Vorter kan tages af ved hjælp af ærter på følgende måde: Man tager en ært og stryger dermed i kredse omkring en vorte, tager så en ny ært til den næste vorte o. s. fr. for hver vorte, til de alle er omkredsede. Derpå tager man samtlig benyttede ærter og vikler dem ind i en linned klud og går hen og kaster den bag over sig på et sted, hvor man ikke kommer...
Har man fået naversbor, må man gå til en mand, der har et fornavn, som ingen andre har i denne by. Han kan helbrede bylden på to måder, enten ved at lægge en spån på den og derpå dreje et naver visse omgange på spånen, eller ved at bore naveret ind i et stykke egetræ så længe, indtil man kan smælte smør i dens kop. Det er en art blodbyld og fremkommer...
Imellem Øllevad og Varde var der et roverkomplot, som havde gravet sig ned i jorden, og de havde underjordiske anstalter tværs over vejen, te de kunde suåre folk, og det kunde ringe nede i kulen. De overfoeld mange og tog og plyndrede og slog dem ihjel. Kulen var gauske skjult, og ingen der i nærheden kunde blive klog på, hvor den var. Der kom en pige...
På en kirkegård her i Vendsyssel vilde en graver kaste en grav og støder på et lig, der var forrådnet, men hovedet var helt. Da han nu kaster det op mellem de andre ben, rasler det, og da var der bly i ørerne. Så bliver det mældt til sognefogden, og han kommer da efter, at en hestehandler var kommen til kroen om aftenen og død så pludselig om morgenen,...
Der sad en pige, Sofie, til huse ved min fader, og hun blev lokket, men karlen regnede hende ikke. En aften sad min fader og så en gårdmand fra Lundgård, der hed Jens Andersen, inde i hendes stue, og så tager barnet til at skrige, te det var forfærdeligt, men lidt efter tej det igjen. Da lyset blev tændt, var barnet dod, moderen havde holdt hånden for...
På gården Korslund ved Hjallerup, Vendsyssel, findes et ualmindelig stort ribben, måske af en urokse eller kjæmpehjort. Det er over to alen langt og har været der på gården fra gammel tid. Der fortælles herom følgende: En gang kom en gammel kone til et hus, der lå enligt ude på en hede, netop på det sted, hvor nu Korslund er. Hun var træt og bad om husly...
Fru Ingeborg på Vorgård var vidt bekjendt for sin gjerrighed. Om hende fortælles også historien om guldringeu, der kastedes i voldgraven og fandtes i maven på en fisk. Huu klippede fiugrene af en lille pige, som sankede aks på marken, tog sin rok med i kirken og spandt på den under gudstjenesten. Hun blev manet ned ude i et kjær, hvor hun spøgede. Hvert...
Der var et gammelt jorddige vesten for Fussing, de kaldte det Hummelgården, og der stod et lys og brændte om natten. Min faders morbroder var skovfoged og gik og så på det. Så fik han noget redskab gjort tre torsdag aftener i træk og tager hans hjulbor og går derned. Det skulde nu være tiende. Han kaster så til en grubekjedel, og den var fuld af ene...
Der boede en bjærgmand på Livø, og hans kone boede i Ærtbøllebjærg på den modsatte side af fjorden. Så blev de enige om at lægge en vase fra Livø til Himmerland, og de tog fat på arbejdet en morgenstund. Samme morgen var det en meget tæt tåge. Nu gik manden først ned til fjorden, og da han i det samme hørte Ærtbølle hyrde tude i sit horn, troede han, at...
1 Tørring sogn er tre ferske søer: 1. Vester sø, 2. Oster eller Gjelder sø og Horns sø. Udi de små bække eller render, som går fra disse søer ud i Limfjorden, falder om efteråret god fangst af helt især, hvilke besynderlig om natten og i ondt vejr går op af fjorden i disse bække. Fangsten sker på denne måde: Man sætter et stemmegarn tvært over bækken, så...
