Der var en kone, der kom med en potte sødsuppe til min moder. "Her har a en potte sødsuppe til Dem, madam," sagde hun, "men a vil bede Dem om at tage lidt varlig oven af, for det er ikke fri for, at der er et gran skidt på æ bunde. Der er nu så mange måder at stande sødsuppe på, men a kjender nu ikke noget til det, a bruger min gamle måde. Nogle tager...
På Lydumgård var sådan en slem herremand, han vilde trælle bønderne så slemt. Når han ikke kunde finde på andet, så lod han dem kjøre jord op af et hul, der er ved kirken. En pige fra Rærup blev frugtsommelig ved ham og druknede sig i åen, og faderen turde ikke en gang kjendes ved liget af frygt for herremanden. Så fik de en pige til en nat at gå ind til...
En gang var Peder Kjeldsen på Mølgård kommen til Kloster marked (Bjørnsholm m.), hvor alle egnens folk kom sammen, og han kjendte nu alle folk. Der var et telt, hvor proprietærerne tog ind at spise, og der træffer han en forpagter på Lundgård, som var fremmed der på egnen, og ham kjendte Kjeldsen ikke. "Hvem er du? dig kjender a ikke." "Jeg er...
De havde en ladefoged på Lundegård, der hed Mikkel, og han var så slem til at slå. En nat kom der en til hans vindue og talte til ham, om han vilde ikke lige trine til døren, han vilde tale med ham, og det kom med en rost, der var helt elendig og grædefærdig. Så triner han også til døren i hans ene skjorte, men da står der to udenfor, og de putter noget...
De havde ikke uden 1 ko her i Odsgård, der gik fri for kvægpesten, og den hed Hywsmelak. Drengen sagde: Gud-ske-lov for Hywsmelak, så længe a har den, kan a få en tår sød mælk. Den ko, der havde en sort tunge, kunde gå sygenen igjennem. Når de solgte en ko, efter at kvægpesten var overstået, kunde de få en urimelig pris for den. Der var jo sa fa af...
Den gang kvægpesten grasserede, var der en mand, som boede på Tvilum, og en anden i Mollerup han hed Store-Knud og de havde gjort akkord om, at hvem der blev sparet fra den pest, den skulde give den anden to koer. Pesten tog Store-Knuds koer, men den anden beholdt hans. Så gik Store-Knud til ham og vilde have de to køer, de havde snakket sammen om....
Alle æ Bykjællinger i en By ude ved jRiøe-Kanten var bleven vrede på en gammel Mand, der boede ene i et Hus, og så hver Aften kom der så mange Harer ind og slukkede hans Lys og sprang op og krattede ham, og så sagde de til ham: »Kjender du Flebben!« men det var det eneste, de sagde. Så gik han hen og snakkede med en gammel klog Kone om det og klagede sig...
Ane Trøglborg og hendes Mand, Knud, boede i Trøglborg, og de kjørte en Aften silde hjem fra Vejle, hvor de havde gjort deres Juleindkjøb. Da de skulde gjennem Lindeballe Skov, var det bælgmørkt, og Knud kunde ikke se at kjøre. Så siger han til Konen: »Kan du ikke kjøre, Ane, for du kjender bedst Vejen.« Hun var nemlig der fra Sognet. Så tog hun Tømmen,...
Det hændte sig ude på Vedersø Klit, at nogle Fiskere skulde ud på Havet, for det var godt Havvejr, og de havde fået øset, så det kunde ikke opsættes. Men det var netop en Markedsdag, og en af dem vilde så grumme gjærne til Marked. Den Mand, der ejede Båden, han havde en Søn, der ikke var vant til at gå ud, og så vilde de have ham til at gå med i Stedet...
Tinghøjene ligger i Skjellet mellem Rostrup og Valsgård Sogne, men a ved ikke, enten de hører til Rostrup eller Vebbestrup. Det er et Par Bøsseskud vest for den gamle Ålborg-Vej. Hindsted Herred er vel opkaldt efter en By, som hed Hindsted, men det Navn kjendes nu ikke. Norden for Højene og lidt til Øst ligger Stændstrup, og der har været en Kirke, som...
