Der ligger en sort hund på loftet r>hViskum(?), fortæller Mikkel Pedersen, a kjender ham nok. Det er en lille sort én som en fruerhund. Til hver højtid skal der bæres en børren halm op til den, ellers kunde folkene ikke være i værelserne. Det var en aften, de glemte det, og da blev der sådaut et spektakel af ham der oppe. Så kom kammerherren og sagde,...
To mænd fra Salling kom eu aften i snak med en norsk skipper, der sejlede i fjorden og havd« lagt til land. Han lovede dem Cyprianus, når ban kom til Salliug igjen, og så skulde han hejse hans flag, at de kunde have det til kjendetegn. Da han så kom, gik den ene mand der ned, og han tik bogen; men den anden turde ikke. Manden læste så i den og fik det...
Der var en soldat, der havde 60 mil hjem, og så kom han til en kjørende og spurgte om forlov til at kjøre med. Ja, han fik så lov og satte sig op. Så kjørte de ikke uden som en times tid, så kom de til en by. Kusken spørger ham da, om han kjender den by. Ja, det kom ham for, men det kunde da ingen rimelighed have, for han vidste jo, han havde 60 mil hjem...
En aften a kjørte fra Gammel-Herning by til Herningsholm, styrtede mine bæster lige ned på landevejen, og a brugte pisken, men kunde ikke få dem op. A kunde se under tommen noget, der trippede og virrede frem og tilbage fra én side til den anden for ved bæsterne, men det var uden hoved. Det var, ligesom det ikke vidste, hvad side det vilde til. Der var...
Herregården Lykkesholin i Ellested sogn, Svendborg amt, har sit spøgeri såvelsom alle andre gamle herresæder. Husmand Chr. Rasmussen i Gulev Sølt har fortalt mig, at 0der er en port ind til borggården, som aldrig kan være lukket. Årsagen dertil kjender han ikke, men nogen natlig færd er det nok, som er skyld deri. Inde i borggården hører man dæ også...
Her lidt vesten for i Undertip vestermark har ligget en høj, der kaldes Plovhøj, men nu er den væk og jævnet med jorden. Ved den høj og op ad de agre, der gik fra mosen her neden for og efter de høje, der kaldes Filkens høje, der har de ved nattetid hørt nogen kjøre og plove om natten. Den gang havde folkene ager om ager, og det var lange agre at plove...
Der skal have gået en landmåler på Stistrupgårds mark og ned efter Fovlum Korre tværs over agrene. De kunde høre, han slæbte lænker, der ringlede. A gik en aften fra skolen, og degnen sagde til mig: "Nu skal du passe på, du går ikke vild." Men a gik lige godt vild og kom tilbage. Nu skammede a mig jo ved at gå ind og gik så for anden gang, men kom så ned...
Der fortælles, at en kone i Sønder-Nissnm fødte en dreng, som havde hilledet af en mus på armen. Da han blev stor, rømte han fra sognet og kom til sos, men strandede siden med et skib ud for Fjand. Han så sig nu mere om i sognet end de andre skibbrudne, og det blev man opmærksom på. Hans søster, som han lignede meget, kjendtes ved ham og flåede en morgen...
Man skal vogte sig for at kaste noget på en frugtsommelig kone. Hvis man gjordet, og hun bliver bange, så vil barnet få et mærke på sin krop, som ligner det, hvormed dets moder blev ramt. Jeg kjender en mand, som har et mærke på den ene kind, der ligner en mus, og der siges, at hans moder[under sit svangerskab blev slået med en mus på kinden. Hvis en...
Kirkedøren for Ørum kirke ved Randers er kommen fra en roverstue, som findespå Lundbjærg mark i Ørum. Roverne havde spændt kjæder over vejen. En gang var der bryllup i Nørgård i Værum, og roverne tog da bruden og førte hende med hjem til roverstuen. Hun var hos dem i mange år og fik en søn. Da drengen var bleven så stor, at han fulgte med dem ud på tog...
