De spanske frøer har navn efter, at Spaniolerne, da de var her, var så begjærlige efter at spise dem. De er større end de grønne, med en gul streg hen ad ryggen og spidssnudede. De synger ikke som andre frøer og er ikke nemme at få fat. De kaldes spanske frøer her endnu. H. Chr. Hansen. Handest.
Harboøreboen kommer nemt fra at bejle, idet han siger: "Wiist do, hwa di sæ/er hær øjjsten?" "Nej," siger denher sølle pige. "Di sæ/er, \vi tåw ska ha hwænååner, å æ di hjææt som mi hjææt, så krøjst i mi håend, se dær sej." Kommer hun så med hånden, er alting klart. Hove.
Der fortælles, at Ridder Ranke bortførte en Jomfru fra Blankeborg, som lå, hvor nu Blankegården er. Han red med hende ad den gamle Landevej fra Middelfart ad Bogense, og der er endnu et Sted nord for Båring, netop hvor Landevejen har gået, der kaldes Ranke-Led. Der var vel Skov den Gang, som Vejen gik igjennem. Han skal ligge begravet i en Have, der...
Den gamle Smede-Rasmus havde set Vestborg Svin gå gjennem Kolby en Nat. I Koleratiden var der Vagt ude på Vestborg hver Nat i længere Tid, og de sagde, at de kunde høre en Kok gale der ude. A var også på Vagt og kunde aldrig sove der. Jens Madsen Rus, Kolby.
Da a var nede ved Vindblæs-konen for at få mit ben lægt, havde a en hest for, der også havde en skavank. Da hun havde givet mig råd, stod hun og så på hesten. »Ja, det kan nemt kureres«, sagde hun, »når I kan få den ind i jer forgang. Men det kan I jo ikke, for det er så lav en dør. Men så kan I trække den ind i bryggerset, den dør kan den nok gå ind...
Det var i Hale i Serel der var spøgelse. Nå solen gik ned, var der ingen, der vilde være ene hjemme. Var konen ene, gik hun ad marken til folkene og blev ved dem, til de fulgtes ad hjem. Der kom to lange karle ind ad æ søndre gårdsled og gik ind ad døren. Der var to døre lige for hinanden, den ene gik ud ad gården, den anden ad haven, og der gik de lige...
En gl. mand fortalte, at imens han var vogter i Højby og gik på gaden om natten, hørte han tit Maes Kalle skrige og råbe i Langholm. Undertiden hørte han ham fare helt op igjennem Højby skov med en frygtelig larm, som først hørte op ved daggry. n. jakobsen.
Børn, der har engelsk syge, skal tre gange puttes gjennem en kløvet og ved enderne sammenbunden pilekvist, derefter føres op på kirkegården og puttes tre gange gjennem en grøntørv. Junget. E. T. K.
Vejen fra Mariager til Randers går et stykke ikke langt fra Mariager gjennem noget skov, og der bar de måttet bugge et stort stykke op for røveris skyld. Der er en bitte mose tæt ved vejen, hvor de bar fundet 2, 3 benrade, og det var jo nogle, roverne bavde slået ibjel og så put derned, det kunde de så nemt, for det stedet var så nær ved. Men da skoven...
På Skjørbækshede mark brændte der også lys. En karl fra Stendrup, der gik fra Skjørbækshede til sit hjem en aften, så lyset, gik efter det og kom til det. Han vidste nu nok, al der skulde stikkes jærn ned på stedet, mén han havde hverken kniv eller fyrtøj hos sig, dog han fandt på råd. Han slog den ene af sine træsko mod den anden, indtil de ganske...
I en gård i Bogense på Hindsholmen kom der en gang en mørkerød kalv ind i bryggerset til pigen, da hun bryggede. Imellem foderloen og høgulvet var der et hul, som ikke på nogen måde kunde tilstoppes; hvad man stoppede i gulvet om aftenen, var taget bort om morgenen. Her mente man, at den mørkerøde kalv havde sin gang, og at den gjennem hullet gik ind til...
En pige ønskede, at hun måtte få lige så mange born, som der var dage i et år. Hun fik dem også, men mange ad gangen, og de var ikke storre end fingre. De gamle soldater, der i forrige krig lå i garnison i Kjobenhavn, fortalte, at de havde set nogle af dem opbevaret i spiritus. Hun fik dem, hun havde ønsket sig, men det er heller ikke nemt at ønske...
En vel bedaget mand, som enduu lever, haver beret for mig, at han udi sin oprindelse, dor han var endnu hjemme hos sine forældre, som boede i en af disse (Tåsbro) moller, da haver han hørt en sælsom spillemand udi åen (Helle-å) ganske konstelig og liflig lege, så hannem tyktes, at jorden rystede under han nem. Filkested, Villands herred....
da.etk.DS_02_D_00069
I Torsted siger man endnu at kunne høre den flyvende jæger, høre hans hunde bjæffe og anden stoj som af jagthorn. Derfor skal man passe på ikke at have to dore åbne lige over for hinanden, da hundeue så farer der igjennem ; i syv år farer han i luften, i andre syv igjen på jorden. Når vore hunde bliver galne, kommer det af, at de er bidte af den vilde...
Da min kone var en tos på en 6 år, viste hendes broder hende ud at passe kreaturer mellem Linå og Hårup i nærheden af en skov. Så kom der to små drenge med røde luer på til hende, og de lokkede, og de ledte efter at ville have hende ind i skoven med deiu. Men i det samme kom der folk til, og de fik hende så med hjem. Hun var helt som forvildet og vidste...
Gåveb kaldes en lille grå fugl, om hvilken der går det sagn, at da fuglene en gang vilde prøve, hvem der kunde flyve hojest, for den, der kunde det, skulde have kongenavnet, da satte den lille gåveb sig på ryggen af ornen. Denne floj nu et godt stykke hojere op end de andre fugle, og vendte sig da og så ned til de andre for at blive hyldet af dem som...
Ja, a troer nu ikke, at det er godt med denher graven i højene. Vi skal ikke komme dem for nær. Min oldemoder havde en gang nær kommen galt ved det med de folk. De havde jo stedet, som a boer i. Så en gang blev der en ko syg, og der var ikke noget at gjore ved hende. Så kom der sådan en bitte kone ind til min oldenio'r og sagde, om de ikke vilde flytte...
Præsten kommer ind til en mand og siger blandt andet: Nu er Søren Pedersen jo dod. Søren Pedersen, hven er det? I må da kjende ham, siger præsten, for han boede jo her i byen. Nej, a kjerder ham ikke, men hold, det er vel Styw-Såren. Styw-Såren. Ja, sådan kalder vi ham, for det han har tjent ved Styw-Kræsten. Ja, en kan jo nemt...
Imens der fra Silkeborg-egnen blev kjørt en stor masse trævarer ud i Vestjylland, var Kragelund et passende bedested, og derfor blev kroen her indrettet, Da der hyppig skete overfald på disse vognmænd, havde de altid en af vognens kjæpstokke til at sidde løs, for at den nemt kunde tages af og bruges til forsvar. Efter Niels Jensen, Balle.
Kragelund-Funder-Engesvang sognes kommuneregnskah, der nu udgjør en sum af over 20,000 kr., var i slutningen af tyrrerne opfort på et halvt ark papir og underskrevet af sogneforstanderskabet. Det var nemt at hitte ud af, da der hverken var indtægter eller udgifter. J. Jensen, Kefsbale.
