Den gamle Søren Jessen boede i Lyngholm. Han havde mange Folk og der iblandt to Karle. Så en Løverdag Aften imellem Jul og Nytår så spørger de ham, om de måtte ikke gå ad By. »Kommer I i Aften igjen?« siger han. »Ja,« siger den ene Karl, »æ skal nok komme til Sengeaften,« men den anden Karl han siger: »Æ vilde gjærne blive henne i Morgen også, for æ har...
En gammel Mand, de kaldte Søren Stovgård og boede i Hoved i Gimsing, han foregav, at han kunde se al Ting. En Aften gik han i By, og da så han fra en Høj, de kaldte Dortes Høj, at der kom noget fra den ligesom en Pusling og tog hen til æ store Høj. Derfra tog det til æ slemme Høj. Den Høj havde sit Navn af det slemme, der var ved den. Den lå i en bred...
I min ungdom handlede jeg med uld varer. Da. var det en juleaften, at jeg gik over Revsing hede for at gå hjem til Vejen. Overgangen over åen var den gang omtrent ved Simon Peters. Det var stjærnelyst, og jeg kunde se alt klart og tydeligt. Da ser jeg på én gang i nogen afstand en høj sort mand komme hen imod mig. Han havde en høj hat på hovedet. Jeg...
En halv fjerdingvej fra vejen, der går fra Kalundborg til Slagelse, på en strækning langs fjorden, som kaldes Lungen (Lyngen), begyndte man for en 30-40 år siden at opføre et hus, hvoraf imidlertid lige så meget faldt ned om natten, som der byggedes om dagen. Da huset endelig med besvær var fuldført, flyttede mand og kone ind, men kunde på grund af...
Ude ved Ringkjøbings -kant har der været skrækkelig mange rovere. Fed No var der plyndring hver eneste tag. Det var ikke til at få deres hule opdaget, ihvordan folk end søgte. En pige, der var om ved en 16 år, var en dag ude i heden at slå lyng. Så tykte hun, det var så sært hult underneden, hvor hun slog, og jorden gav sig. Så kylte hun både lynglé og...
Den 13. marts 1782 om aftenen døde sognepræst hr. Ludvig Pontoppidan på en ynkelig og ulykkelig måde, idet han om aftenen kl. 8 vilde gå fra Lyngholm til præstegården, og som der samme tid var snetåge, og jorden og isen var med sne tildækket, blev han forvildet og druknede straks osten for præstegården, da isen ej kunde bære. Den 22. marts blev han...
Et skib sejlede langs her med vestkysten, og da kom der sørøvere efter det. Da kaptejnen nu så, at han ikke kunde bjærge sig, besluttede han at frelse hans penge, han havde en stor kasse fuld af guld. Så lod han hans søn sejle til land med dem i en båd, for at han der skulde gjemme dem indtil videre, og så mente han vel siden at kunne få dem igjen. Det...
Der var en mand og en kone i Borregårde, og de skulde over i Ærtbølle hede at hente et læs lyng. Da de havde fået lyngen læsset på og vilde kjøre hjem ad, siger manden til konen: «Nu kan du tage tommen og kjøre, og der har du forken, og kommer der noget til dig, skal du slå fra dig, men du må ikke stikke med den.» Nå, så en bitte tid efter, at han var...
Min fader har fortalt, at der en gang var to kjællinger, der trak af deres klæder og krøb gjennem en hestehud, de havde hængt op på en pind. De var frugtsommelige, og de var nøgne, og så blev deres fostre til varulve. Men de var jo mennesker det meste af tiden. Når de var ulve, så det første, de ramte på, det splittede de æd, ihvad fe det så var. En karl...
I den nordlige del af Ikast sogn findes en stor hede, som i daglig tale kaldes Norreheden. Den var en gang så fuld af hugorme, at ingen mennesker kunde færdes der. Folkene, som ejede heden, var kjede af dette, der er nemlig mange, som har lodder der, særlig af beboerne i Tulstrup by, og skal have lyng og torv derfra. De henvendte sig da til en klog mand,...
