289 datasets found
Danish Keywords: kjende Place of Narration: Maribo Amtstue
I Sneslev, tæt ved kirken, boede i begyndelsen af dette hundredår en klokker, der var så nærig. Som andre påholdende folk samlede han også kreaturben for at sælge dem i bismervægt; det kunde endda være, men det værste var, at han, da kirkegården en gang var renset, og alt slags rivsammen var kastet ud over muren i en bunke, samlede alle de ben, der var i...
En mils vej sydost for Ringsted ligger herregården Eskildstrup. En af denne gårds marker har navnet Gashøjsmarken, hvilket den sandsynligvis har fået efter en forhøjning i jordsmonnet i markens sydvestlige hjørne, ti gamle folk kaldte denne Gashøj. Om denne mælder sagnet, at den forhen var mere toppet, men pløjning og harvning har i tidernes løb jævnet...
Når man sætter sig på skorstenen, medens man giver et barn die for sidste gang, så vil det ingen smærterfå i tandperioden. F. Wennerwald.
da.etk.DS_04_0_02160
Når et barn begynder at få tænder, skal man fange en mus levende, trække en tand ud af munden på den, så lade den løbe igjen og binde barnet den tand om balsen i et bånd, så får det ingen tandpine. F. Wennerwald.
For at fri baruet for tandpine kan man skjære en ridse i kammen på en levende bane og smøre barnets tandkjød med blodet. F. Wennerwald.
da.etk.DS_04_0_02140
I Midtsjælland véd gamle folk at fortælle, at når folk døde af den sorte død, nyste de uafladelig i de sidste øjeblikke. Når den døende begyndte at nyse, vidste slægt og venner, at det var døden, og de sagde da: "Gudvelsigne dig!" Siden den tid har dette ønske været brugt, når nogen nyser. Henrik Pedersen, Maribo.
I Midtsjælland går det sagn, at folk i den sorte døds dage på forkånd skaffede sig at vide, om den frygtede gjæst vilde hjemsøge dem. Hermed bar de sig således ad: De skrællede nogle skalotter, som de hængte i en tråd over hovedgjærdet. Når løgene så blev sorte, var man vis på, at pesten havde holdt sit indtog i huset. Henrik Pedersen, Maribo.
Nær ved gården Petersminde ved Bræstrup hørtes for en del år siden i flere aftener med længere mellemrum skrig eller råb som af et menneske i livsfare. Noget efter fandt man ved anlæggelse af en ny vej et lig, der havde ligget mange år i jorden. Så hørte varselsråbene op. Henrik Pedersen, Maribo.
For en del år siden stod der på Assistents kirkegård ved Kjøbenhavn et gammelt marmor-gravmæle med nogle brede, røde tværårer i. Om disses oprindelse fortæller folk således: En rig, ung pige var dod og lagt i kiste. Efter den tids skik blev hun ikke båren hjemme fra før begravelsesdagen, og indtil denne kunde slægtninge så vel som alle husets folk gå til...
I Aversi var der for mange år siden en præst, som var magister og gjærne kaldtes »magisteren«, det var vist Kofoed, han hed. Han var så umådelig lærd og var stærk i at binde tyve. En af pigerne blev ud på aftenen så svært lysten efter en slurk af præstens godtøl, så hun tog lyset og gik ned ikjælderen, hvor hun tappede en hel skummende kaude fuld, men da...
Låddenhøj, en god mils vej fra Ringsted, har fået sit navn efter en kong Laden, som har levet i Sneslev sogn. Højen er på Fredsgårde mark, og i den blev kong Laden i sin tid stedet til hvile; hans våben og redskaber fik han med, men det kostbareste deraf var en guldkjæde af så stor længde, at den kunde nå om hele højens fod. Itidernes løb tænkte mange på...
da.etk.DS_03_0_02246
På. Sjælland har øen Låland navnet "Den adelige pandekage". Årsagen dertil skal være dobbelt. For det første kaldes den således, fordi den fra gammel tid er oversvømmet af adelen, der forlenedes med dens store, frugtbare markstrækninger og dens vildtrige skove. Dernæst kaldes den pandekage på grund af dens store fladhed og dens fedtede, lerrige jord....
IBrogso skov er der et rundt hul, vel en snes alen eller mere i omkreds, fyldt til randen med mørkt vand. Hullet cr bundløst og kaldes af nogle "Helvedes kjedel", af andre "de helliges kjedel". Der er forskjellige sagn om denne kjedel. henrik pedersen, ma.ubo.
En aften kom en rejsende ind på et værtshus og kom til at ligge i et værelse ved siden af kjøkkenet. Ved sengetid, da pigen slukkede ilden på skorstenen, kom hun uforvarende til at slå kors over den. Ved midnat kom morilden ned igjennem skorstenen og sagde til gløderne: «SkaI vi ikke lege i nat?» — «Nej, i aften kan vi ikke lege, for pigen har slået kors...
da.etk.DS_02_J_00068
En endnu levende mand, hvis troværdighed ingen tvivler om, fortæller: Jeg tjente hos en handlende på Gråbrodretorv i Kjobenhavn. Vi havde en meget stor kjælder, som der fortælles om, at den i gamle dage horte til klosteret. Nu blev jeg en aften i lag ved klokken 11 sendt ned i kjælderen for at hente noget. Jeg var ikke bange af mig, og jeg tænkte hverken...
da.etk.DS_02_H_00210
Da min morfaders fader, den gamle Henrik, efter hvem jeg har o fået navn, en hostaften gik fra arbejde fra Horstofte (nu Asetofte), skød han gjenvej hen over marken lige forbi kirkemuren. Det var en mild, helt stille aften. Da han når kirkemuren, hører han til sin store forbavselse en dæmpet, sorgelig, langsomt tonende sang inde fra kirken. Klokken var...
Der er en fortælling om myrernes skabelse, at det var Fanden, der kneb dem, så de derved fik deres dybt indskårne legeme. Henrik Pedersen, Maribo amtstue.
Når maren rider én, sætter den sin bag lige på éns mund. F. Wennerwald.
da.etk.DS_02_F_00052
Når en kvinde første gang er frugtsommelig og går i angst for fodselssmærterne, kan hun slippe for dem, når hun selv vil. Hun skal da for dag gå hen, hvor der ligger en horserad (hestebenrad) eller en horseham (hammen, som omslutter føllet for fødslen) og stille den op. Når hun så kryber nøgen der igjennem tre gange i Djævelens navn, får hun aldrig nogen...
Når et menneske spiser en noddekjærne, hvori der er en orm, og denne uden at blive knust kommer ned i indvoldene, lever den der. Den vokser hurtig, er hvidgul og skaldet med undtagelse af enkelte stive, røde hår. Den nærer sig af de fødemidler, mennesket ellers skulde have nytte af, derfor bliver det magert og kommer til at se elendig ud. Til sidst...