Min Fader og Moder blev kjendt i Krigens Tid, og de var forlovede i 9 År, inden de blev gift. Hun var fra Ferup ved Kolding. Min Faders Forældre var meget imod, at Sønnen vilde gifte sig med en jysk Pige, de sagde, at der var jo fynske Piger nok. Alle andre var også misundelige på min Moder, for det havde han bestemt sig for hende. Fader havde tjent...
I Krigen 1801 var der nogle Soldater på Kyholm, og nogle af dem havde været her ovre en Gang, men så fik de så strængt et Vejr, at de kunde ikke komme tilbage igjen. De sidder så i et Værtshus i Besser, og der kommer én af Soldaterne ind til dem, han havde ikke været sammen med dem. Så siger de: »Hvordan er det, du ser ud, dine Bugser er så blodige?« Ja,...
Den sidste Junker, der levede på Borgen Søgård i Kliplev, hed Hans Ahlefeldt. Han var en meget hård Herre, men hans Hustru derimod var godsindet. Hun døde helt ung og efterlod sig en Datter, der kun var få Dage gammel. Efter Hustruens Død blev Junkeren meget indesluttet og overlod Datteren til en gammel Skovfogedkone Karen, der skulde opfostre hende. Her...
Ved den Å, der danner Skjellet imellem Roost og Arrild, stod der i gamle Dage to Borge, men nu er der næsten ikke andet tilbage end Voldene og en Del Sten. Den ene Borg hed Nørrevold eller Ørnsholm, og Manden der hed, så vidt æ ved, Moris Podebusk. Den anden Borg hed Søndervold. Herremændene på disse Borge var gode Venner, men en Gang, da Herren fra...
Stærke-Ole boede her i min Gård i Tyrskind, lav Polakkerne var her i 1658. Hav Krigen havde Ende, var der nogle af Polakkerne, der blev her og vilde ikke hjem, for de havde det bedre her end hjemme. Det var nu om Sommeren, og så lavede de dem Boliger ude på vores Mark i en Bakke, som kaldes Bunkenbjærg. De var gravet ind i Bakken i en Runding, og de er...
Da Svenskerne var her på Fyen, var der en Godsejer nede på Hvcrringe, der hed Krabbe Juel. Han var en stor Tamp og pantserklædt, og han havde en Lue, som hans Tjener knap kunde løfte på hans Hoved. Tillige med var han skudfri og kunde vise de store Kugler fra sig, de små kunde jo ikke gjøre ham noget, for det han havde Pantseret på. Han gik i et Par...
Der var krig imellem Danmark og Sverige. En stor svensk flåde lå for anker i Albæks bugt og ventede på at overfalde nogle norske skibe, der fra Norge agtede sig til de danske kjøbstæder med deres varer. I Skagen så man allerede skibene i Vesterhavet og beregnede, at de næste dag vilde blive opsnappede af de Svenske. I denne nod beklagede de gode...
Min moder fortalte mig følgende historie. I gammel tid var det meget af tiden galt med krig der oppe i Sønden, da lå de danske jo tit der oppe. De kom en aften silde til en by og skulde indkvarteres. Så var der en afdeling, der var bleven bag ved alle de andre, og den kommer også til den by og spørger om kvarter. Ja, alle kvarterer var optagne, der var...
For så pas en menneskealder siden var der en forkarl på Avsumgård i Vejrum, der hed Povl Kristian. Som han en dag i hosten står i laden og forker op, kommer hans hund løbende hen til ham med halen mellem benene og hyler ynkelig. Han kunde jo vel forstå, at hunden så noget, den blev bange for, hvorfor han kaldte den til sig, satte begge dens ørespidser...
Om præsten Berg i Hem fortælles forvist, at han gik igjen. I krigens tid (1848) blev der, som bekjendt, samlet penge ind til soldaterne, og da også i Hem sogn af præsten og i Norup af sognefogden. Der kom skrivelse med tak fra soldaterne til alle sogne der omkring og særlig til præster og sognefogder, der havde forestået indsamlingen; og der kom til alle...
