Fruen lod ringe over sin afdøde mand som for et kongeligt lig. Hun skulde give gård og gods til oprettelsen af et kloster. Der var 13 på det kloster, 6 fruer og 6 frøkener og 1 abbedisse af de to første rangklasser. niels ottosen, rønbjærg.
En præst i Østbirk, der hed Skovgård (Kosters formand), var så magelig, at han ikke gad gå ud på kirkegården og kaste jord på ligene, men stod i sin havestuedør og forrettede det. Hans pige fik en dag lov til at gå fra by, men glemte at lukke døren efter sig. Så lod han en karl sætte sig på en hest og ride efter hende, og da hun så kom tilbage, sagde han...
Der lå bestandig en gabende sags over ligets bryst, og langs ned ad kroppen lå små halmkors. De sagde, når jeg spurgte dem derom, at det havde pyntekonerne gjort, så det skulde forestille at være for stads, men det var egentlig for, at den døde ikke skulde gå igjen. Det var i 1876. Mern, Sjælland. Pastor Levinsen, Snedsted.
Ved ligfærd stod liget midt i stuen, og bordene stod der rundt om det, og så sad de og spiste og drak inde ved liget. Det gjorde de alle tider, undtagen hvis det skulde være sådan, at liget om sommeren var meget i forrådnelse. Min moder fortalte også, at de en gang havde brugt kurve til at jorde ligene i. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
Ældre folk kunde godt huske og fortalte mig det jævnlig, at der forhen var anbragt borster under bordpladerne. De havde jo lange bordskiver at sidde ved, og så snart folkene kom ind og satte sig ved bordet, kløede de deres fingre på disse borster under bordet. De var nemlig i regelen meget fnattede, og det var meget behageligt at få fingrene kløede der....
I Starup Sogn skulde de have en Kirke bygget, og de vilde have den oppe ved Byen Lunding. Men det blev revet ned om Natten, hvad de havde bygget om Dagen og flyt ned til Fjorden. Sådan blev de ved at bygge en Tur og måtte stadig begynde forfra, men da det nu ikke blev til andet, så måtte de jo have den bygget der, hvor den nu ligger. Kirkegården er så...
I Begravelsen under Hjerm Kirke er der mange Lig sat ned, men mange af Kisterne er i Stykker, og det ser helt uhyggeligt ud der nede. Der var et Lig, som var sådan, at når en klemte på sin (Ligets) store Tå, så kunde han rejse sig op i Kisten. Jeg var en Gang der nede og vilde se ham af Nysgjerrighed naturligvis, men så blev jeg bange og turde ikke se,...
da.etk.DSnr_03_0_00339
Da Gronsund blev gravet dybere, så kunde der ikke være så stor Forbindelse mellem Falster og Møen, som tidligere. Forhen skal et Stykke af Falster have hørt til Fanefjord Kirke på Møen, men nu kunde Falster ikke have Kirke sammen med dem på den anden Side af Sundet, og så blev der bygget Kirker der ovre. Fanefjord Kirke ligger lige ved Stranden....
Min Moder stammede fra Gammelby, og hun fortalte, at der var en Ungkarl der, som hed Povl, og han vilde til Søs. Da han drog af, vendte han sig tre Gange omkring henne i Toften og så' sig tilbage. De så' ham aldrig mere, men det var også et grumme dårligt Varsel. Simon Nielsen, Hovborg.
De bar jo forhen Ligene hen i Stedet for at kjøre dem. Når én om Aftenen går på Midtvejen, og han kommer til en Ligskare, tager den ham med. En Mand her i Egtved kom imod et Forvarsel for en Ligskare, og så tog de ham med til Kirken og hængte æ Børren på ham, så han bar sig fordærvet og duede ikke siden. Han døde noget efter. Den Gang var det ikke godt...
For en 5, 6 År siden så 4 Mand på en Båd her et underligt Dyr ude på Havet, der lignede en Ko, og de havde aldrig set Mage. De sejlede strags til Land, og en af Mændene blev syg. Simon Sørensen, Skagen.
I Rørby ved Kalundborg er den skik brugelig at slå en spand vand efter liget. Bruges også i Tudse. I Eskebjazrg skal porten lukkes umiddelbart efter ligets udførsel. Dette sker ved to i dette øjemed opstillede mænd, inden følgets udkomst. Det sker også, at man spotvis slår vand efter en forhadt medtjener, når han rejser ved skiftetid, for at "han ikke...
Den gi. smed Valentin i Værslev drev folks tandpine hen ved nye hesteskosøm, som de stak dem til blods med, og som han så slog ned i en stub ude i sine poppelpile eller i bjørnet af præstens have. Hans Kristian, der lavede tøfler, fik en gang et stykke træ med bjem til tøffelbunde, men det var ganske ubrugeligt, formedelst tandpinen havde drevet ind tid...
Rubjærg by skal i gammel tid have ligget på Rubjærg knude. Men sandet er føget hen over marken, og ligene, der begraves på kirkegården, skal ned i "den grå jord". Det er altid gravkasternes bestemmelse, og de kaster altid helt ned under sandet. kristen søndermark, lyncby.
da.etk.DS_03_0_02038
I Glerup hede, Vesterbølle sogn, er der nogle høje, som kaldes Sillehøje, og der skal efter gammel snak have været en by, de kaldte Silleborg. Der er store stenpikninger og mange sten endnu fra bygninger, og der er tofter og indelukker med diger som vore kålgårdsdiger, men de er jo noget mere eftergroede. Henne ved Dammergård i Farsø er der ude i heden...
Dover kirke skulde bygges henne på Firgårde mark; der har ligget sten af den endnu i min drengetid. Men muren faldt, efter som de byggede, og så rådede en klog mand dem til at binde for øjnene af et par stude, og hvor de lagde dem om natten, skulde kirken bygges. De lagde dem i et dyndmorads med purr og vand. Det er også en forfærdelig vandet kirkegård,...
Da Gammel-kirke i Varde blev reven ned, fandtes en gammel begravelse, hvori en grevelig familie var bisat. Den var fra et slot på søndre side af Varde. Ligene lå der endnu med E. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. III. 9. deres guldbånd og smykker. De kom så ned på den anden kirkegård, og begravelsen blev siden benyttet af en kjøbmand Hans Trold...
1871 gik to unge Sønderjyder hjem fra et folkeligt møde, der var blevet afholdt på Rbdding hbjskole- Som de nu kom gående ad den gamle adelvej, der går fra Foldingbro ad Løgumkloster midt op gjennem landet, hørte de trommehvirvel, der så jævnt bevægede sig fra nord til syd. Det var en marsch, der blev slået. De blev lidt underlige ved, hvad de hørte, og...
A bar set min egen sons liglys. Det kom marsjerende hen ad vejen lige her sonden for, a så det ud ad vinduet. Der stod et lys en aften og lyste lige så stille her ude næsten ved ladeenden, og lidt efter skred det roligt hen ad vejen. Det var for et lille barn herfra. Vor sons kjæreste fik et barn her, der døde, og på det sted, hvor lyset stod, blev det...
Der var en kone, der syntes, at det var skammeligt, så meget hun gav hen mellem år og dag. Så kom hun i tanker om at lade det være, og vilde se, hvor meget det kunde blive til, hun nu sparede. Altså lagde hun alt til side, hun ellers vilde have givet hen. Da året var omme, havde hun så meget mel, at hun kunde bage en hel bægt brod af det. Men den dag,...
