Ved Gjeller sø i Torring boede der en mand ved navn Borbjærg i et lille hus med sin gamle moder, som han forsorgede, og da hun døde, var han alene i huset. En aften, kort efter hendes død, da han lå i sengen, så han ganske tydelig moderen gå igjennem sovekammeret og ud i kjøkkenet, og han blev så bange, at han ikke turde ligge ene næste nat, og fik da en...
Forhen brugtes det meget at sætte vorter hen med ærter eller flæsk, og de blev tit sat hen på døde folk, men det kunde også ske på en grøn kjæp. Hvem der så forst tog deu kjæp, fik vorterne. Jeg har fået én sat hen på den måde. Ingen måtte nu sige noget, og så blev jeg sat med ryggen til en brønd, og så tog den, der skulde gjøre kunsten, tre ærter, og...
En jomfru på Spøtrup vilde ikke have den, hendes forældre vilde unde hende, og hun lovede for, at hun vilde før dø end tage ham. Den gang hun skulde vies, undlivede hun sig selv, hvoraf d^r endnu sees spor i en blodig hånd på væggen. Men hun skal også i^ve født et barn, og det er det, hun kom til at gå efter på gården og marken. Man ser ligesom balden af...
Der er en lang række volde i Uldhjærg hede, og de ser ud til at være oparbejdede med hænder. Det er ikke natur, det tror a ikke. De går omtrent i oster og vester, og vejen fra Gjedsted til Viborg skjærer lige igjennem dem, så de går et godt stykke osten for den og et længere stykke endnu vesten for, men der bliver de rigtig nok større. De er mest bratte...
Til Trunderup by, Kværndrup, borer en torvemose, kaldet Ikjærsmosen, som var fælles for byen indtil begyndelsen af 60erne. Den bar efter de gamles fortælling været gravet over mindst 2 gange foruden der. tredje, der nu arbejdes på, men det er da ikke så sært, for bønderne forstod sig i gamle dage kun på at skjære tørven op, og da den ikke egnede sig...
En Gang kom Lavst Glavind til en Herregård her nør nede. Så siger han til Karlene, te hvis di vilde give ham en Firskilling hver, så vilde han krybe gjennem det pommerske Træ, der lå. Ja, det gik de ind på. Så begyndte han med hans Kunst, men i det samme kom der en Tjenestepige med et Forklædefuld Græs, og hun stak i at grinne. »A kan ikke forstå,« siger...
Vil en karl vinde en piges kjærlighed, skal han tage et æble og bære det i sin ene armhule, til han kommer til at svede. Når han så kan få pigen til at spise det, kan han være sikker på, at hun vil komme til at elske ham, ja, hun vil ikke have ro, uden når hun er hos ham. Således var der en karl oppe i Ty, som var kommen til at bolde så grusselig meget...
Der var en gang eu mand. der så grumme gjærne vilde have lært at hekse, og da han havde fået opspurgt, hvor der boede en gammel trævl af en gammel kvind, som skulde være meget skrap i kunsten, tog han sig straks på at rejse hen til hende. Han finder hende godt nok og rykker frem med hans ærende, men glemte jo heller ikke at føje til, at hvis hun vilde...
I Nybølle var en kone, som skyldtes for, at hun kunde hekse, og mange var bange for hende. Skytten på Nybøllegærcl sagde altid, at det kuns var overtro, men en dag fik han troen i hænde. Han skulde nemlig på jagt, og da møder han den gamle heks. Hun tog hen ora løbet på hans bøsse, og efter den dag kunde han aldrig træffe noget, ihvad han så sigtede på....
Det kan være omtrent 100 år siden, at en aldrende herremand på Baggesvogn giftede sig med eu meget ung rask jomfru, som uaturligvis snart igjen ønskede sig af med den gamle mand, og hun besluttede derfor at få Fauden til at skille sig af med ham. I Sindal var på samme tid en klog kone eller heks, som fruen på B. lod kalde til sig, da hun vidste, at denne...
