Fortællingen om, hvorledes svalen blev til, er på Fyen overført på viben, ganske i den samme form. Den bærer så saksens billede på sin hale. H. Hansen, Hjallese.
Jensine Sofie Magdalens Schøler er født den 3. maj 1816 i Hammel. Hendes fader var den bekjendte degn Nikolaj Peter Schøler, der førte en udholdende kamp imod berberisserne. Moderen var Margrete Sommer, en præstedatter fra Præstholm i Hads herred. Hun var den sidstlevende af 22 søskende. Alle disse børn havde morfaderen med 1 kone, og hun var endda ikke...
Der var en gammel mand her i byen, der bildte sig ind, at han kunde mane. En gang de var til en forsamling, bryllup eller hvad det var, kommer dot på tale, at de havde et kammer, de kaldte det egentlig en rullestue. og der var de komne i tanker om, at der var noget spøgelse i det kammer. Ud ad aftenen vanker der jo nogle snapse, og denher gamle mand...
Peder Kristian fra Vestbjærg fik et par briller af Gleerup på Vang. Men det ene glas var i stykker, og det var han slemt forlegen med. Så rådede kapitain Asboe i Ålborg, som var en stor skjælm, ham til at gå ind til den mand, der boede i den store gård, han var den eneste i byen, der satte blå briller ind; han var rigtignok meget tvær og skulde tigges...
Når man fik noget i øjet. brugtes følgende råd: 1. Man puttede en krebssten ind i det, når man gik til sen om aftenen, og var i regelen vis på at have det renset o morgenen. 2. Nogle havde færdighed i at slikke skarnet ud. De løftede øjelåget, stak tungespidsen ind og kjorte rundt med den. I Nørre-Logum var Jakob Tyskers kone en mester i den kunst, og...
For ca. 50 år siden tjente der to karle. Kristen og Niels, og to piger, Hanne og Ane, i Koldens malle. Ane var en stilfærdig pige, som passede sit arbejde, hvorimod Hanne var en forfløjen tøs, som havde mere lyst til at komme ud og rives med karlene. Om vinteren spandt pigerne, og om aftenen fik de Niels til at vinde tene for dem, hvilket han også var...
En kone led af en forbigående sindssygdom, og manden søgte til distriktslægen i Tisted, der gav ham så godt et råd, at hun snart kom sig. Per havde imidlertid også henvendt sig til en klog mand, der mente, at hun var forgjort, og da nu doktoren havde taget sig på at helbrede legemet, vilde han besørge sjælens helbredelse. Dette fik doktoren at vide, og...
En mands hest havde forvredet sin ene fod, og så vilde han da selv prøve at signe i skjæppe, det kunde jo hjælpe for vred. Nu skulde konen hjælpe ham med det, for den ting skal der altid to til, hun skulde dreje skjæppen om, og han skulde holde foden ned i den. Så er der også det at iagttage, at skjæppen skal drejes avet om, og at det hele skal gå...
Gamle Maren Kiholm kunde sætte Tandpine hen og kurere for Koldfeber. Min Fader havde Ristsygen, som den Gang var meget almindelig, og Moder begyndte at snakke om, at han skulde prøve Marens Kunst, men han sagde nej dertil. Endelig gik hun en Dag på egen Hånd derhen og fortalte Maren, hvordan det stod til med ham. »Ja, gå du kun hjem igjen,« sagde hun,...
A havde lånt en Bog af en Snedker, som arbejdede der, hvor a tjente, og i den lå en Seddel, hvorpå der stod skrevet med Blyant: Jeg byder Edderen at fare ud, enten den er sort eller hvid, levende eller død ... I Navn G. F. . . . A spurgte så Snedkeren, hvad det var for en Seddel, og så snap han den fra mig og blev gal og gav knubbede Ord. Den Seddel...
