Når pigen brygger, så skal hun kaste et kul der i, så gjørea det vel; kaster huu salt deri, så bliver det klart, kaster hun æggeskal deri, så kan oliet ikke forgjores, kastes solv deri, så bliver det ikke surt. J. B.
Vi kan tit ikke få smør; så tager jeg en stump jærn, lægger den i ilden, til den er gloende rød, og kaster den derpå i kjærnen. Den kone, der har forgjort mælken, vil da snart komme og have en rød streg over næsen, og når det først er opdaget, hvem der bærer skylden, så får vi smør igjen. M. K.
Der skal slåes hestesko i Fandens navn og kastes i mælken, eller fløden i samme navn kastes i ovnen og brændes. Kommer der nogen imidlertid til døren, så er det den heks, der har taget smorret fra dem. Den må ej indlades eller få noget der fra enten til låns eller til gave. j. B.
En gang var jeg og fader på Stenrand i Viskinge, og det blev sildigt, før vi kom tilbage. Da vi kommer til broen over åen, ser vi en høj svær mand, der på én gang kaster en voldsom lang ildrød stang ud fra sig og råber: "Her er det rene, rette skjel". Man siger, der skal være mindst tre skjel, før de råber, ellers går de stiltiende. Men her var der netop...
Vorter sættes væk ved, at man tæller dem avet om på hånden og tager en ært for hver vorte og kaster stiltiende i en brønd. E. T. K.
Nodbylder. Man tager en hesselkjæp, skjærer en skure for hver byld eller vorte og lader dem efterhånds hver for sig bløde ned i sin skure. Derpå kaster man den bag over sithovedog sætter med det samme i løb, ti hører man kjæppen falde, hjælper det ikke. Jørg. H.
Ved foden af Præstebjærg, Fanefjord, fremvælder en kilde, som er meget kold om sommeren, men om vinteren bliver varm, og et stykke is, som kastes i den, smælter straks. Kvinder, som lider af modersyge, drikker af denne kilde og bliver for det meste helbredede.
Der var to mænd i Suldrup, den ene var fattig, og den anden var rig, og de var brødre. Den fattige drømte en nat, at der var en sten på hans mark, og hvis han vilde grave under den, så skulde han finde en skat. Så bad han om morgenen til Vorherre om at lade ham finde den skat, og hvis han måtte finde den, skulde han bygge et tempel til Guds ære. Han går...
Jeg kan mindes som barn at have set lys for ny bygninger. Det var hen i de korte dage. Vi var st
Noget for vi skal dø, kommer døden og kalder på os ved vort fulde navn. Svarer vi så ja, er der ingen redning, vi er dødens bytte. Men er vi os bevidst, at det er den, der kalder, kan vi affærdige den en vis tid. Således gjorde en mand, som hørte døden kalde ved vinduet, men svarede: «Det skal ikke ske, inden 15 år.» Manden levede også akkurat 15 år der...
Gåveb kaldes en lille grå fugl, om hvilken der går det sagn, at da fuglene en gang vilde prøve, hvem der kunde flyve hojest, for den, der kunde det, skulde have kongenavnet, da satte den lille gåveb sig på ryggen af ornen. Denne floj nu et godt stykke hojere op end de andre fugle, og vendte sig da og så ned til de andre for at blive hyldet af dem som...
Ja, a troer nu ikke, at det er godt med denher graven i højene. Vi skal ikke komme dem for nær. Min oldemoder havde en gang nær kommen galt ved det med de folk. De havde jo stedet, som a boer i. Så en gang blev der en ko syg, og der var ikke noget at gjore ved hende. Så kom der sådan en bitte kone ind til min oldenio'r og sagde, om de ikke vilde flytte...
Der var en mand her i Vejlby, de kaldte Bitte-Fatter, han var så slem til at stjæle, men kom altid snildt fra det, så man kunde aldrig overbevise ham om hans tyverier. Så var der også en anden mand, der kaldtes .... Han var ligeså slem til ' at stjæle, men kom altid dårligt fra det. De to tyve mødtes en dag, og så siger Bitte-Fatter: Steel å seel de...
Alt kvæg her i landet blev slået ned i kvægpesten. Der blev efter gamle folks sigende 75 køer slået ned. En husmand bor fra. sognet gav dem hver et slag for panden, Når de var trukken ud til graven, hvor de skulde kastes ned, og så herned med dem. Han blev sådan ved. indtil han kom til sin egen ko, da kunde han ikke mere, og en anden matte da tage fat....
Den gamle Grete Boel her omme i nabolaget havde en søn, der hed Kristen. Han blev syg et år, og så troede hun, han var forhegset. Så henvendte hun sig til Søren Smed, og han kom. Han forlangte en af hans skjorter, som han aldrig havde været i, eller i alt fald kun én gang, og så et silkeklæde og et par lange nye hoser. Det skulde jo kastes ned i et...
Da den skik ophørte, at rakkerne skulde aflive og flå folks heste, hvilken bestilling var anset for højst nedværdigende, vilde folk i førstningen ikke have noget dermed at bestille. Det blev derfor vedtaget, at hver mand fra præsten til den ringeste stodder i byen, hvor en hest blev aflivet, skulde røre ved hesten, for at der ikke bag eftei skulde kastes...
En kræmmer kom ind i et hus og bad om nattely. Den gamle kone gav ham også lov til at ligge på sengen, og der falder han i søvn og giver sig til at rudesove. Så tager hun hendes ildpande (o: fadet med gløder til at tænde pibe ved) og breder noget bly og hælder i hans hals. Dernæst mælder de det for folk, at han var kommen der og var død. Nogle år efter...
Det spøger i en Gård i Sotrup i Sundeved. Hver Aften, når Folkene sidder ved deres Arbejde i Dagligstuen, bliver der en forfærdelig Larm oppe på Loftet og i Værelserne neden under. Det er, som Dørene slåes op og i, og Borde og Stole kastes imellem hverandre. Der er også Larm udenfor Huset. En Aften, da Pigerne var ene hjemme, hørte de, at der kom en Vogn...
Vorter. Man griber over Vorten med to Fingre og kaster den op i Skorstenen. Først gribes den ene Vej, og den kastes op, og derpå gribes den anden Vej, og den kastes op. Der gribes således, at der dannes et Kors Man kan også binde en Tråd om dem i en Halvknude og så brænde Tråden. Eller stjæle et Stykke Flæsk og gnide dem dermed, og så kaste det ind i...
To unge Mennesker vilde skyde Vildænder i den døde Sø, sådan kaldes en lille Sø, der er sydvest for Skive. Men de kunde fra Land ikke jage dem op. »Havde vi nu haft en Båd?« siger den ene. I det samme ser de én og vil nu vade ud efter den. Men da bliver den borte for dem. Så vil de gå over til den anden Side af Søen, da de troede der bedre at kunne jage...
