I de gamle dage, da der var sådanne store kjæmper, boede der et par folk oppe ved Sktigen. En dag Lommer konen ind og siger til manden: "Jeg så endda et underffgt syn her ude. Der plovede en mand her oppe på bjærget, og han var så lille, at vi føder større børn, og så havde han tre heste for så store som rotter." "Ja, siger manden, "det er dem, der...
For et øg hø ved eller et andet kreatur, der drukner, kan man se, der står et blåt lys. Ja, mau har også set et lys ved en ladeside, og så blev der et kreatur nedgravet samme sted. P. K. Madsen.
Der kan gå forvarsler både for folk og fæ; en gammel kone vil have til, at der kan gå forvarsler for én, der endnu ikke er født. Hun fortæller, at en præst i Husby en aften, han gik i haven, så skygger. Det var en præstemand og en kone, han så, og de var så grimme, at præsten sagde: «Da kan jeg ikke vide, om der skal komme så grimt et par præstefolk...
En gammel kone i Nissum havde en slægtning, som var henne i krigen mod Engelskmændene. Da var hun et barn på 11 år. Hun så ham komme gående en dag til gården, men han var så sært krum over ryggen, som havde han en pakke at bære. Således havde hun ikke set ham for. Hun løb ind og fortalte, at H. var kommen, det var ved middagstid ved den hoje, klare dag....
da.etk.DS_02_J_00332
I Balle præstegårdshave, i det nordostlige hjorne og ost for gården, står en meget boj ask, som der ikke må blive hugget ved, ti i så fald vil gården brænde. Man fortæller, at der en gang skal være set varestavn for ildebrand, og at en klog mand da skal have sat det hen, så længe de ikke rorte asken. Så en gang, at provst L., der hegnede godt om træet,...
Sydost for gården Abjærg i Vedersø ligger en hoj, der kaldes Ammeshoj (Amletshoj?). Af åen må man ilvko tage jord, ti så vil gården brænde, siger man. I 1864 havde man taget lidt af den ostre side, men samme sommer brændte også gårdens ladebygninger. p. K. M.
da.etk.DS_02_J_00269
I Roverstuen, bestående af to rækker bakker med en halv mils mellemrum, på Borris hede, er deret sted, hvor man hver sjette oktobernat ser en meget stor ild brænde, som kan sees over flere sogne. Årsagen dertil vides ikke. p. k. M.
Over Fruens hul, et sted i Stadil fjord ved Alrum å, brænder der næsten hver aften et lys. Det skal være en præstekone, som har drukuet sig her, at lyset brænder for. P. K. Madsen.
da.etk.DS_02_J_00154
I Ølgod er en storgård, som hedder Hejbol (o: Hedebøl), og sum for har været storre. Her boede Hejbol Bonde, som ejede sognets kirke. Han var ellers forfalden til drik, samme mand. Lys i kirken. . . . Kom godt hjem, men glemte sit løfte. Han levede et solle levnet, og det gik sådan tilbage for ham, at han gik fra gården, inden år var gået. Så blev han...
OUjod kirke har for været en korskirke, men en herremand rev en gang de to udbygninger ned, så at kirken kom til at se ud som eu anden kirke. Hejbøl bonde . . . Det lignede eu flået hest, der sagde: «Hå-hå-hå, drag og stik igjen!» «JNej, det forbyde Gud!» og så gik han tilbage til alteret og bad for sin familie og alt, hvad han ejede, men glemte dog...
På Brejninggård levede der en herremand, som ejede kirken i Brejning. Samme mand var meget gjerrig, og en aften, han kjørte lige forbi kirken, så han to lys brænde der inde på alteret. Da de ikke var helt opbrændte, steg han af vognen, gik ind i kirken og op til alteret for at slukke dem. Han slukkede dem i Gud-faders navn, men da han kom i kordoren, var...
Lygtemanden kan man flojte til sig. P. K. M.
da.etk.DS_02_J_00007
På Bovbjærg har fiskerne den skik hver påskemorgen at gå ned til havet, for solen kommer; de mener da at kunne se, hvorledes det kan gå dem det år. For flere år siden gik nogle af fiskerne dér, og en anden, der også brugte havet, sagde, at de ikke måtte sætte der, hvor de hr.vde i sinde. De blev ved deres; men det væltede båden i landingen, og de...
da.etk.DS_02_H_00535
På Bovbjcerg har fiskerne den skik hver påskemorgen at gå ned til havet, for solen kommer. De mener da at kunne se, hvorledes det vil gå dem det år. For flere år siden druknede nogle af fiskerne der, men en anden, der også var på havet, sagde, at de ikke måtte sætte i land der, hvor de havde i sinde. De blev ved deres, men da væltede båden i landingen,...
da.etk.DS_02_H_00287
Da Sollested kirke blev bygget, kunde man ikke iå tårnet til at stå. Først da man havde begravet en årsgarnmel hvid hest levende under tårnet, blev det stående. Kirkehesten kommer endnu en gang imellem frem for dagens lys og viser sig for en eller anden, som da vil times en stor ulykke. Hesten hopper ligesom på tre ben, men man véd dog ikke rigtig,...
Da Ørsted kirke (Fyen) blev bygget, kunde man ikke få tårnet til at stå. Til sidst blev der nedgravet et ungt, kridhvidt levende lam under tårnet, og nu var der intet til hinder for bygningeu. Det kirkelam kommer for det meste hoppende på tre ben, og da vil der ske en stor ulykke for tlen, som ser det. p. K. M.
Sonder-Lem vig skal gå så hojt, at den skal gå ind ad Håsum kirkedbr (kirken ligger hojt). Der skal fodes et hvidt føl med rode ben, og så langt der går rodt op på benene, så hojt skal det komme til at vade i blod. Salling. P. Kr. Madsen.
Folk har megen tro til Sybilles spådomme. De fortæller, at der skal fiskes torsk i Torsted Sande (ved Ringhjøbing), med mindre kjærnerne skulde vende sig i æblet; men det siges at være sket. Kvinderne skal komme til at gå klædte som hugorme, og der skal blive sådan en krig, at syv kvindfolk skal komme til at slås om et par karlbukser. Den tid skal komme,...
Der fortælles om en gang, som skal gå fra Soro akademi ind under Soro sø og fremdeles under jorden til Antvorskov kloster ved Slagelse. I denne longang sidder Holger Danske og sover med hånden under sin kind, men når Danmark er i fare, da skal han vågne op af sin søvn og stride for det. Der var en gang to forbrydere, som skulde miste deres liv; men så...
Han talte til sin son: c Min son, stat op, strid endelig, strid mandelig, pinen er uendelig, glæden er evindelig.* Hvem der .... end de op står, forend de ud går, forend de smager verdens brød, deres sjæl skal aldrig lide nød. Himmeriges dor skal oplykkes, Helvedes ild skal udslykkes. 1 navnet o. s. v. P. K. M.
