606 datasets found
Danish Keywords: nem Place of Narration: Staby Ulfborg
Den 3dje maj råder for vejret hele sommeren igjennem. 741 og 742. P. K. M.
da.etk.JAT_01_0_00741
Korsmissedag råder for vejret hele sommeren igjen nem. Sigter jo til korsbørden og viser tilbage til den kathohske tid, da man signede markerne i maj måned.
Har et barn engelsk syge, da er det et gammelt brugt råd at hente en grøntørv fra kirkegården siden solnedgang. Igjennem tørven, der må have et rundt hul i midten, og som må passe nøje til grønsværen, der bliver tilbage, drages barnet stiltiende tre gange. Derefter bæres tørven tilbage til sit sted og passes til, og som den groer sammen med grønsværen,...
da.etk.DS_04_0_01804
I nærheden af Odense ligger en bakke, hvor man om aftenen kan hore ligesom et barn skrige ynkelig om hjælp. Dette skal i følge sagnet hidrøre fra Svenskekrigen. En aften gik nemlig en mand og en kone med deres lille barn forbi højen, da nogle svenske soldater pludselig kom efter dem. De udplyndrede dem først aldeles og tog dernæst det lille barn og...
Når man vil have en pige til at blive forelsket i sig, tager man en grøn padde, kommer den levende i en æske, gjennem hvis låg man borer småhuller, så der kan komme luft ned, giver sig hen til en myretue og putter æsken ned til de røde myrer. Man må løbe derfra alt, hvad man kan, ti skulde man høre paddens skrig, bliver man tungbør deraf. Når en tid er...
da.etk.DS_07_0_00937
Når man har læst, skal man lukke bogen, da man ellers bliver tungnem. C. M. L.
da.etk.JAT_03_0_00812
To børn, der ikke kan tale, må ikke kysse hinanden, den ene vil så enten blive stam eller stum. S. Ditlevsen.
da.etk.JAT_03_0_00807
Når den, som bæreV harnet, efterligner præstens ord ved dåben, bliver barnet letlærd. H. F. F.
da.etk.JAT_03_0_00852
For et godt nemme. Stod tøire persillerod der små, mænge dem med vin og drik deraf, jnvat. At “de teriagels aften og morgen, juvat memoriam, sed his ita posetis neque spretis timor dei studium et oratio præstant (O: men nar dette bliver således lagt og ikke ringeagtet, så ydes os frugt.) H. P. Nestved.
da.etk.JAT_06_0_01120
Vejene var nemme at finde i mørke, for slagene va dybe, og øgene var vant til at følge dem. .lokum Kr., Sæsing.
da.etk.JAT_05_0_00187
Når gudmoderen går ned med barnet efter dåben, skal hun, hvis det er en pige, vende sig til kvindesiden, og er det en dreng, så til mandfolkene, ellers skal de, når de bliver voksne, komme til at holde meget af det andet kjøn. Skoleinspektor Miiller, N.-Sundby.
da.etk.JAT_03_0_00856
En bonde kjørte for en greve, og så vilde bonden jo gjærne vide, hvad han var, og hvad han hed. Han spørger ham da, hvad hans navn var. “Jeg hedder grev Oxenstjerna”. — “Å ja så mænd,” føjede bonden da til, “en kan jo nemt få et øgenavn; sådan stjal min fader en stud, og siden kaldte de ham Studenpejer”.
da.etk.JAH_06_0_00520
Der er et Menneske blevet hængt på Galgehøj i Snejbjærg. Der går et Korsskjel igjennem den Høj, så der er fire Mænd, der ejer den. Det Lig blev så kastet ned lige nord for Højen, og Manden, som har den Jord, har kastet ned på Pladsen og fundet Ben af et Menneske og Træ af en Kiste. Han kunde nemt finde Stedet, for Leret var så overlig lige dér mere end...
da.etk.DSnr_04_0_00825
En gammel Smed her omme i Vesttarp havde den Tro, at man ikke måtte gå midt på en Vej om Aftenen, for så kunde man nemt komme i med en Ligskare. Men en Aften kom han lige godt i én, og han trumpede, og han steglede, og det blev ved så længe, til han kom ud af Skaren. Den rejste jo af videre frem, og så kunde han gå frit igjen. Hans Pedersen, Starup.
da.etk.DSnr_02_H_00468
Der har ligget en by sønden for Tovstrup, der hed Gammelby, og den gik under i den sorte pest. Der er nu en stor hede, som kaldes Gammelby hede, og imellem Harre hede og Gammelby hede er en bitte rende, som kaldes Gammelby vadested-. De kan nemt se, at det er fureskåren jord der ude i heden. maren primdal, navtrup.
da.etk.DS_03_0_01529
Der var en drage i en hoj inde ved Linå, han var lige så lang som en læsmerstang og gloende rød. Han flyttede hans penge fra en bakke, der kaldes Kovesbakke lige nord for Linå og over til Rondingshbj til den sydvestre side af sognet. Når de kunde så kyle noget egstål over barn, idet han flytted e pengene, slap de ned fra ham, og så kunde man tage dem....
da.etk.DS_02_C_00127
Du kan gå ind i min have og plukke de æbler, du vil. men du kommer til tre låger, og ved hver skal du give de halve af dem, du har, og et halvt, og må ingen skjære itu. Han beholdt kun ét tilbage. Hvor mange plukkede han? 15. P. K. Madsen.
da.etk.JAT_06_0_00848
I en mølle er der 4 hjorner, i hvert hjørne står en sæk, hvorpå der sidder 4 katte, og hver kat har 4 killinger, hvor mange fødder? — 322. P. K. M.
da.etk.JAT_06_0_00835
På hvidetirsdag kaldes den forste skoledreng, der går ud ad skoledøren, hvide-kok, og 'len forste pige hvide-høne. I Skalstrup skole var intet barn for at komme forst aske-onsdag, fordi den første da skulde bære aske ud. Nes. P. K. M.
da.etk.JAT_04_0_00292
A skuld hælsen dæ fræ Mariane å Pæ Stærk o mannda, om do vild o tiisda kom o wonnensda, blyww ve wås o tåsda, fo en skjæffuld te di onden o fræjjda, følle mæ wås te kjærk o løwerda å høør en awskyele å kjøn brojjviels o søndde. Vestjylland. P. Kr. Madsen.