A tjente i en gård der nede i Alleen, og manden var hestehandler. Så kulde der komme en mand ude fra Vesterland, der handlede med stude, og være hos os om natten. Ved sengetid sagde manden: "Ja, nu kan I godt gå i jer seng, piger, for han kommer ikke i aften." Han kom lige godt og drev hans stude ud i engen omentrent ved midnatstide. Folkene vilde ligge...
Om Højslev kirke fortælles der, at da man vilde bygge den, havde man dertil valgt et sted, hvor bjærgmanden havde sin bolig. Han fortornedes over, at man således forstyrrede hans fred, og rev derfor det ned om natten, som man havde opført om dagen. Man indlod sig i underhandling med bjærgmanden, og han lovede ej alene at lade arbejderne være uforstyrret,...
Der er en plet her nede i en dal, de kalder Engedalcn, og der groede hverken lyng end græs. Der var mening om, at bjærgfolkene der havde deres dandseplads. A har set den plads, for min fader viste mig den, og den stod nagen i min tid. Min oldefader og en anden mand kom kjorende der forbi orn natten med træ, og det var en god og lige vej. Den forreste...
Hans Kristensen Lund er fodt den 25. november 181 7 i Store-Brøndum. Faderen var fra Skindbjærglund, og moderen fra A'olsted. Han er bleven konfirmeret i Horsens og har tjent i Brøndum i 17 år. men tjente ellers rundtomkring, indtil han bosatte sig henne ved Madam so, og har nu boet derhenimod 40 år. Det var det næst usleste hus jeg nogen sinde har...
Jeg gjorde en fodrejse med provstens søn på Holmsland, Guntelberg Abel. Vi kom så ved aftenstid til Svejstrup i Tern sogn. Nu var vi trætte, og så gik vi ind i en gård og spurgte, om de ikke kunde huse os. Jo, det kunde de da nok, for de havde en storstue med en seng i. Det var altså helt godt, og vi satte os så ned. Folkene var ved at spise deres...
Min moder måtte som voksen ud at tjene, og så kom hun til at tjene i en gård i Guldager. Der havde de tre sønner, som hver aften gik ad by, det bød sig selv. Mange gange kom de ikke hjem før midnat. Hvor mange er klokken? sagde så moderen, når de kom. Den er ni, svarte de hver aften. Konen var gjerrig og vilde have noget bestilt, og hun og min...
Der var en stærk mand nord i Kastrup, ban hed Niels Kristian Iversen. En gang kom der en mand i Sonderty, han havde hørt, at der var sådan en stærk mand her nør, og da gik Niels Kristian Iversen og plejede. Den anden siger til ham: Kan du give mig besked om. hvor den stærke mand boer? Niels Kristian svarte ikke med det samme. Han spændte bæsterne fra...
Der boede en slem familie i Vinkelholm. Manden hed Niels Kræmmer. Når kornet var småt på marken, tog han negene, viste op til himlen og sagde, om Vorherre kunde være bekjendt at lade sådant korn gro til ham. Han sagde også, at han havde hverken Gud eller hans husbond eller kongen noget at takke, Gud havde taget hans søn, og husbonden havde taget et af...
I Kjølby blev der rejst en mæjjbøg løverdagen før pintse. En vogn kjørte ud i skoven at hente graner til at pynte mæjjbøgen med samt en port, der blev bygget ud til siden fra den. Man brugte også alt slags grønt dertil, nælder og pors og hvad der kunde fåes. Bøgen var forfærdelig høj. Den var sat sammen af flere stykker. Allernederst var et stort træ,...
Per Lyng, der boede i Blombjærg imellem Torsager og Uglbølle, var en klog Mand, og han blev tit hentet, når der var noget galt fat. Der var meget Spøgeri og Hegseri i min Faders Fødegård, Kjæring Mosegård ved Pindstrup. Der kunde komme en Hare og sætte sig uden for Sovekammervinduet og vinke, og så blev der altid nogen syge. De havde mange Kobberkjedler,...