Der er nu en udbredt familie med navnet Oøndt i Gjenner og andetsteds i sognet. Den skal have fået sit navn på følgende måde En ungkarl ved navn FaJle,ova han var fra Gjenner eller ej, véd jeg ikke, tjente som ladefoged på en herregård etsteds, jeg troer i Holsten. Der tjente også en pige, hvis navn jeg ikke véd, og hun blev forelsket i denne Falle....
Der, hvor åen snoer sig mellem byerne Arrild og Roost i Arrild sogn, ligger på vestsiden af åen med en mils afstand to jordhøje, som er levninger af to borge. På gårdeu Rugbjærg, hørende til Arrild by, boede en adelsmand ved navn Podebusk. Han havde begået en stor majestætsforbrydelse og var af kongen dømt til stejle og hjul. Men hans slægt udvirkede, at...
På Øster-Aslund kom der i krigens tid en oberst med fyrre mand, nogle siger, at det var kejserlige, andre, at det var svenske. Bertel Kjærulff, som ejede gården, var da i Øster-Hassing kirke, og traf de ubudne gjæster, da ban kom bjem, selv måtte ban bo i herberget i den tid. Han havde lært tysk af Dyrskjøt, der var gift med hans søster; men han lod, som...
Ole Olsen var vådfoged på båden i de gamles ungdom. Han var en søn af Store-Ole og Margrete Hansdatter. Hendes fader Haus Steffensen blev i daglig tale kaldt Lisbeds Hans (hans anden kone var Karen Larsdatter) og er omtalt som en grumme klog mand. Hans børn, Steffen Hansen og Myrdeu Hansdatter, var godt begavede, og Ole Olsen tog ud efter sin moder. Da...
I gamle dage boede der en en konge på Dyndnæs, en halvø, som ligger i Hjulso lige overfor H imnudbjærg, og som hører til Laven, Linå sogn. Samtidig dermed boede der en knuge, hvor senere Silkeborg blev bygget, og en anden konge ved Skanderborg. Kongen på Dyndnæs og kongen i Silkeborg var gode venner, medens kongen ved Skanderborg stadig lå i krig med...
I gamle tider havde Mors, Fur og Salling hver sin konge. Kongen på Mors var særdeles mægtig og .stridbar. Han på Fur havde kun én søn, og han i Salling kun én datter, der var meget berømt for sin skjønhed. Mors påførte Fur krig, og da denne var den svageste, måtte han bukke under, blev ihjelslagen, og Fur underlagt Mors. Haus søn flygtede til Salling og...
På Møens klint findes to steder, af hvilke det ene kaldes Taleren, det andet Græderen. Dette sidste kaldes således, fordi der ud af den hårde klippe bestandig flyder en kilde med det reneste ferske vand. Sømænd, som sejler forbi og mangler frisk vand, får hjælp herfra. Og der er mange andre, som, når de plages af feberhede, henter vand herfra for at lave...
For få år siden hændte der på Sejrø et mærkeligt tilfælde, om hvilket jeg har øst efterretninger både af hvad sagnet fortæller og af dokumenter, som er skrevne til mig om denne sag. Iden sidste krig imellem Svenskerne og vore trængte svenske sørøvere forskjellige gange ind på øen og ødelagde, hvad de fandt, såvel ved ildebrand som ved plyndring. Endelig...
Alverdens skaber med god besked, Hor det, som vi bede. du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
På Svenskekrigens Tid boede på Hastrup en Jomfru Sandberg, der ejede Gården i Forening med sin Broder, som var Major. Da Fjenden nærmede sig, samlede hun sine Smykker og rede Penge, pakkede det i et Skrin og lod en tro Tjener rejse bort med det til hendes Broder, for at han kunde bringe det i Sikkerhed. Tjeneren red ved Daggry med Skrinet hos sig på...
