En mand i Levring, der hed Johannes Keller, havde den evne at kunne få alle kvindfolk til at holde af sig, og han fik alle koner i byen til at løbe efter sig. Erik Jensen sagde til hans nabo, Hans Mikkelsen: »Ja, vi to véd da vore koner fri.« Kristian Dyr fortalte, at han kunde have lært kunsten af ham, men vilde ikke. Pastor H. Pedersen, Elling.
At ingen hest skal slå dig af. En vis kunst. Bær disse ord på dig: Cosit astusa potista fuer-at. Borge Pedersen.
Man må ikke lade hønsene gå ude, etter at solen er gået ned, så kan de blive klippet. En kone, som forstår denne kunst, kan stå i sin dør og klippe hønsene over hele byen, og når de bliver klippede, lægger de ikke æg. Lars Frederiksen.
I Gudbjærg var der en gang et par folk, som fc.stod den kunst at fordrive levende kålorme. De tog da deres altersklæder på og gik byen rundt i alle kålhaver og læste over ormene, så forsvandt de. Lars Frederiksen.
Niels Møllegård i Trunderap forstod den kunst at vise sig på to steder til samme tid. Man har således set ham stå og lægge armene på ladedøren og til selv samme tid være ude i marken hos andre folk der. P. J.
En præst, der kunde den sorte kunst, sagde midt i prækenen : »Stå!« Da gudstjenesten var ovre, og han kom hjem, stod der en karl ude i hans lade og vilde have noget korn i en sæk, men stod fast og kunde hverken det eller det, inden præsten gav ham lov. Kjøbenhoved.
da.etk.DS_04_0_01094
En dag var a nede at slå ved åen, og der var en skrå brink ned mod den med noget græs på. A gik jo og slog det op fra åen, som a jo skuldr. Så kom der en mand til mig og sagde: Du skulde slå det ned i åen, det har du lettere ved, og så er du også fri for at rive, for hvad du slår, det skal du også rive. -- Ja, så flyder det væk. Det gjør ikke dig...
Folkene her i byen drev forhen deres svin ud i Sals skov om sommeren, og de blev der, så længe de kunde for vinteren. Der var hjorde ved dem, og sa blev de om natten drevet ind i nogle folde på denher side af skoven (altså vesten for nørreskoven) på ø.-Hassing grund, og der er nogle af dem kjendt endnu. De kaldes svinestifolde og findes i...
For en 40 År siden var der en Kone i Lysabild, som var kjendt med den sorte Kunst. Dette fandt en stor Bekræftelse ved, at en Hare, som man var på Jagt efter, smuttede ind ad hendes åbne Gadedør. Ingen turde følge den længere, da man var vis på, at det var hende selv i Dyrets Skikkelse. Lysabild S., Sønderborg A. Peter J. Petersen, Sarup v. Tandslet.
da.etk.DSnr_06_0_00499
Før den første Bang blev Præst her, var han i Omme og Hoven, og der blev han en Aften kaldt hen at mane en Gjenganger ned. Det var en Frøken, som havde boet på Egnen. Han forsøgte det, men hans Kunst slog ikke til, og så måtte de have Bud efter Grindsted Degn, han fik Held af det. Karl Andreassen, V. Vedsted. Sønder Omme S., Nørvang H.
da.etk.DSnr_05_0_00432
På Pulpituret i Hundborg Kirke er malet 8 Scener af Lidelseshistorien og oven over står: »Til denne lidels Staffering lood Her Olluf Veien bane, men den som Kunsten forestood, hand var Jens Jensen Trane.« 1708 d. 16 Sept. Hundborg S., Hundborg H.
Da jeg boede i Visby ved Trcjborg, fortalte man mig, at en kone der i byen, som kaldtes for en heks, havde lært bendes sønner at lave mus af ler, som under deres hænder blev levende og kunde løbe. Fortælleren havde selv flere gange set dette kunststykke, men var bange for at lære det, da han troede, det var synd. A. L.
To karle her fra Ullits gik i mørkningen op på kirkegården og vilde se ud i vester efter en familie, der skulde komme, og som de ventede på. Da finder de på at tage en sten og slå op efter kirkeklokken. De ramte den godt nok, så den gav et kling, og så gav det bag efter tre store slag hen ad loftet: Bum, bum, bum! Hvad var det? sagde de til hverandre,...
Min moder tjente her i Lyne i to gårde efter hinanden, og begge steder tarsk hun. Hendes husbond sagde til hende, at hun skulde følge med ud i laden og tærske. Hun svarede, at det havde hun ikke lært. Ja, følg du kuns med, det er mere arbejde som kunst. Ane Jensdatter, Lyne.
Peder Kristian Pedersen i Hundborg kunde kurere for Forfangenhed. Da han lå på sit Dødsleje, tilbod han en Brodersøn af ham, Niels Jensen Pedersen, at han vilde lære ham Kunsten, men han vilde ikke. Altså véd man ikke, hvori Rådet bestod, kun så meget ved man, at han brugte Muld af en helt ny Grav. Han gik op og tog det Natten efter, at den døde var...
Manden i Fruegård, der var en Parcelgård fra Båstlund, han hed Jens Larsen. Han sagde en Gang til Morten Eskild: »A kan tage alle de Æg, dine Høns de lægger.« Da vilde han nok vide, hvordan det skulde gå til. Jo, han vilde stjæle en Håndfuld Byg fra Morten og give hans egne Høns, »så skal alle Æggene nok blive i mit Hønsehus.« Mortens Høns de kaglede...
I Bredsten sogn er en mand, der skal have Cyprianus. Hau kuude stille blod uden at komme til et menneske, ja, han må jo blive bedre, jo længere ban bruger kunsten. Når to bar hinanden kjær, kan han kaste lede imellem dem, og så kan de aldrig lide at se hinanden siden, og det er både imellem kjærester og naboer. O. Chr. B.
Bregner skal ikke bære frø uden selve sankt-Hans aften. Der var en pige, der hed Karen Marie, det var Jens Brandstrups datter hun er nu i Amerika og hun kom og vilde have mig med ind i skoven den aften. Vi havde noget papir med hver, der var skrevet noget på, og hun havde skrevet det, der skulde skrives. Det papir skulde vi lægge under bregnerne, og...
Dersom man vil have tyrkalve, da binder man på tyren den venstre koden, når han skal springe, men vil man have en kviekalv, så tilbind den højre koden. Andre bruger en naturlig kunst dertil. Når man vil have tyrkalve, så lader man tyren springe, når det er nordenvejr, og når det er sondenvejr. bekommer man kviekalve. 102224 Borge Pedersen.
Lars Pallesen hed en meget kunstfærdig tommermand; det er vel 100 år siden han levede. Han nyttede Lundergåids mølle og lade i Jetsmark til det sted, hvor de nu står. Som han nu var i færd med dette arbejde, kom manden fra Skjældgården hen til ham. Jens Skjæld vilde gjærne stå og se på arbejdet, fer så mente han. at han gjærne kunde lære Lars Pallesen...
