112 datasets found
Danish Keywords: lærred
Præstens lærred stjæler ingen, for han kan vise igjen. Kathrine Glud.
da.etk.DS_06_0_01058
Kode-Jens i No og hans grandemand var hovbondor til Volbjærg. Så traf det sig en dag, de skulde begge to til hove, men Jens blev hjemme. Næste dag, han kom til hove, spurgte de ham om, hvorfor han kom ikke den dag. Ja, han var undkyldt, for han havde ingen skjorte at komme i, ham ug hans grandemand havde ikke uden én skjorte, og den fælledes de om, så...
da.etk.JAT_02_0_00019
I Bcerslund og i Fruergård og op ad Lysgård herred kjøbte de uldtøj ind. De tog gjennem Skarrild og Hoven mølle. Sønder fra kom de så med sukker og tvistlærred. Det var det eneste, vi her fik i bytte for bindetøj. Kristen Overgård, Gullestrup.
da.etk.JAH_05_0_00070
Kel t i Fjelstrup var en Gang en grov stor Frigård. Ejeren Gunde Lange han fik hans Kone Katrine Brejde fra Vargårde i Hejls. Der har været Malerier på Lærred af de to på Kelet. De blev på en Auktion, der holdtes på Gården, kjøbt af vor Nabo Jens Lauenborg. Han lod så hans Broder i Tyrstrup få dem, og han har lagt dem døde i vor Tid. Da de hængte på...
da.etk.DSnr_04_0_00284
Når det reguer og skinner sol på én gang, har Fauden sit lærred ude at blege. p. V. Jensen.
da.etk.DS_06_0_00397
Før var der vægter på Gamle-Kjøgegdrd, og en gang da han havde råbt 1, gik han ud for at se til noget tøj, der lå på blegen, men da han kom nærmere, så han et sort dyr sidde på et stykke lærred,, og da han kom derhen, tog dyret fat på ham, kastede ham til jorden og krystede ham således, at han næppe kunde rejse sig. Siden råbte han aldrig mere ét. fr. l....
da.etk.DS_05_0_01936
Karlby skal have sit navn af to stærke karle, der var brødre og boede i byen. De red somme tider omkring og vilde stjæle lærrred. De havde en krog på en strikke, og den krog kastede de i lærredet og rinkede det så til dem. jbns mandrup, handest.
da.etk.DS_03_0_02148
Indtil a var 18 ar, tjente a uden løn, a gik blot for foden, og de gav mig af godvillighed et pund hosetov og så et par træsko. Det var i 1844. Sa kom der en karl fra Hadbjærg der ud på egnen, og han skulde skaffe en rask tjenestedreng. Han lovede mig 4 daler og 4 alen vadmel, 8 alen lærred, et pund hosetov og et par træskoT dersom a vilde følge med ham,...
Jørgen Birkebæk var stiv i at vise igjen. En Kone kom en Dag og klagede sin Nød for ham, der var stjålet noget Lærred fra hende. Jørgen lovede at hjælpe, og næste Dag stod Manden, der havde stjålet det, udenfor Konens Hus og kunde ikke blive Lærredet kvit, inden Konen tog det fra ham. P. Johnsen Pedersen, Farre. Givskud S., Nørvang H.
da.etk.DSnr_06_0_00402
En gammel præst i Hem lod sig somme tider overtale til at bringe en sag i lave igjen. Da et stykke lærred var stjålet, måtte præstens vaskekone op at tale med madammen, og præsten viste det da igjen. Man så tit om aftenen, at han lukkede sit studerekammervindue op, og en stor sort puddelhund sprang ud der af. P. Chr. Chr. Knebel.
Der drev en kjæltring om her i egnen, der kaldtes Kjæltring-Johannes. Så var der en dreng i Vorning, der råbte efter ham: “Kjæltring-Johannes, KjæltringJobannes!” Så sagde han: “Der kan en hore, den dreng véd rede opå mit navn”. Han lå meget til Kristen Bækkes her i byen, møn stjal aldrig, hvor han lå. Derimod gik han over til Nedre-Bjerregrav og stjal...
En karl, der hed Gert og tjente i Søballe, han kunde sige dem, når noget var blevet henne, og hvor det var, og skaffe det tilbage. Én havde stjålet et stykke lærred, og så tog han en stor torveglød i en jærngryde og gik ud til en håndkværn, lagde den deri og kjørte rundt. Nu skulde tyven være her med lærredet inden en vis tid. Han kom også og smed det...
Osten for Grønning hedehøj har der ligget en lille høj, som nu er jævnet, og lidt vesten for højen var en vanddam. Der kunde de om natten se to fruentimmer, der stod og bankede lærred. De kunde også høre to plejle, der gik inde i laden, og så stod der en grå hest lige uden for laden i krogen ved fløj huset, og den var hovedløs. marie madsen, v.-grønning.
I en gård i Besser slog de en Jøde ihjel og begrov ham ude i loen, men kunde nu ikke være der for spøgeri. Så måtte de have ham gravet op igjen og kjørte ham nu ned til havet og druknede ham der. De havde der i gården så meget lærred og alenkram bag efter. Mette Joh. Sørensdatter, Pilemark.
Der har en gang været en præst i Glud, som kunde lidt mere end hans fadervor. En dag, som ban står i kirken og præker, holder han lige med ét op og siger: »Bliv der!» og så fortsatte han, til ban blev færdig. De, der var i kirken, kunde ikke forstå, hvad ban mente med det tilråb. Men da de gik hjem, så de en mand, der sad skrævs over præstens havegjærde...
Der var en præst i Ho/en, der hed Wissing, han kunde mere end hans fadervor. Så var der en mand, der stjal et stykke lærred fra ham, og han skulde over en stette. Da gjorde præsten det sådan ved ham, te han blev siddende skrævs over den og kunde ikke komme hverken frem eller tilbage. A ved ikke, enten det var 1 eller 2 dage, han læt ham sidde, men atror...
Der blev stjålet et stykke lærred fra pastor Bloch, mens han boede i Nebel, det lå ude på bleg. Om morgenen, pigerne kom ud, var lærredet væk. Så mældte de det til præsten, men han sagde, at de skulde ikke kere dem om det. Morgenen efter var lærredet kommet igjen. Dem, der havde fået det, kunde hverken klippe eller skjæi e det, og så bragte de det j o...
En kone i Qadbjcerg sogn fortæller: En aften i morkningen,jeg og min mand stod uden for æ sals på stenbroen og snakkede, hørte vi en stor saks, vi havde, falde hårdt ned på bordet, men da vi kom ind, var der ingen ting. Det blev vi jo lige godt ligesom noget sære ved. Men så ikke ret længe der efter havde vi en lille dreng, der dode. Min mand tog da...
Pigerne havde det strængt i de tider. A var kun seksten år og skulde både moge under øg og hoveder, røgte og malke og give kalvene. Den store pige skulde moge ud af svinehuset, og a skulde trille det ud. Vi skulde også læsse og sprede mog, og det var altid kvindfolkene, der skulde passe brændingen. Kuren Marie Jensdatter, Ravnkilde.
da.etk.JAT_03_0_00941
En mand fik en tjenestedreng fra en anden egn. Den første morgen han skal til at moge, siger han: “Skal a hwøwt ed ud, heller skal a støwt ed ud?” — “Ja”, siger manden, “nu kan du jo hwøwt et ud i dag, og så støwt et ud i morgen”. Så tager drengen skovlen og begynder at smide det ud med den. “Nej”, siger manden, da han ser det, “så må du hellere stowt et...
da.etk.JAT_03_0_00940