Tommeret i den gamle præstegård her i Vilslev er fort her til fra Norge, og der blev det hugget til, så det straks kunde samles, da det kom. G. Stumpe Sørensen, Vdslev.
I ældre tid var de så grusselig vagt lært i Norge. Der kom en gammel mand fra Åby, Mads Vedsted, op til Norge og blev lærer. Han var der i nogle år, og så kom han tilbage og blev lærer i Rødhus. Endelig opholdt han sig i Åby, da han ikke kunde se længere at være lærer. Lars Kristian Madsen, Rønneliden.
I Underliden var der et sted, hvor de spiste i det ene sogn og lavede maden i det andet. Stedet lå altså i et sogneskjel, og huset var bygget tvært over skjellet. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
da.etk.JAH_03_0_00082
Den bakkerække, der nu kaldes Rødhus Remmer, kaldtes forhen Helmisbjærgene, og der har de fundet mange helraisben, så der er vel i pestens tid bleven begravet en hel del heste. Der har nemlig også været kvægpest her, og næsten alle høvderne dode. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
En Brud kom fra Norge og skulde vies her i Bjærgby Kirke. Da hun kjørte derfra, blev Krandsen, som hun havde på Hovedet fra Norge, reven af Hovedet på hende ved Bruderhøj lige nord for Bjærgby Kirke. Kristen Pedersen, Bjærgby.
Når en ko ikke kan få kairen, skal man give den et bugorrneskind ind eller i alt fald ni led, så skal kalven nok vende sig ret for fødsel. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
flugormebråden kan ikke forgjøres. Man har sat den i enden af stjærten eller kjærnestaven. Først borede man jo et hul, Og så satte man en tol for. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
Er kattene meget urolige st. Hans aften, så rider heksene på dem til Troms kirke i Norge. Nik. Chr.
Halshindhjærg ligger på Bøvl mark imellem Bøvl og Engebæk. Da Svenskerne var her, havde Bøvl-Norge mændene slået sig sammen og overmandet de sidste af dem der oppe på Hals kindbjærg og huggede hovedet af dem. Deraf er navnet kommet. Chr. H. Møller.
Nordvest for Ulvholm i Ulvholm bakker har der stået en bygning og en mølle. Det er ikke bakker af flyvesand der, men de er grusede. thomas Kristensen norge, rødhus.
A tjente engang længere vester i Vester-Hjermitslev. De havde hobjærgningsfolk selve st. Hans dag, og de skulde ned ad engene. Dér mødte de en ukonfirmeret dreng, og så siger de til ham: »Har du været i Norge i nat?« Det må han vel have sagt ja til, for så kom Morten Bruses koue løbende og overskjældte dem for alt det, der led var, at de vilde have...
Heksene red til Trondhjem i Norge st. Hans aften på en kat. For at blive fri for dem satte folk st. Hans-løg ved bjælken og gråboner ind i taget over gløbene og over hver dør. Søren Krist. Andersen Hækken, V.-Hassing.
En norsk brig sejlede ud fra Norge, og et par dage efter faldt den halve hestesko ned fra masten, som var slået fast der oppe. Så sagde kaptejnen, at skibet kom vist ikke godt hjem mere, og det gik, som han sagde, skibet strandede for Vejers. Mette Nielsdatter, Kjelst.
Når vi her i egnen får muldvarpe i stedet for rotter, så er det imod Verdens ende. Det er ikke en snes år siden, de kom her til sognet. Når storkene kommer til Verdens ende, så skal Verden forgå. Nu for få år siden er de komne til Norge. Kjeld Rasmussen, Gudum.
En kone ude fra Drøstrup sagde om provst Damkjær i Kjetrup, at hun var bleven kjed af at høre på ham længere, hun tykte, han var bleven så vag, og han blev ringere og ringere. Degnen, der hed Moller, han sagde derimod, at han bedredes bestandig. Da de nu ikke kunde enes om det, sagde Moller endelig: Mulig det er med dig som med den kone, der kom fra...
I Klitmøller var de slemme til at smugle. De knude give for, at de vilde sejle til Norge efter tommer, og så kunde de komme hjem fra Hamborg med varer. Sidsel Marie Bak, Rostrup mark, Hundborg,
På mange steder i Norge som og på Als bæres E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. III. 11 liget af superstition tre gange omkring kirken, forend at det begraves. J. B.
Når ens tøj eller én selv kommer våd i hus, når man flytter, så bliver man ikke der ret længe. K. M. K.
Gabestykket (halsleddet, hvor man stikker et dyr) må ingen mandfolk få, så skal de blive så slemme efter fruentimmer. Vor bedstemoder sagde altid til mig: Det skal du selv tage. A vilde vide, hvad det betød. Så svarede hun : À tu, de vil vel komme til at rende og gabe. Vinkel.
Niels Bærteisen i Stranden har fortalt, at hans fader for at blive fri for kongens tjeneste rømte over til Mors, og der tog sig en tjeneste, samt var der i nogle år, indtil han kunde komme igjen. Han gav sig jo et andet navn, og på den måde blev han fri for at tjene kongen. Der var også mange, der gav sig i rakkerselskab for at blive fri for det. Når de...
