Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en ungkarl fra Jetsmark, som hed Jens Kjeldsen med tilnavn Sisgård, han blev taget til soldat og var med i krigen 48. Da han var på Als, blev han kjendt med en pige der, og de blev kjærester. Efter at krigen så var sluttet, rejste han der ud igjen og blev gift med hende, og så blev han bosat i nærheden af Sønderborg og blev gårdmand. En...
Provst Povlsen i Vestervig var slem til at spille kort. Han kunde sidde og spille løverdag nat lige til om morgenen, han skulde i kirke. Så kommer pigen og siger: De har ringet sammen. Han rager da lige kortene sammen og putter dem ind på brystet, og derefter går ban op i hans studereværelse, men glemmer så at lægge kortene fra sig. Da han nu står for...
I en bondegård på Sletten sad en søndag formiddag busmoderen og karlen Peder ene hjemme. Karlen havde et dårligt ben, og alle de andre var i kirke. Så siger konen til Peder: Du vaj, jæ boller så mø a å fomåne, Pajr. Peder: Ja vaj. de ska du geer nmv. Konen: Allefost ska du howse på ham, dæ hå skavt dæj, du vaj nåk, vem de er: vaj du'dde? Peder:...
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
Pastor Mommc i Gammelby og herredsfoged Vith i Ørum var meget gode venner og kom ofte sammen. Hver havde også sin egen pibe hængende hos den anden, og så snart den ene kom til den anden, tog han sin pibe ned. En dag, da Vith var kommen op til Momme, siger denne: Det er rigtig kjedeligt, nu har jeg fået kjøbt alt til at beså min have med undtagen...
I pastor Kjærs tid blev begravelsen ryddet, der er under gulvet i Skjødstriq) kirke, og ligene blev jordet på kirkegården, men nogle knogler af ligene tog præsten ned i præstegården og gjcmte på loftet. Siden brugte madammen ligkjælderen til at gjemme hendes æbler i, og så skulde en pige, som hed Karen Koldbæks, gå op om aftenen og hente af æblerne, når...
Præsten i Vejle, hr. Vitrup, skulde ud i sit anneks på landet og begrave to lig, hvoraf det ene var et fattiglem, og det andet en stor gårdmand. Da han kom til kirken, var ligene sat ned i gravene, og begge ligfølger stod ved gravene, der var tæt ved hinanden. Så tog han fejl og holdt den tale over fattiglemmet, som han havde bestemt til gårdmanden, og...
En gammel klokker i Randers, der ked Mikkelsen, kom ind til provsten hver morgen og gav mælding om, hvad nyt der var hændet i byen siden sidst. En morgen stillede han så igjen. Nå, hvad nyt? siger provsten. Ja, siger han snøvlende, jeg har en meget sorgelig meddelelse at give Deres højærværdighed, der er gået et rigtig godt lig fra os. Hvem er...
I fjor åbnedes der for gravhæl vingen under alteret i Torning kirke, hvor Tyge Sandberg og hans frue ligger begravede. Deres levninger lå meget uordenlig imellem hinanden, og hovederne lå imellem benene. Men ilderen havde også bygget reder i kisterne, og der fandtes en del æggeskaller i dem. Ligene var i sin tid lagt ned i humle. Manden havde kraftige...
A var ovre i Ugilt sogn ved Egebjærg-skrædderen at ælte torv. Den aften a blev færdig, sagde han: Det er dejligt vejr at tåtte ål i. Ja, a har ingen tåtter, siger a. Jamnien han havde to, så vi kunde nok hver få én. Vi gjør os så færdige og går ned og tager en båd af Holmens, der lå i åen, og vi begynder at tåtte. Men ålene vilde ikke bide. Så...
To mænd, hvoraf den ene kaldtes Tros-Kristian, og den anden Gryden eller Salme-Kristian, fulgtes ad til St.Hans marked i Skjørping, den' første skulde hente vand til sin syge dattor. Tros-konen havde givet ham en fiasko at tage dot i, som han stak ind i sin langskjødede frakke. På markedet drak do imidlertid for meget og glemte, at de skulde have...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Mølleren i Langkjær mølle, Thomas Langkjær, var anset for at have Cyprianus, og derfor lykkedes alting for ham: Da han nu var død, begyndte det at spøge, særlig i møllen og i det til den horende hammerværk. Man borte hamrene gå om natten, ligesom man og sa en sort puddelbund vandre fra mollen op over bankerne til Store-Langkjærs mergelgrave. Folkene var...
Når et dødsfald var indtruffet, blev de nærmeste naboer straks kaldte til strålæg, og konerne hjalp til med det. En dags tid før begravelsen holdtes kistelæg, og liget blev da klædt i jordeklæderne og lagt i kisten. Der trakteredes med varmt øl. Aftenen før begravelsen hentedes så ligbåren fra kainhuset, og liget blev båret til kirken. Hele lønet var...
Det var forhen skik at våge ved ligene. Ved en bestemt lejligked drak dem, der vågede, så meget, at de fandt på at lege blindebuk der inde. Det var ikke langt fra præstegården, og de gjorde sådan støj, at pastor Bendixen horte det, og så forbød han den skik for fremtiden. En gang spøgte det ved Bulbroen, og næsten ingen turde passere det sted ved...
Når brudetoget i Vestjylland kommer til kirken, venter mændene ved den nordre stette, medens alt kvindfolket drager op til præstegården for at berede sig til den højtidelige kirkefærd, Når de er pyntede, kommer de i en bestemt orden parvis, med bruden alene i midten af toget, og så snart det bliver synligt fra mændenes stade, spiller spillemændene...
Bunden i gravene strækker sig fra syd til nord. Det ansees for en ære for hornene og nærmest beslægtede at bære enten forældre eller slægtninge til kirkegården, ligeledes at vise afdød mand eller hustru den samme slags tjeneste. Men det ansees for uhæderligt at lade ligene føre til kirkegården ved lastdyr. Hvor lang vejen end er, bære de dem på deres...
En bekjendt lærer i Torum, Rasmussen, der fik understøttelse til at holde kemiske foredrag, havde det ikke meget renligt i huset. Konen brugte f. eks. deres vask til dejtrug. C. Brøgger, Ravnkilde.
1717 blev reformations-jubilæumsfesten holdt, men pa dens sidste dag blev bekjendt, at Jon Holdensens kvæg i Løgum havde kvægsygen. Der blev kvæg dræbt Og begravet og vagt sat omkring byen. siden efter blev vejene spærrede, og truet, at hvo. som lod sig træffe uden for byen, var det endog præsten selv. den skulde bringes til Bremerholm. Ti da kvægsygen...