I Vester-Kejlstrup var en gang bryllup, og der var nogle præster og store forsamlede. Bruden vilde ikke være hendes faders navn bekjendt, og han var død. Han hed for resten Lavrs Kristoffersen Bager. De andre store vilde drive lidt spas med præsten fra Kragelund (?) hr. Mikkel. Men så kom der en stor soithundud på aftenen og lagde sig under bordet. Den...
For nogle hundrede år siden, medens Kalvø slot var i velstand, skal det have været belejret af en fjende ved navn grev Gert (den kullede greve). Han skal have ligget med sine krigsfolk i en af Kalvø hovmarker, kaldet Stegelykke, lige overfor slottet, på en plads, som endnu den dag i dag kaldes Grevens holm. Det skal have været i de tider, før krudtet...
Sagnet fortæller, at der en gang har boet en mand på Refstrup ved navn Palle Jæger eller den sorte skytte. Han skal have været en vældig jæger, og alt, hvad han sigtede på, måtte falde for hans hånd. For at nå sådan en sikkerhed i kunsten havde hf i lovet sig til den Onde med hud og hår, på det vilkår, at han efter døden til visse tider af året skulde...
En kone var bleven enke og havde ikke noget at levo af. Præsten havde ondt af det for hende, for hun havde mango små børn, og så går han hen og snakker med hende om det. Du har jo ikke noget at leve af, siger han, du må hellere give dig til at være klog kone. Det er umuligt, siger hun, jeg har aldrig lært noget af den slags, og véd ikke, hvordan...
I Sinding ved Silkeborg blev der en gang stjålet en ko. Bymændene, der var meget fortornede over, at der fandtes en tyv i deres midte, blev enige om at sende bud til den berygtede hegsemester Præst-Jens, som samtidig boede i Hvinningdal i Balle sogn. En mand, som hed Anders Vinter fik et lignende bud, da han også var godt inde i den sorte kunst. På en...
Der var en mand på Dueholm på Mors for et par hundrede år siden, han havde bygget sig en mægtig stor lade. Ingen håndværkere i Danmark forstod at hugge sådanne, for den skulde være i sådan nymodens stil. Så fik han en Nordmand her over til at hugge den, men det var ikke mesteren selv, det var en mestersvend, og han skulde sta fore det tillige med en hel...
Æ kan kurere et Høved, der er forfangen på 10 Minutter, og æ behøver slet ikke at røre ved det. Men æ vil ikke lære den Kunst fra mig, om æ så får 300 Daler for det. Høvedet må være så usselt, te det kan hverken stå eller gå og sine Ben må være så lægne som Hoseskafter, og æ kan endda kurere det, så det fejler aldeles ingen Ting. Mads Pedersen fra...
Feltherre Hans Schack har gået igjen her i Skoven, og han red med 3 gloende Hunde efter sig. Så manede Gram Præst ham ned under en stor Bøg i Kanten af en Dam, som kaldes Feltherrens Hul, det var jo for, at han ikke skulde gå igjen mere. Hans Hest står endnu i den lille Skov ved Slottet, men om Dagen da er det en Bøg. Nogle Alen ovenfor Roden er Træet...
Den, der dræber en Lindorm, må ikke komme tilbage til Stedet, hvor Drabet er udført, da dette vil koste ham Livet. Ovre i Jylland boede en Mand, som kunde uddrive Rotter og Mus, og da Samsingerne var meget plagede af sådanne, blev der sendt Bud over til ham, om han ikke vilde komme her over at øve sin Kunst. Det vilde han nok, men for at sikre sig mod en...
Ovre i Salling i gården Eskjcer er nogle hekse blevne murede fast. Der boede to gamle kvindfolk i Tise, som forestillede at være så gudfrygtige. De var ikke godt gående, og da de var på fattigvæsenet, skulde de kjøres til kirke hver søudag. Beboerne var nu kjede af dether, men de vidste aldrig, hvad de skulde hitte på. Så vilde de have præsten...
