I Ullits har i fordums tid været en herregård, hvorpå der boede en adelig frue, som lod Ullits kirke bygge. Da var der nemlig ingen kirke i Ullits, hvis beboere derfor søgte til Fovlum kirke. Som nu denne frue en gang vilde kjøre til kirke i Fovlum, blev hendes heste sky for en sten, der lå ved vejen, vognen væltede og fruen kom slemt til skade. Da...
Hvad man lover en døende, er man nød til at holde. Der var for få år siden to karle i Stenløse, som blev enige om, at dersom den ene døde, skulde den anden mode ham et bestemt sted en vis nat, og få at vide, hvordan han havde det. Den ene døde et års tid efter, og hvor bange end den anden var for at træffe sammen med ham, turde han dog ikke lade være at...
Pastor Gøitsche i Haderup holdt en forsamling i Feldborg skole, og han talte om Johannes-dåben og hans prædiken om omvendelse. Til slutning vilde ban have den nye salmebog indført, da den passede bedre til det, han talte om, end den salmebog, do nu havde. Efter modet kom Jens Kusk hen til mig og sagde: Hor, bitte degn. du kommer til at skaffe mig sådan...
Jordhjærggård ved Skanderborg ejedes af en Secher. På samme gård tjente fire karle, som fik reven ost med i marken på deres meldmad. Så kom manden derud, og da lå de og rodede i jorden. Så siger Secher: Hvad leder I efter, karle? De svarer: Vor ost er fløjen væk, og den vilde vi gjærne have igjen. Har I fået ost, der kan flyve hen, så skal I fra i...
Der boede et par gamle folk der nede i Ejstrup, de kunde ikke godt forliges. De boede i nærheden af en farbroder, a havde. Konen kunde godt komme derhen og spørge om: Er ver kruinpel ikke her inde? Det udtryk blev min farbroder jo lidt stødt over og siger: Hvad for en krumpel? -- I tu, æ spitakkel. Hjemme sad han og snakkede i ét væk, og så sad hun...
I Uldum kunde de forhen have det så knapt, at hostfolkene tog et bygneg med sig hjem og slog af og kogte kornet i vand til deres aftensmad. A. Jensen, Bustrup, Ø.-Snede.
Jeg kjender en mand, der som karl gik ind til en spåkone i Hobro, da han en gang var der i byen, og vilde have at vide af hende, hvem der skulde være hans kone. Hun var nu så berømt for at kunne sige alting forud. Ja, det vilde hun også godt, men hun vilde have en rigsdaler for det, og så skulde han selv tage ansvaret. Så vilde han have at vide, hvad det...
En pige fra True var kommen til Århus at tjene. Men hun var der kun i 14 dage og kom så hjem igjen. Da stod faderen just og sældede korn. Hvordan er det, du kommer nu? siger han. Jeg kunde ikke være der, og hun går og træder op og ned. Faderen havde lige sat soldet fra sig. Hvad er det for en indretning med de mange huller i? siger hun. Kjender du...
Nu skal a fortælle, hvordan det gik ham Per Langager. Da han en gang vilde liste sig ind gjennem Sonderbommen i Holstebro med nogle æg i sin hat, siger betjenten: Hvad har du at angive? Ingen ting, siger Per. Nå, det er dig, siger betjenten og lægger sin hånd på hatten af ham, dig kjender jeg nok, du er en redelig mand. I det samme lober bade...
Ingen steder a kjender var det ringere end oppe på Roiun mark. Manden der gik gjærne med en lang kjole, der var knappet helt ned, og ingen bugser var han i. Sengene var der ikke andet i end halm. De fik næsten ikke andet til føden end vand og brød. Skorsten var der snart ikke længere end til bjælken, og så var der sod i den så tyk som denne her bjælke....
Amtmanden fra Ringkjøbing havde været i Viborg til snapsting, og kom pa hjemvejen ind i Hagebro kro for at få lidt at leve af. Da han nu har krævet ind, hvad han ønsker sig, føjer han til: "Men så lidt skidt i som mulig. < Det sagde værtinden ingen ting til; men da hun bad ham sætte sig til bordet, fandt han foruden maden en lille tallerken med skidt...
Burkal Kirke ligger ved Sagsborg Kro. Der var en Gang kommen to Blytækkere til Kirken for at lægge Bly på den, en ung og en gammel, og de lå i æ Karnhus om Natten og havde altså deres Seng stående der. Men der kom én hver Nat, lav æ Klokke slog 12, og gik ind i Kirken, og han sagde til dem: »Kjender I Rolland?« De var jo kjede af den Uro hver Nat, og så...
Det første År efter, a var bleven gift, arbejdede a ved en Smed i Tyregod, og vi blev altid ved til Klokken halvtolv om Aftenen. En Aften vilde a gå hjem til min Broder, der havde Fødegården sønden for Kirken, inden a gik til mit Hjem her ovre i Ejstrup, hvor min Kone var, og det var klart Måneskinsvejr og frøs hårdt. Da a så havde været ved min Broder...
En gammel Kone fortalte, at når hun i sin Ungdom var med at rive Slod, så lod de nogle små Bunker ligge, som ikke blev kjørte hjem, og det, sagde hun, var til Jetten i Upsal. Fra Lendemark. E. Trier. Skikken kjendes ellers ikke på Sjælland; har Konen halt hjemme på Møen? A. O.
Almuen her i Vendsyssel og i Han Herred kjender Uens og Juens .Jægere svarende til Sjællandsfarernes Kong Valdemars Jagt. Uens er Han Herreds Mål. (H. J. Lyngbys Saml.) N. C. Chr.
En mand i Kragehind havde en datter, der var bleven forhekset af hendes bedstemoder. Han rejste da med datteren til den kloge kone i Vindblæs, og hun fortalte, hvoidan det hele hang sammen. Mandens moder havde lagt noget under en sten på stenbroen uden for døren for at skade svigerdatteren, som hun var vred på. Men nu traf det sig sådan, at den lille...
Jeg kjender en gård, som har tilhørt min slægt, det er den sydligste gård på Helnæs. Ejerinden druknede sig, og senere kom en mand med sin familie til at ligge netop i det værelse, hvor hun havde været, da hun gik ud for at aflive sig. Da hørte forældrene og en lille pige nogen komme ind i stuen kl. to om natten og sjokke omkring der inde. Faderen antog,...
Der var en gang to mænd, som kastede en grav på Brande kirkegård. Så kom de til en benrad, for der var nok ikke andet end ben, hverken hud eller kjød, og det blev de meget forundrede over, og præsten kom der lien og så det også. Så spurgte han de mange folk, der var til stede, om der var ingen, der vidste, hvem der là begravet. Da var der en gammel kone...
Man ser lys brænde som tegn på, at der findes en eller anden skat begravet. Mange har forsøgt at grave efter lyset, men har altid arbejdet forgjæves, idet de er blevne skræmmede af troldtøj. Mads Vestergård i Atte kjender imidlertid et råd, hvorved man kan forebygge al hindring af troldtøj. Man skal nemlig rundt om den plet, hvor man vil grave, strø...
På Ringstholms mark, der ligger under Palsgård, ligger en høj, som er gravet ud, og den var en gang overgroet med træer og buske. Så kom der ild i dem, og de brændte, og stenene, som stod der, gik i stykker af varmen. Siden er der groet et træ op, som ingen kjender. Der siges, at ikke en gang gartnere kjender det. Det har lidt lighed med et æbletræ....
