Når Storkene kaster et Æg ud af Reden, da er det til Ejeren af Gården som en Betaling for Bolig. A. H. Povlsen.
Skarnsfolk sanker hovedhår, øjenslim, negle, og snavs af alle ti fingre og tæer sammen og kaster for én, og den er ulykkelig, der første gang kommer over det eller træder på det.
Når en ko har kælvet, skal den stryges tre gange med en rive ad ryggen, og når den får et havreneg, skal den først æde tre mundfulde, inden mau kaster neget i krybben. H. F. F.
Imellem Hornslet og Tendrup går der en sti, som på et kort stykke fører over en sumpig eng. Det sted skulde til visse tider være farligt at passere. Meddeleren véd ikke, hvad der var i vejen, men flere har sagt, at man ligesom vippedes bort med en læsmerstang og kastedes ud i engen. lærer solgard, satrup.
Vortrr. Man skulde gnide vorterne godt, til de blev omme, med en karklud, og denne skulde kastes i en hed ovn. P. V. Jensen, Stige.
En gang da en gammel kone i Broby sad i s in stue, kom der en trold fra højen på hendes mark ind og bad, om hun vilde låne ham noget brød, da de skulde have stort gilde i højen. "Jo," sagde konen, "men hvornår kan jeg få det igjen ?" - "På søndag," svarede trolden. "Ja, men hvor får I det fra?" spurgte konen. "Vi får det fra Næsbyholm, for på løverdag så...
Når graven er tilkastet, kaster alle mand spader og skovle korsvis ovenpå, sætter hatten for øjnene og læser en bøn. J. M.
Tag en levendes bi, pakke den vel omkring med smør og giv en ti spe ind levendes, så kaster hun sine hvalpe. H. P. Nestved.
Kaster storken en unge af reden, bliver et ufrugtbart ar og dyrtid, kaster ban et æg, bliver der god tid. Petr. Scpt. De vulgi erroribus..
Når nogen ser et Hus stå i Forbrand, skal han stiltiende kaste Håndfulde Jord eller Sand i Vejret. Lige så mange Håndfulde han kaster op, inden Synet forsvinder, skal det vare År, inden Huset brænder. Anna Ludvigsen.
En Gårdmandskone i gode Omstændigheder, med en trofast og retsindig Mand og en stor Børneflok om sig, kastede sig for et Års Tid siden i en Mergelgrav og druknede. Hun havde kort i Forvejen set Lys brænde i den samme Mergelgrav og talt om, at den burde kastes til. E. H. Seidelin, Jandrup.
da.etk.DSnr_02_J_00127
Degnen i Vrejlev havde en Karl, som gav sig af med at være Graver på Kirkegården. En Gang skulde et Lig begraves Andendagen, og han går da hen og kaster Graven sådan ved Solens Nedgang. Da de var noget nær færdige med Graven, så kom Ligskaren med Liget, og da de var komne op af Hullet, kom den og satte Liget ned i Graven. Degnen så' godt det hele og gik...
Nar heksemesteren har været hos en forgjort, ender det gjærne med, at den forgjorte skjærer hår og negle af, hvilke derpå kastes på ilden. Forgjorelsen går nu bort, men den, der har forgjort én, bliver selv syg. 1380-1381. Nik. Chr.
Første gang en spæd kalv skal have at drikke, skal den have lidt af sit eget blod at drikke i mælken, idet der skjæres en stump af det ene øre og kastes i mælken; det skal være, fordi heksen ikke skal gjøre den skade. Hans Kr. Hansen, Løgsted.
Nytårsaften skal det hvide af ægget kastes i et glas vand og stå urørt, derefter kau man se dc-us ansigt, man får tit ægte. J. B.
Når man 1ste maj, før sol står op, stiltiende fejer gulvet og kaster skarnet ud på en anden sognegrund, så kommer lopperne fra os på denne. P. O.
Orium, en urt, presenter et ansigt på sig, vokser på agrene, stiller vrede, når den kastes imellem dem. H. Povelsøn Næstved.
Rotter og mus fordrives sikkert, når man, hver gang man skjærer brød, kaster et lille stykke hen i en krog med den tanke, at det skal være til dem. Der må ikke siges noget, og det skal fortsættes uden afbrydelse i længere tid. Chr. Weiss.
Tyve kaster søvne på folk, og til det brug forer de hekselys med sig, som er afskårne fingre af henrettede mennesker. Når de kommer ind i huset, tænder de lyset, og så længe det brænder, kan beboerne ikke vågne. j. m.
På Vildmosegård, der ligger ude på den lille Vildmose mellem Dokkedal og Kongerslev, og som hører under grevskabet Lindenborg, levede for mange år tilbage en mand, der var bekjendt for sin gjerrighed. Når han målte korn i skjæppen til bønderne, der kjøbte korn hos ham, målte han aldrig skjæppen fuld. Derfor kan man endnu høre ham gå på loftet om natten...