I de dage, da hekseri varmeget i brug, var det en gang, at præsten i Olier up var ude at kjøre tillige med sin frue. Han siger da til hende: »Nu er pigerne i færd med afbage pandekage, som vi ikke må vide, men nu skal det dog kjendes, til vi kommer hjem.« »Å, det er ikke værd at bryde sig om, fatter,« svarer hun. »Jo, blot fordi vi ikke må vide det.»...
På landevejen mellem Frejlev og Nysted er etsted,hvor folk er udsat for at vælte. Marie Jyde, som er født og opvokset der i nærheden, kjender flere ordentlige, ædruelige folk, som har væltet på det sted, uden at der kunde tænkes eller vides nogen naturlig gruud til, at de skulde vælte der på lige landevej. Men der er øvet en misgjerning der i gamle dage,...
"Ma Krokone" havde en knude på sin stamme så stor, at mange kunde krybe i ly under den. I gammel tid plejede østerboerne at drive deres svin herind i skoven, og her kunde de så snart gå og blive fede. Da havde hyrderne intet andet sted at samles end ved det træ, og derfor kaldtes det Ma Krokone. Frederik den sjette kjendte^det godt, og hver gang han var...
Udi Ellinge langskov, som ligger til Søgård, haver i gamle dage standet en herregård, eftersom steden endnu kjendes, i synderlighed en brønd neder i jorden omsat med kampestene, dog næsten igjenskudt med jord. Somme mener, at det skal have været et lidet slot ved navn Tvevad slot af åen, der ligger der neden vesten fore, som kaldes Tvevad, hvilket de...
Oppe ved Kappelstederne i Søndbjærg sogn stod i gamle dage et kapel, som var bygget, fordi kirken var lyst i band. Ved kapellet opholdt der sig munke, som fik det pålæg, når de skulde gjøre bod, at krybe ned til et kors, som stod oprejst på en stendynge, der fandtes på en mark, som nu hører til Søndbjærg skole. De jorder der omkring kaldes endnu æ kors,...
Det var i foråret, som min moder hun dode i avgust måned, da vågnede a en nat og tykte, a kunde høre noget sang, men a kunde ikke rigtig blive klog på det. Så sætter a mig op i min seng og siger: «Jens Kristian, kan du hore, det synger ude i hughuset?* Han svarer: «Læg du dig blot ned, du kan al tid høre så meget.» Men han sagde ikke, om han kunde høre...
Jeg kjender en kone, som jeg véd kan kjende varsler, navnlig for dødsfald. Hun har mange gange forudsagt dødsfald i grandelaget, når hun har set varsel derfor, og det har al tid slået ti!. Hos sin gjenbo så hun en gang en ligkiste stå uden for på stendiget i et varsel. Hun sagde da til en mand, at der snart vilde sporges et lig der ovre fra. Dette var...
I byen boede en mand, om hvem folk sagde: «Dersom Vorherre ikke kjender ham bedre end os, kommer han ikke i Himmerig. En dag red han fra byen, og om aftenen kom hesten hjem med manden hængende død i den ene stigbøjle. Alle folk i byen sagde, da de så og hørte det: «Den stakkel han er gået lige lukt til Helvede; han har ikke en gang fået tid til at bede...
Der var forhen tale om, at nærenstid en karl gik hen og tog den ham, som føllet ligger i, når en hoppe foler, og så går igjennem den, så kunde han blive skabt i en ulv. Der var en karl, som havde gjort det, og så var både han og manden i engen at slå. Da kom det på ham, at han blev til en ulv, og han gik hen og rev føllet ihjel og fortærede en stor del...
Da kong Voldemar efter sin død drog omkring på jagt, havde han også sin vej igjennem Jens Bryggers gård i Stensby. En gang traf det, han kom der igjennem, da konen var i færd med at brygge, og det var just Voldermissedag. Voldemar kom ind og forlangte noget at drikke, som han også fik. Så bad han hende at holde sit forklæde op, og det gjorde hun også....
