Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Frederik Glarmester havde først været gårdmand i Ørting, men så kom han i proces med hans nabo, vandt sagen men gik fra gården og tjente så flere steder. Først havde han tjent på Gyllingnæs. Nu havde han fået skyld for, han kunde vise igjen, og han havde en heksehammer og et søm til at slå tyves øjne ud med. Så blev der et stykke lærred henne for én af...
Anders Madsen i Brigsted har formodentlig af drik fået en svækkelse i halsen, der gjør, at hans hoved idelig drejetom til den ene side, så han idelig må rette ved det. Hele Brigsted tror, at Fanden således har vredet hovedet på ham, fordi han forgangen år vovede at gjække ham, idet han vilde vise et stykke lærred, som man tror, han selv havde stjålet,...
Nogle omrejsende rakkere skal have stjålet noget lærred fra provst Rost i Åsted, og så blev do mistænkt og sat ind i arresten. Men nogle børn, de havde med dem, blev så såt ud i pleje hos folk, for de kunde jo ikke sørge for dem selv. En ældre pige kom til Mejling. Bolette Marie Akselsdatter var født i Åby og skal bo oppe i Tværsted. Roland Peter er på...
Der var et tyvekomplot, der stjal og røvede rundt omkring, og det bestod af Kyvling-Søren, Hus-Ove, Egebjærgdrengen og Bitte-Fanden fra Store-Bmg. De havde meget tilhold i Galten, hvor de havde flere hælere, og det havde de for resten mange andre steder. En gang kom Bitte-Fanden en tidlig morgenstund forbi et sted, hvor en flok ænder lå i dammen uden for...
Der var et godt tyvekomplot nord for Århus. Det var navnlig to brødre: rust-Hans og Pust-Marins, og de levede ikke af andet end at stjæle. Men de stjal aldrig fra omegnens folk eller fra fattige folk. Maris Mestertyv var ude fra Hææst nord for Trige, og han kjorte omkring og stjal, En gang stjal han nogle ænder i Brandstrup, og dermed bar han sig sådan...
Min moders moster handlede med knoppet og lærred og alle slags klædevarer, og hun svingede sig sådan op ved det, at hun kunde give hver af sine tre sønner 1000 daler. Det første kunde hun ikke kjobe mere end et lille stykke knoppel. men senere kjøbte hun større partier og gjorde af og til en rejse over til Als og Sundeved og solgte rundt omkring, hvad...
Der gives også på øen,Fur i Limfjorden nogle særegne skikke, hvorved dens beboerne udmærke sig fra det næie fastlands. Til disse hore, at konen, når manden begraves, sidder på samme vogn som liget, hag ved kisten med skjørtet over hovedet, at enken udsender bejlere, så snart manden er dod, og er hun ikke forlovet på mandens begravelsesdag, er det i...
Pigerne havde det strængt i de tider. A var kun seksten år og skulde både moge under øg og hoveder, røgte og malke og give kalvene. Den store pige skulde moge ud af svinehuset, og a skulde trille det ud. Vi skulde også læsse og sprede mog, og det var altid kvindfolkene, der skulde passe brændingen. Kuren Marie Jensdatter, Ravnkilde.
En mand fik en tjenestedreng fra en anden egn. Den første morgen han skal til at moge, siger han: Skal a hwøwt ed ud, heller skal a støwt ed ud? Ja, siger manden, nu kan du jo hwøwt et ud i dag, og så støwt et ud i morgen. Så tager drengen skovlen og begynder at smide det ud med den. Nej, siger manden, da han ser det, så må du hellere stowt et...
Min husbond sagde til mig: Du må (som han kunde bande) ikke spise æg, når de koster en skilling stykket. Den gang kostede de kun otte eller ti skilling snesen. Han var fader til Lassen i Sotrap, vor nuværende rigsdagsmand. Som dreng fik a en specie om året i løn. Da a blev karl, fik a fem rigsdaler. Siden har a tjent i strænge pladser for tolv rdl., nu...
Da a var tyve år, fik a ti daler i løn om året og seks alen vadmel, otte alen lærred til to særke og så en skjæppe hørfro sået, Det var endda en stor løn. Ellen fik en pige halvottende daler, vadmel, lærred, hørsæd, et pd. hosetov og et par træsko. En karl fik ti daler, otte alen vadmel og ti alen lærred (til to skjorter) og så intet mere. For en...
Kvinderne skulde også til hove. De skulde læsse og sprede mog, skyde torv ud, rejse og stakke dem. De skulde skage og rense kornet, læsse hø og binde op efter mejerne. Ane Bilde, Karlby.
De brugte her avner i sengklæderne. Fruen på Håstrup samlede engdun til fyld i dyner. Hun havde somme tider tre piger om eftermiddagen nede i engene at samle, jomfruen og bryggerspigen og én til. Så barde hun det stående i løbe og havde sådan tummel med det. inden det blev gjort i stand. Else Kristeusdatter, Jegind.
I min moders ungdom i Edslev var højtidsdragten der for piger røde bindærmer og grønt livstykke; mørkt hvergarns skjørt med en grøn bort for neden. Over skuldrene bar de et silkeklæde, som blev fæstet på brystet med nåle. På hovedet sniptøj (o: brede kniplinger, som var stivede), og på baghovedet en lille puld af sort silke, som var udsyet med kulørte...
Til fruentimmerdragt borte allerforst huen, der bestod af tre stykker, et bredt, der nåede fra panden ned i nakken, og to runde, der dækkede siderne af hovedet og begge oren. De rige bar huer af guldbrokade. I disse huer brugte man lidser eller trakkebånd, hvorved huen kunde sammentrækkes i nakken, og som, efter at van-e slagne omkring hovedet, blev...
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
Sengestederne var som oftest alkover med forliK'iiL-' at' blåt lærred, eller også var der trælåger. l'a bunden af > nystedet satte man fastbundne lyngknipper sa tæt ved hverandre som mulig, og ovenpå dem bredtes sengehalmen. Det er ret rimeligt, at en sådan sengebund kunde være et yndet opholdssted for snoge. j. v. N., Hamten.
Endnu anforer jeg som noget rart, at indbyggerne af Jandrup sogn af de omliggende kaldes (dog ligesom for skjæmt) Jandrup adel, hvortil er årsag, at deres opførsel både henne og hjemme er i almindelighed mere reputerlig og civiliseret, end man gemenlig finder hos bonder. Man finder deres huse rene og pyntede, udentil er de kalkede og af høje og (brede?)...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
En vinter blev det knapt for Søren Jakobsen i StoreLime med foden, og ban havde kone og fire, fem børn. Men nar det kneb allermest, så skulde herren jo hjælpe. A vil ned til Nordmanden, siger han til hans kone. Ja, hvad, siger hun, det er sådan en sær én. hvad har du ud af det? Ja, det skal prøves, siger han. Han går og kommer derned og...