På en Ligbåre, der hænger i Daler Kirkes Våbenhus, står folgende på hver sin Side af en malet Benrad; der står på Undersiden af Båren: Anfang på voris Levnet består udi Uforstand, Fremgangen er forgjæves og går unøt fra Hand, Middelalder giver Møje, Tiden Svaghed og Nød, Regnskabet kan ej fejle, Facit er den visse Død. Når nogen mener, jeg er langt borte...
Vor Nabokone påstår, at hun i Styk i Stavning har set en Nisse i en åben Luge i Ladeenden. Han hængte ned med.Benene, der var så tynde, at de var meget tyndere end Barneben, og de dinglede, som om de var visne. Det var intet Barn, for han var så gammel og rynkeret i Ansigtet som en alderet Mand. Konen var i Følge med et Mandfolk, og han så også Nissen,...
Der var en Mand, som lå og brændte Mile der nede ved Pies Tønde, og som han nu lå og brændte Milen om Natten, kom der et Fruentimmer til ham, og hun samler Skjorterne op og skræver sådan imod ham og siger: »Kjender du Ku.flirpen?« Han svarer og siger: »Kj ender du Brand stikken?« og så hugger han dermed en Brand ind imellem Benene af hende. Nu springer...
I Hallerup Skov og i Engen derved, men dog mest i Skoven, har der gået en, som hed Mallemose-Grete. Når Folk går gjennem den Skov og vil skyde Gjenvej, bliver de forvildede. Jeg kjender mange, der er kommet sådan af Sted. Jeppe Bonde i Væggerlose var en Gang gået derind, og han blev borte en to tre Dage. Da han endelig kom hjem, var han syg og snakkede...
Vi kjender nok Historien om Konen, der gjærne vilde se Bjærgfolkenes Bryllup. Hun lånte Bruden noget at pynte sig med og betingede sig så at få Brudetoget at se. Børnene sad inde på Gulvet omkring et lille Bord og spiste Kål, da Brudetoget kom igjennem Stuen. Bagest kom der en lille Døwel, og han hoppede og sprang og slog ud med hans ene Ben og slog så...
En gårdmand i Erritsø, Anders Kjær, havde 6, 7 grumme heste, og det var af de første, der var der på egnen; men der døde en 3, 4 efter hverandre for ham. flan søgte dyrlæge og søgte hid og søgte did, men lige meget hjalp det. En dag var en mand, som boede aldrig langt, derfra, kommen fra engene og gået gjennem hans stald, for man kunde gå ind ad den ene...
En kone havde fået et lille barn, men hun blev så forhekset, at hun på ingen måde vilde tage barnet til sig og lægge det til brystet. De måtte så have bud til den kloge kone på Himmerland, og hun måtte da ned til Fur til den syge. Da hun var kommen, gik hun op i storstuen, kom så ned igjen, tog barnet og gav moderen det, men hun vilde endnu ikke kjendes...
Som hemmelige kunster i forbryderisk og usædelig henseende kjender man brugen af den dynd, der samler sig i slibestenstruget, som et fosterfordrivende middel (ligesom også Sevenbom), når man tager det ind. En utugtig pige skraber også noget af sine egne negle, vistnok nærmest for ikke at undfange. Pålignende måde bærer nogle en pennepose hos sig med...
1 min hjemegn, Hvejsel, kjendte man i min barndom (for 50
Jeg kjender en pige, hun bor nu i Himlingøje, hun tog et hønnekeæg, hvor hun tjente, og puttede i lommen på drengen, uden at han vidste det, en dag han skulde til kirke. Han bor nu i Valby på Amager. Da han kom ind i kirken, begyndte han først at trykke sig, men til sidst begyndte han at hyle og skrige, indtil præsten fik ham op og om, jeg tror, bag...
