Gudmoderen må læse fadervor ind i munden på barnet, når det skal til kirke, så bliver det let til at læse. Jørg. H.
En kone her i Lindkmul, de kaldte Maren Agerkrog, havde et brød, Bom hun kaldte hogens brød. Det var et lille rundt et som en surdej, og det lagde hun op på en hylde ude i kjøkkenet, sa hun kunde nemt nå op til det. Hver gang hun så sá hogen, så gik hun ind og vendte det brod og sagde i det samme: Hogens brod. Så troede hun, bogen ikke kunde tage af...
Om en hest ikke vil blive tyk. Da tag en levendes ål og kom i hannem. og lad hannem gå tre gange igjennem hannem, og brænd en sort kat til pulver og giv hannem samme pulver ind iblandt foderet. Probatum. Borge Pedersen.
En karl, der tjente på en gård, tykte, at deres øl var vel tyndt. Så en dag vil han da give konen så stille at forstå, hvad han mente, og så siger han, at han kunde lære hende, hvordan hun kunde komme nemt til at brygge. Nå, hvordan da? Jo, hun skulde lige smide en skjæppe malt ned i kjelden, og så var der brygget det villeste øl, en kunde forlange her i...
Der var en mand, det var sådan en sær kunstig træjring i æ snak. Så en gang havde de fået en ny præst i den by, og ham kom han til en dag. Så spørger præsten ham om, hvad han hed. Ja, han hed Knud. Hvor stor hans gård var? Ja, den er da så stor, te a kan magelig vende en vogn i den med heste for." Nej, det er ikke sådan, jeg mener," siger præsten,...
En pige i mollen var nær kommen i fidteri med kontrollørerne, men hun reddede sig ved hendes svar. Nå, hvor var det æ hat var? siger de, og hun svarer: Den sidder på mit hoved. End så æ piber? Dem putter vi æ karle i æ mund. End så æ dække? Det ligger på vores heste. Det var jo blot udflugter, for de havde brændevinstøj, men det var...
Ligesom tojet var stort, så var og bøden. Kontrolløren kom en gang til min gård og var i gårdsleddet, og tojet lå også godt nok til rede og var nemt at finde, men i det samme så de, det røgte så stærkt omme til vor nabos, og så løb de derom. Så tråd a mit tøj helt sammen, og så var a fri, for da det var ubrugeligt, kunde de ikke gjøre mig noget. Siden...
Hans Pedersen i Dallerup havde først Cyprianus, og så fik Villads Peter i Nebsager Bøgeskov den. Han var en Tysker og kunde ikke læse den, men så havde han den oppe i Tyskland at få den oversat. Den er nu i Horsens, men a véd ikke, hvad Manden hedder, der har den. A har set den og læst i den, og den var lige så nem at læse i som en anden Bog, men a...
Fruen på Nørre-Holmgård i Møborg var Dobbeltgjænger. Hendes Mand hed Nødskov. De så hende stadig på to Steder på én Gang. En Morgen i Dagningen så vi hende komme gående gj ennem den Stue, hvori vi lå, og gå ind i en anden Stue, uagtet vi vidste, at hun lå i sin egen Seng i Sovekammeret. Hendes Datter stod en Dag og hæftede Gardiner op, og da så hun...
da.etk.DSnr_06_0_00019
Der er to Slags Rødder ved en Skræppe. Når den ene Rod er tørret og så bag efter kogt, er den god at give Køer, som ikke vil blive ovsne. Den anden Slags Rod er god at give dem, når de ikke vil nemme Tyren. Skræppefrø kogt i Vand er godt for Maveskjærelse både hos Mennesker og Kreaturer. Burrerodvand er godt at smøre med på Steder, hvor Håret vil falde...
Vorter kan sættes hen på en hurtig og nem Måde, når der bages. Den, der har dem, skal tage lidt Dej, som helst skal være spildt på Bordet og dermed gnides Vorterne. Derefter kastes Dejen stiltiende ind i Ilden i Ovnen, og så vil de inden kort Tid falde af. j. Terkelsen, Have (Tørring S., Vrads H.)
På Selde Remmer lå der forhen en ældgammel Gård, der i Syttenhundrerne har været beboet af én eller flere gamle Degne, blandt andre Degnen Mørk. En Aften i Mørkningen kom en Mand der forbi, og han så' da en underlig Skiveise komme farende ud gjennem Porten og så forsvinde lige for hans Øjne. Næste År blev Gården flyttet op, hvor den nu ligger. (Efter E....
To Karle lå tilsammen i et Karlekammer, og den ene var så plaget af Mareridt. Han fik da at vide, at Maren kom ind igjennem et Naglehul ved et Løsholt. Så var den anden Karl ham behjælpelig næste Nat med at stoppe det Hul, og der stod da en kjøn nøgen Kvinde inde ved dem. Hun var jo undselig, og så fik hun Klæder og kom til at tjene i Gården. Karlen og...
Kapitain Skjærul (o: Schiern) på Linderumsgård kaldte de også Kapitain Tæerløs, for det han havde ene Ligtorne på hans Tæer. I hans Tid var der to Mænd fra Tårs, der gjorde Hove til Linderumsgård og gjorde Hovedage et Par Dage om Ugen. Når de skulde hjem om Aftenen, brugte de at tage et Par Heste af Gårdens og ride et Stykke hjem på. Men den Aften var de...
A var i Vindblæs for min suster. Hendes mand havde kostet flere tusinde kroner på læger, og de havde alle opgivet hende. Vindblæskonen sagde straks, da a havde forklaret hend3, hvordan det var, at det var nemt kureret, og da a kom hjem, og hun hk brugt hendes råd, kom huu sig også og er rask kone deu dag i dag. Nu er det en snes år siden. A bavde bud for...
Når ens manddom er han nem fratagen. Ec. En potte fuld af det menneskes urin, som er forgjort, læg deri en god håndfuld af den urt Dauiant. Luk samme potte vel til og sæt den til ilden og lad den syde vel tillukket, så bliver troldkonen så bange, at hun aldrig véd, hvor hun vil være.
I nærheden af Kjøbenhavn boede en gammel kone, som var meget klog. Tæt ved boede en mand, som var bange for hende og troede, at hun kunde hekse. En gang skulde han til Kjøbenhavn, og da vilde den kloge kone have bud med, men han sagde nej. Så sagde hun, at det vilde han komme til at fortryde, hans røde hest kunde nemt slåes noget til. Om aftenen, da han...
Konen og datteren i Stendal, Karup sogn, var blevne syge, og de havde mistanke om. at en mand, do kaldte Per Middag, han havde forhekset dem, for han var bleven vred på dem. Så var der en meget klog mand i Alhorg, ham rejste de ud tilfor at soge råd. Han sagde: »Ja. der er én skyld i det, nu skal jeg sørge for, at han kommer og besoger jer på en måde, så...
En pige tjente hos en heks. Hun tog st. Hans aften en krukke og et kosteskait, smurte det og sagde: »Ris ras over alle piletoppe.« Pigen smurte bryggekarret, og kom også op igjennem skorstenen, og det gik lystig over trætoppene. Med ét kom hun til en stor sø, og da karret også tog til at fare derover, blev hun bange og råbte: »Jøsses dog!« I det samme...
Der var nogle flere fra Nielstrup nede ved den kloge kone i Vindblæs. De havde en søn, der var syg, og ham søgte de råd for, men han døde alligevel. De sagde, at hun gik bestandig og vandt på et nøgle garn, så rinkede hun op, og så vandt hun igjen. Imens de var der, kom der en række vogne kjørende gjennem Vindhlæs og skulde til kjøbstaden. Så siger den...
