Der blev stjålet et stykke lærred fra en kone i en by osten for Nørre- Vissing. Så henvender hun sig til præsten for at få det vist igjen, og i samtalens løb siger hun, at hun troede nok, hun vidste, hvem der havde forøvet tyveriet. Præsten mener jo, det kunde vel nok lade sig gjøre at skaffe lærredet igjen, og får konen til at nævne navnet på den, hun...
Søren Smed og Jørgen Torlund de havde en gang et spil med Per Martin og Mikkel Klinker. Søren bildte dem ind, at der var en stor skat begravet i Torhind huj i Ølgod, den var på 769 daler og nogle mark og skilling, og han foreslog dem at kaste den ud. Der skulde kastes et kors gjennem højen ved nattetid og stiltiende, og skulde der komme noget djævelskab...
Der var en Gårdmand i Hemdrup, de kaldte Jens Klemmensen, han var klog på at kurere syge Kreaturer og sådan adskillige andre Ting. Det var Løgstør Marked i April, og Jens Klemmensen var kommen til Marked og havde der kjøbt en Flæskeskinke til hans Moder. Den havde han så lagt i Vognen, men da han skulde til at hjem om Aftenen, og de havde fået nogle...
Det er en gammel Tale, at Fandens Dige skal have gået fra Ure Have og til Over-Isen Skove. I min Drengetid og noget efter var det endnu kjendt flere Steder. Det var vel en Alen højt og med en tydelig Grøft ved den ene Side. Norden for Ballibjærg, der ligger norden for Bøgeskov-Gårdene, var det bedst kjendt. Det går op over Ballebjerg og slår da en Bugt,...
Når gamle Koner hører en sær Lyd, siger de til Børnene: »Ti stille, Dreng, det er Kong V olier mand.« Han havde den Dom over sig, at hvor han red og kom til en Gård, som havde to Porte lige overfor hinanden, der skulde han ride igjennem dem, og det nyttede ikke, hvor stærkt de havde stænget dem, når han kom til dem, så red han igjen, og hvor Portene så...
»Hør nu!« siger Ellen Bredkjær til drengen en dag, »følg med op til kirken i morgen, så skal jeg vise dig sådant et spil, som du aldrig har set før.« Det vilde drengen da gjærne se. Så sagde hun til ham, lige inden de skulde te'n der op: »Gå hen og skjær fire rørstrå op af de bedste, du kan finde.« Det gjorde han, og da de kommer til kirken, siger hun...
Møllegården i Trunderup, Kværndrup sogn, lå i slutningen af forrige århundrede i byens nordende, nu er deu den sydligste gård i byen. Den bkv flyttet en gang, da den brændte, og da blev ilden dog standset, for det var noget, Niels Møllegård forstod sig på. Man mente, han havde forskrevet sig til Fanden, og derfor var bleven til en heksemester. Da han...
Frørup kilde ligger et stykke fra vejen inde på møl lerens mark. Tidligere holdtes her st. Hans dag et stort marked, det er for en menneskealder siden blevet forbudt; men endnu rejser folk dertil efter vandet, og der handles med fødevarer. Hver, der drikker af vandet, kaster en skilling i kilden, der har træbund, og hvor to mand star og rækker vandet op....
En aften, a går hjem til den gård i Sonder-Lem, hvor a tjente, og a kommer sønder til den, står der fem lys ovre i gårdsleddet i nabogården. A stod og så på dem længe, og de blinkede frem og tilbage. Men endelig gik a jo da hjem i min seng. Der gik et halvt års tid hen. Så en eftermiddag får den mand kjeldemand, og han kommer ned i kjelden og skal se,...
I Mjellerup tæt ved Løgstør gik de underjordiske til en mand, og han blev syg og lå på hans seng i tolv år, og de kostede meget på ham. Så søgte de både hid og did om råd. Endelig hørte de tale om eu mand i Vendsyssel, der var klog på sligt, og ham fik de bud efter. Det var i hostens tid, den kloge mand kom til ham, og han kunde på timen se, hvad han...
77-4. I Dagbjærg Dås boede fordum en bjærgmand med sin familie. Det skete en gang, at en mand, der kom ridende der forbi, fik det indfald at bede bjærgkonen om lidt at drikke. Hun gik også efter det forlangte, men hendes mand befalede hende at tappe af den giftige tønde. Dette hørte imidlertid den rejsende, og da bjærgkonen rækker ham bægeret med drikken,...
Når man spiser og taber krummer af munden, skal man spørge snart lig. M. Møller, P. K. M., J. G. Pink
Når to knive ligger overkors, eller man skuer hænder, da spørges der snart lig. Marie Poulsen, P. K. M., Jørg. H.
Nar hanen galer i gangen eller for duren, kommer der fremmede. N. Kr. Pedersen, Gr., P. K. M., M. Rosenkjær.
Når man strøer sand på gulvet og kommer til at kaste noget på én, som ikke er gift, så bliver denne ikke gift i dette år. Og kommer der noget på borde og stole, kan man vente fremmede den dag. Anne Andresen, T. Kr., Rønsl., K. Frederiksen, A. Biudesb., P. K. M.
Tager man en knappenål op om mandagen, går det galt hele ugen igjennem. Jørg. II., Nik. Chr., P. K. af., F. D.
Rogner det majdag, skal jorden tørste hele sommeren. Th. L., P. K. M., M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_00735
Da Per Tinding kjører med amtmanden fra Holstebro til Ringkjolling, og de kommer ml pi et stykke hede, binder han tommen og snærer rebene af hestene. Så lober han omtrent sa langt hen som et bosseskud og forestiller, han skulde på naturens vegne. Det varer nu næsten en halv times tid. Da han kommer igjen, spørgor amtmanden, hvorfor han lob så langt. Jo,...
Her nede i Sonder-Kongerslev boede en pastor Milling, og hans nabopræst hed Holst. Milling var en stor gavtyv ug dygtig til at prakke, nar han vilde, men Holst var upraktisk og af disse her stuelærde. Biskoppen kom så begge steder pa visitats. Så siger han til Holst: De skulde tage lidt ud til Deres nabopræster, det vilde opmuntre Dem lidt, Holst. ...
Jørgen Abraham, der boede i Bjærgynosekjær, hans kone hun løb med æ gule rakker, der også boede i Horne, og de var længe henne. Endelig kom hun igjen. Så sagde folk til ham: Var du fornøjet med det, te din kone sådan løb med æ gule rakker? Han svarer: Å, Gud læ Soten tornes i ham. den lille gule med æ kannd. han ku ha læt mi kjælling wann. I forårets...
