Et lidet stykke vej udenfor Skjørpinge by ligger ved det såkaldte Halkevad vad en kjæmpestor sten, der, som det fortælles fra gammel tid, skal være kastet af en trold efter Skjørpinge kirke, og den bærer endnu mærker af troldens styrke; ti hele hånden kjendes tydelig midt på den. For et par år siden rejstes den til en bavtasten for kong Frederik den...
Flere år efter krigen 1864 stod L. R. ved sin gård, der ligger ikke langt fra vejen, som forer fra Bevtoft til Galsted. Det var en formiddag, det var tåget vejr, og hans born stod hos ham. Da hørte de med et en dejlig militærmusik, som de kjender så sorgelig godt i Sønderjylland, på den nævnte vej ; men da de skyndte sig hen til vejen, var der ingen...
Marren er én, som man ikke kjender, men dog på en måde er elsket af. Det er mange gange let at hore, når marren kommer, man kan høre, den sætter sine træsko og går op i sengen; men vil man blot vende ryggen i vejret i sengen, så går den igjen. Marren vejer efter kyndiges sigende omtrent ved en sæk hvedemel. Når den, som sover hos den, der bliver...
I Stege nor lever en stor gjedde, som ingen tor fange. De véd, at så snart de hugger efter den, går de ud af båden, og derfor tor aldrig nogen prøve det mere. Alle folk kjender den. Et sted kan man helt tydelig se, at der nede på bunden af vandet ligger et nøgent kvindemenneske, j. Jensen, Gjedved.
Der var en mand, der sad i Linå skov og brændte mile om natten, det var jo skik og brug den gang. Så kom en ellekjælling og sad og varmede sig. Så sagde han til hende, om hun kjendte bråndstikken. «Kjender du kudflirpen ?» sagde hun og sad og skrævede. Så jog han en brand op under skjorterne på hende. Da råbte hun og sagde: «Røo-dreng og elldreng,...
En hyrdedreng fra Mollerup havde en gang gjort ild på ude i Favrskjær. Så kom der en pige og stillede sig lige tværs over ilden og spurgte drengen : «Kjender du kudflærpen ?» Han var nu ellers ingen kryster, og så tog ban en brændende pind fra bålet og spurgte pigen: «Kjender du brandstikken?» Da blev pigen ræd og råbte: «Ellesvend, du rode svend!...
Mads Møller er født den 14. april 1822 i det sted i Hundborg, hvor han endnu boer. Det er en gammel stampemølle, som hørte til Store-Torbøl. Han har lært at være feldbereder, og tog så møllen efter faderen og drev den i mange år, men mi er den nedlagt, og der er kun avlsbrug. Mølledammen kan dog endnu tydelig kjendes. Han blev gift med Kirsten...
Der kom en kone til Lavst Sillemand og fik lov til kjøre med ham. Så sidder hun og spørger ham: Hvor er du fra? Ja, han var fra Tyrskind. Ii men da, så kjender du og den slemme Lavst Sillemand. Ja, det gjorde han da, og så fik han hende til at remse op alt det onde, hun vidste om ham ; der iblandt var, te de beskyldte ham for, han havde undlivet hans...
En kapellan i Onsbjærg, der hed Balle, vilde en dag gå over til landevejen, og så vilde han gå over marken for at skyde gjenvej. Der kommer han til en stor dreng, som står og strør mog. Så siger han til ham: Kan du ikke gå tilbage til skolen, min søn, og høre, onl jeg ikke har glemt mine briller. Drengen spiler øjnene op: Briller, hvad er det for...
En husmand i Ikast, der hed Anders Ure, brugte meget den trafik at gå om og tigge. Det var i de tider, da tiggeren kunde få en seddel fra præst eller sognefoged, der lydede på, at de var fattige folk. Sådan en seddel havde de med, når de kom på fremmede egne. Da pastor Blicher kom til Ikast, skulde han jo prøves af, og så kommer altså Anders og vil have...
