jegpriser pinnede dem, der passer deres hø. Lærer Madsen Videbæk, Uldum. Anmærkning. Hvad jeg i sin tid...
Tage Maller forlangte, at den konfirmerede ungdom skulde mode med deres skudsmålsboger ved visitatsen i kirken, tør at han kunde se, hvem der havde konfirmeret dem. I Gadbjarg kom en karl, han ikke kunde tå noget ud af. Lad mig se din skudsmålsbog". Så var han der fra sognet. Bispen vender sig nu til pastor Schousboe og siger: Han er udskreven med gode...
Et sted kom Tage Midler på visitats. Efter at denne var endt, gik han og præsten og spaserede ude i haven. Med et udbryder bispen: Gudbevares, sikke støvler De har på". Det var nemlig fedtstøvler, og de var blevne hvide af støv. Præsten fortsatte samtalen og lod som ingen ting. Kort efter siger bispen atter: Men Gudbevares, sikke støvler De har". Da...
Tage Midler gjorde fordring på, at præsterne, når de tog imod ham, skulde møde i livkjole. Så var han en gang i Grejs på visitats. Der var en gammel præst, Olesen, han var tæt ved de 90, og ban mødte i almindelig frakke. Om aftenen lod bispen ham det vide, at han skulde have mødt i livkjole, og hans påklædning var ikke passende. Olesen havde en livkjole,...
Biskop Tage Maller visiterede i en biskole. Så siger han til læreren: >Har De ikke nogle bedre klæder? Jo, a har. Hvorfor tog De dem så ikke på i dag? A tykte, deher var gode nok. Nu var det i den tid, gymnastikken ligefrem var en kjæphest, og da børnene ikke var underviste deri, sagde bispen: De skal lære børnene gymnastik. Læreren...
En gammel mand fra Mammen ved navn Kristen Lindgård har fortalt, hvordan han en gang slog et spøgelse af marken, som han havde givet sig i kast med. Det var vel ved det lag omkring 1820, da var han soldat i Kjøbenhavn, og så skulde de stå post efter tur oppe på volden. Men der var et sted, hvor ingen turde stå, for kl. 10 hver aften kom der et spøgelse...
Da den sorte død rasede, var alle folk i Tyland uddøde på én karl nær. Denne rejste syd på, og ved hver kirke, han kom forbi, ringede han med kirkeklokken, men han traf i lang intet menneske. Endelig kom kan til Vorbasse. I denne by havde pesten levnet to kvinder, en moder og kendes datter, de eneste mennesker i den egn. Karlen havde lagt sig til at sove...
Bugten ved Gabense har sandsynligvis i gamle dage gået meget længere ind i landet, end det nuværende noer går, så at Havnsø land har været til dels adskilt fra det øvrige land ved dette dybe indsnit. Den gang boede i nærheden af det sted, hvor endnu ruiner vise spor af Borre slot, en jættekvinde, hvis kjæreste boede på Havnsø land. For at spare ham for...