De sagde på Volstrup, at der gik en hvid hund over vindebroen op til dørene. I borggården stod der nogle meget store æbletræer og der iblandt et, vi kaldte klokketræet, for der havde været et klokketårn og en arrest neden under. Så var det en aften, det blæste stærkt, og a skulde gå og samle æbler op lige så stærkt, som de faldt ned. og a satte mig så...
Der var en ejer på Bustrup, de kaldte Peter Skov. Der var to drenge, der lå ved høvderne om sommeren, og de havde et hus med en seng i, de kunde kjøre omkring, det lå de i. Ovre på Vestermarken er der en høj. Så kommer de en dag om hosten og mælder, at de vilde gjærne af tjenesten, de kunde ikke være der længere. Så siger Skov: Ææ, falill, de kan æ et...
Der blev stjålet et stykke lærred fra en kone i en by osten for Nørre- Vissing. Så henvender hun sig til præsten for at få det vist igjen, og i samtalens løb siger hun, at hun troede nok, hun vidste, hvem der havde forøvet tyveriet. Præsten mener jo, det kunde vel nok lade sig gjøre at skaffe lærredet igjen, og får konen til at nævne navnet på den, hun...
Søren Smed og Jørgen Torlund de havde en gang et spil med Per Martin og Mikkel Klinker. Søren bildte dem ind, at der var en stor skat begravet i Torhind huj i Ølgod, den var på 769 daler og nogle mark og skilling, og han foreslog dem at kaste den ud. Der skulde kastes et kors gjennem højen ved nattetid og stiltiende, og skulde der komme noget djævelskab...
Der var en Gårdmand i Hemdrup, de kaldte Jens Klemmensen, han var klog på at kurere syge Kreaturer og sådan adskillige andre Ting. Det var Løgstør Marked i April, og Jens Klemmensen var kommen til Marked og havde der kjøbt en Flæskeskinke til hans Moder. Den havde han så lagt i Vognen, men da han skulde til at hjem om Aftenen, og de havde fået nogle...
Det er en gammel Tale, at Fandens Dige skal have gået fra Ure Have og til Over-Isen Skove. I min Drengetid og noget efter var det endnu kjendt flere Steder. Det var vel en Alen højt og med en tydelig Grøft ved den ene Side. Norden for Ballibjærg, der ligger norden for Bøgeskov-Gårdene, var det bedst kjendt. Det går op over Ballebjerg og slår da en Bugt,...
Når gamle Koner hører en sær Lyd, siger de til Børnene: »Ti stille, Dreng, det er Kong V olier mand.« Han havde den Dom over sig, at hvor han red og kom til en Gård, som havde to Porte lige overfor hinanden, der skulde han ride igjennem dem, og det nyttede ikke, hvor stærkt de havde stænget dem, når han kom til dem, så red han igjen, og hvor Portene så...
»Hør nu!« siger Ellen Bredkjær til drengen en dag, »følg med op til kirken i morgen, så skal jeg vise dig sådant et spil, som du aldrig har set før.« Det vilde drengen da gjærne se. Så sagde hun til ham, lige inden de skulde te'n der op: »Gå hen og skjær fire rørstrå op af de bedste, du kan finde.« Det gjorde han, og da de kommer til kirken, siger hun...
Møllegården i Trunderup, Kværndrup sogn, lå i slutningen af forrige århundrede i byens nordende, nu er deu den sydligste gård i byen. Den bkv flyttet en gang, da den brændte, og da blev ilden dog standset, for det var noget, Niels Møllegård forstod sig på. Man mente, han havde forskrevet sig til Fanden, og derfor var bleven til en heksemester. Da han...
Frørup kilde ligger et stykke fra vejen inde på møl lerens mark. Tidligere holdtes her st. Hans dag et stort marked, det er for en menneskealder siden blevet forbudt; men endnu rejser folk dertil efter vandet, og der handles med fødevarer. Hver, der drikker af vandet, kaster en skilling i kilden, der har træbund, og hvor to mand star og rækker vandet op....