For den engelske krig var der megen skibsfart fra Stavns, hvor der var seks store skibe hjemmehørende, to fra hver af ile tre gårde. De foer mest på Norge og havde havn ved Gammelholm, hvor de lå fortøjede ved pæle, af hvilke der betaltes en skat til grevskabet, skjondt Stavns beboere den gang var selvejere og selv ejede Gammelholm. I renden ved...
To mænd i Vilslev hjalp hinanden med høslæt. Det ene sted fik de fæsuppe, det andet sted fik de skuldesuppe. Den mand, hvor de fik skuldesuppe, han priste dem, det var jo hans egne, men den anden sagde: Ja, da priser a D. annamme mæ æ fæsuppe. Jørgen Jørgenseu, Jæruved.
På Trøjborg slotsport skal der i Rantzaus tid en morgen være skrevet med kridt: Sur mælk og skimlet brod, Fanden slå grev Kantzau dod. Der neden under skrev greven: Er du en ærlig karl, så nævn dig. Morgenen derpå stod af den ubekjendtes hånd: Du er en skjæim, jeg kjender dig. Det stod egentlig på tysk: .... so nenne dich . . . . ich kenne dich. A....
Tre præster fra Osteregnen skulde på valg i Bylderup. Dagen før kom den ene kjørende og nåede en lille dreng, som spurgte dristig: Må æ int åg mæ? Jo, min dreng, hvorfra er du? Æ ær fra Bylderup. I skal jo have præstevalg i morgen; har du ikke hørt tale om, hvem der vil blive valgt?. Næj, æ har ikke, di snakker kun om de to, den jenn fra...
Min moder sagde til mig, den gang a var bleven konfirmeret, te der var tre ting, a skulde vare mig for, og det lovede a hende. Det første var, te a skulde vare mig for at komme i store selskaber, og det andet var, te a skulde hytte mig for ikke at drikke stærk drik, og så for det tredje skulde a passe på ikke at spille kort. De tre ting har a også holdt...
Povl i Hørning havde ejet en gård, men var gået ud af det, og var kommen til at bo i et lille hus henne ved Hørning skov. Så var der auktion efter præsten i Svejstrup, og der tog de Hørning mænd over. Povl var nu fattig, og han kom til at sidde i uderstuen ved de andre småfolk, men forhen havde han altid siddet i overstuen. Så siger han: A kan da ikke...
I Arnborg boede en mand, der hed Kristen Kirk. Han var temmelig godt oplyst efter den tid. Når han kjørte til Vejle, så forstod han temmelig godt at behandle toldbetjentene. Alligevel havde de en gang snuppet nogle urfugle for ham, og så tænkte han på hævn. Næste gang han tog til Vejle, tog han en smørfjerding med sig og havde klistret lidt smør på den...
Koncrgilåe holdtes al tid en 8 dage efter at barnet var fodt. Sa blev byens koner kaldt sammen. Nar de kom fra det gilde, var de ikke fulde, men helt ellevilde, og der var da ikke andet for mændene at gjore end at putte dem, for fik konerne fat på én, så var han uheldig. Nar de ingen kunde fa fat i, så gjorde de alt det spektakel, de kunde, i gårdene. De...
Det er gammel skik i Kalundborg-egnen at have vejr. Mændene havde vejr fra 1ste marts, konerne fra 1ste februar. Den, som ikke havde godt vejr, blev sat i hønsehuset. Jeg har selv set, at en pige blev sat i hønsehuset, fordi hun havde snevejr, og jeg kjender flere gårdmænd, som har været der. Hvor længe de skulde stå der, afhang vist af, om vejret var...
Der var en gjerrig præst, som ikke kunde unde hans folk nogen søvn, han sagde, at den kunde helt undværes. "I kjender jo nok ordsproget, at løwn å søwn æ li som en vænner sæ te. < Jo, det kjendte de nok, men man kunde da ikke helt undvære søvn, og hver ting skulde have sin tid. Men han bliver ved at påstå, at en kunde godt vænne sig fra sovnen, og så...