Som Knægt så a en Gang nogle Kunster nede ved Lindeballe Kro. Der var en Mand, der rejste omkring og viste det. Der lå et langt Stykke Træ, og det krøb han igjennem. Vi stod og så på det. Men så i det samme kom der en Pige med en stor Ville Hø i hendes Forklæde, og hun sagde: »Er I ikke klogere, kan I ikke se, han kryber oven på det.« Så blev Manden gal...
Der er et Værelse på Visborggård, der vender ud mod Gården, hvor det spøger. Der kommer en Dame med Silkekjole på ind i Værelset, går hen mod Kakkelovnen og lægger noget derind, og så går hun ud igjen. Den Stue bruges til Gjæsteværelse, da Ejeren aldrig har troet på det Spøgeri. En Gang kom en Kunstmaler dertil, og han skulde også ligge der. Næste Morgen...
Min moder havde en meget stor, slem og tiltagende knude på sin ene håud, som lægerne i Åbenrå, hvor vi den gang boede, læuge forgjæves havde brugt deres kunst for at få bort. »Gå til det grå får«, sagde eu nabokone, »kan han ikke hjitdpe, så kan ingen.« Det var en meget gammel Jyde, der altid var klædt i gråt vadmel. Hun lod ham da komme, og han mumlede...
Bygges en ny stald, undlader enkelte ikke den forsigtighed at hente en klog mand, der, når bygningen er færdig, lukkes ene der ind for ved sin kunst og klogskab at indvie stedet og forsikre det mod onde væseners indflydefse, hekseri og al anden ufærd og misheld. m. g. Krag.
I den tid, da man endnu gjorde hoveri i Ojestelev, Svendborg amt, var der en ging et kvindfolk, som var meget frygtet for sine heksekunster. Mødte karlene hende om morgenen, når de skulde til hove, var de helt ulykkelige den dag, for så kunde de ikke bestille andet end vælte med vognene. Men den lille trolddreng, som de kaldte en mand derhenne, han var...
Ma Kistrup i Bosborg var en slem pulverheks. Når hun havde baget og skulde tage brødene af ovnen, gik hun selv der ind og tog dem og lagde i ovnsmundingeu og vilde så gå ud igjen ved siden af. En gang kunde hun ikke komme ud af ovnen, men så kunde karlen høre, at der var noget, der skreg, og kom så ind og fik hende hjulpet ud. En anden gang havde hun...
På en Kyndelmisse-aften kom en ung heks hen hos en erfaren og øvet gammel heks for at blive undervist i kunsten at ride til Troms kirke. Begge to havde fået nappet sig hver en smuk, glindsende sorthøne, og det kunde jo aldrig have været bedre. Den gamle heks indsmurte så først hønsene i noget nylig anskaffet heksesmør, og derpå satte de dem overskrævs på...
Jens Kornelius fra Bælum var inde som husar i Horsens, men blev endelig kasseret, for han vilde ikke gjøre hans ting. Når han fik hug, slog de på en halmbrøuge. Så vilde de have ham til at gjøre en kunst, inden han rejste af. Ja, de skulde trække hans ene støvle af, og så trak de benet af i knæet. Nu satte de vagt ved alle fire porte, og så kom han ud af...
Den mand i Eskildstrup, som havde Cyprianus, kunde foruden andre kunster også vise igjen. Så var der en kone i byen, der stjal noget lærred fra ham, og det vilde hun vise igjen. Da dette skulde foregå, samlede han alle bymændene i Eskildstrup, for at de skulde se hans kunst. Da de var ankomne, spurgte han dem, om de nu vilde se, når konen kom med...
En af de første kristne, som hed Cypri, havde en kone, som hed Ane, og hun var en hedning og et rigtig ondt asen, samt klog på alle sorte kunster. Hendes mand og andre søgte ofte at overtale hende til at blive en Kristen, men det lykkedes ikke, og hun øvede sine kunster, når lejlighed gaves. Hendes mand gjorde al skade god igjen, som hun øvede, for han...
