Når der pludselig i et ellers muntert lag bliver et øjebliks stilhed, hvori ikke et ord veksles, går der en engel gjennem stuen. Henrik Pedersen.
Alle medlemmer af en familie skal på én gang stikke hver sin st. Hans urt op til loftsbjælken, så vil den dø forst, hvis gren forst visner. F. Weonerwald.
Gamle folk siger, at i det øjeblik en kuldegysning uden nogen tilsyneladende ydre årsag farer gjennem én, går et menneske hen over den plet jord, hvori man skal begraves. Henrik Pedersen, Maribo.
da.etk.JAT_03_0_01525
Når hønsene om morgenen trasker om i regnvejr, bliver det dagsregn ; kryher de i skjul, bliver det kun en byge. Sml. 1266. Henrik Pedersen.
Når ilden buldrer i kakkelovnen om morgenen, kan man belave sig på at få besøg af sladdorkjællinger samme dag. F. Wennerwald.
Når man får fremmede om morgenen, vil man få mange fremmede den dag. F. Wennerwald.
da.etk.JAT_03_0_01160
Han må aldrig med vilje slå snegle eller skruptusser ihjel, for så vil man komme i en stor ulykke. F. Wennerw.
da.etk.JAT_03_0_01011
Når der brænder en gård, og lænkehunden indebrænde]-, skal gården ikke bygges igjeu på samme sted, ti ellers vil den brænde igjen efter tre års forlob. F. Wennerwatø.
Man må aldrig spænde døre i en stald, så bliver kreaturerne syge. F. Weåerw.
Kreaturerne skal altid tages ind på stalden Mettes dag (3. okt,), så vil de ikke æde ret meget om vinteren. F. W.
da.etk.JAT_01_0_01061
Når en ko ikke vil til tyren, skal man give den surdej udrørt i vand. F. Wennerwald.
da.etk.JAT_01_0_01007
Før st. Hans dag trækker torden mod vinden, men efter den dag med vinden. Henrik Pedersen.
St. Peders dag skal grågåsen have tre æg i sin rede. F. Wennerwald.
da.etk.JAT_01_0_00642
Manen frastøder tordenskyerne, derfor kan det ikke tordne, når fuldmanen står på himlen. Hvis månen står op under et tordenvejr, skal tordenskyerne snart trække bort. F. Weiraerw.
da.etk.JAT_01_0_00446
Tordenvejr fra øst er meget stærkere end fra vest. Det går rund vinden. F. Wennervald.
da.etk.JAT_01_0_00443
Man må aldrig lade sine gulerødder stå uopgravede længere end til Mikkelsdag, for ellers går der orm i dem. E. Wennerwald.
da.etk.JAT_01_0_00202
Det går ud og ind ligesom kong Vallemos's rumpe, siger folk i Øst- og Midtsjælland om noget, der bugter sig uskjønt. Efter de gamles sigende kom nævnte udtryk frem i Valdemar Atterdags tid, da han fra Nordsjællaud til Vordingborg anlagde en landevej gjennem den østlige del af øen. Vejen bugtede sig uden om hindringer som bakker og moser og blev af folk...
Når man på Påskemorgen spiser Æbler på fastende Hjærte, får man ikke Feberen det År. F. Wennerwald, Maribo.
Da Kong Kristian den Fjerde krigede i Tyskland, lå han en Nat på Roltenborg (Rothenburg) Slot, og da drømte han, at Vorherre Jesus viste sig for ham med Vunder og blodige Lemmer, som da han blev korsfæstet. Det Syn opmuntrede Kongen til at fortsætte Krigen, da han mente, at Gud på denne Måde havde givet ham til Kjende, at det var en god Sag, han kjæmpede...
En Soldat, der skulde stå Skildvagt, var gået ind i Vagtstuen til sine Kammerater, men havde dog hele Tiden et godt Øje med Gaden og var hvert Øjeblik ved Vinduet. Han fik da Øje på Arveprins Ferdinand, der næsten var nået hen til Trappen. I sin Befippelse styrtede han ud, råbende til de andre: Prins Ferdinand, men var i så stor Fart, at han styrtede...
