251 datasets found
Danish Keywords: kage Place of Narration: Grene
Generalen på Engelsholm var Først gift med Jermiins enke, og hun var så god af sig, også imod tjenestefolkene, så de folk, der kom der, de vilde helst blive. Da hun var død, vilde han have giftet sig med hendes datter og rejste til Kjøbenhavn for at få bevilling på det, og han fik den nok også. Men imens han var der ovre, blev frøkenen narret af falske...
Min Oldefader, Jens Pedersen, var født i Påbøl, og han tog i otte År efter hinanden ned til Tåsing for at tærske på Tønde. Det var ved en Præst, han tarsk, og det gjaldt om at få Halmen torsken ren. Røgteren gik og så efter det, og det var ikke så fri, han gik og fortalte Præsten, hvordan de tarsk. De fodrede så ringe der og med én Slags Halm hele Dagen....
Der stod en Pæl ude ved deres Mødding i en Gård i Højer (Hower), og der under var en nedmanet, som de kaldte SølvknappereJohan, for det han havde Sølvknapper ned ad begge Sider i en lang Kamisol, som han gik i, og med et Spanskrør under Armen. Da Gården så skulde ombygges, kom der en Kræstald til at stå just der, hvor Pælen var, og den måtte op. Men så...
da.etk.DSnr_05_0_00408
Der var en, der skulde manes der nede på Torstedlund og Præsten i Julstrup, Jens Bloch, tager sig da for at mane denher Eftergjænger. Men han var ikke stærk nok til det. Så kunde Præsten i Vogslev (Nibe) mærke på sig selv, at der var noget galt på Færde, og han går så ud til Karlen og beder ham spænde for strags, og han driver på ham, alt hvad han kan....
da.etk.DSnr_05_0_00394
Pastor Balslev i Hårslev var en Dag ude at kjøre. Allerbedst som de så kjørte, hørte Kusken, Præsten le højt. Han bliver da nysgjerrig og siger, idet han vender sig om: »Hvad er det, Faer leer ad?« — »Å, det er noget, Pigerne har travlt med hjemme. — De var ved at skulle bage Pandekager og havde fået Dejen rørt sammen i en Gryde, for de Kager skulde jo...
da.etk.DSnr_04_0_00533
Den gamle Anders Karl Teilmann på Nørholm var slem med Hoveri, og mens han byggede Gården, sagde han altid til Hovfolkene, at de kunde komme i Morgen igjen. Han sagde også, at dem, der kom efter ham, de vilde kanske have værre ved at holde Gården vedlige, end han havde haft med at få den bygget. Han kjørte en Dag ud med hans Husholder, og da de kom hjem...
da.etk.DSnr_04_0_00283
Der var en Herremand på Stubbergård, han hed Knud Gyldenstjerne, som brækkede Trandum Kirke ned, for det der var så kort imellem dem. Han vilde føre Klokken til Stubbergård og bruge den til Madklokke, men det gik ikke heldig, for Broen slap itu, og Klokken faldt i Vandet. De har prøvet at trække den op på Isen, der var en Smed med til det, men Isen...
da.etk.DSnr_04_0_00271
For springorm, som nu i disse tider er meget gemen. Gud hjælpe. Om aftenen tilforn, forend man om morgenen noget bæst vil indgive, da skal han, når klokken er tre, tage foderet fra hanuem osf ikke give ham hverken vand eller æde forend cm andendagen, klokken er 12. Og da skal man om morgenen tidlig, forend solen opstår, som skal være en fredag, indgive...
da.etk.DS_07_0_01711
Min moder skulde have en lille karl. Det var den første. En dag forinden hun gjorde barsel, gik bun i besøgelse ben til en nabokone. Så skulde de ud i haven og se. om der var nogle bær. Min moder kunde ingen finde. »Da har a skam fundet et her«, siger den anden kone, og moder putter det i munden og spiser og tænker ikke videre over det. Så kom da tiden,...
Når heksene rider til Bloksbjærg, hænder det undertiden, at kosteskafterne springer i stykker under vejs, og derfor ser folk efter, at ovn rågen og h viven (kost af langhalm til at feje ovnen med) tages ind, ellers kan de blive ødelagte. Folk plejer også at tage dyrene ind, for at de ikke skal blive oversete af sådan en rytterskare, for så er der intet...
da.etk.DS_07_0_00386
I Sejstrup var der en gårdmand, som i levende live havde gjort stor uret med at måle og sælge korn. Hans enke kunde tydelig høre én måle korn oppe på loftet og smide strygeholtet hen ad loftet, te det rullede. Når han havde målt, kom han ned af stigen og gik ind i stuen og satte sig for bordenden og skrev, og der kunde konen se ham. Deraf vidste hun, det...
I midten af det 18de århundrede, levede der i Prederits en pastor Fenger, som var en from og retskaffen mand og havde ord for at være klog. Han havde en kusk, som hed Jakob Lund, der tjente ham i mange år og vidste forskjelligt at fortælle om pastor Fengers hellighed. Denne Jakob Lnnd efterlod sig en datter, som endnu lever og har fortalt mig følgende:...
da.etk.DS_04_0_00953
Ovre i Stenderup, Toftlund sogn, var en kone, der havde to drenge. Da Polakkerne kom, skjulte hun dem oppe på æ hild, for det hed sig, at Polakkerne vilde tage drenge med sig, og så var hun jo ræd for hendes. Så kom de og gjennemsøgte hele huset og tandt dem omsider. Konen græd og bad, men der var ingen råd, de vilde have dem med. Hun kunde ikke en gang...
da.etk.DS_04_0_00441
Da Svenskerne kom til Mogenstrup, forlod beboerne deres gårde og flygtede ud i Rondesmose, vesten for byen. De boede så længe der ude, at flere af de Mogenstrup mæud blev født der ude. En mand, der boede i eu af de vesterste gårde — man påpeger endnu, hvilken det var—listede sig en dag hjem og vilde hente en kage af dem, de havde skjult, inden de tog af...
da.etk.DS_04_0_00351
Lidt osten for Voldbjærg og nogle få alen nord for, hvor banen går over Ringkjøbing-Holstebro landevej ligger en forhøjning i terrainet, hvor der undertiden findes murbroklinger, og nogle mener, at den gamle herreborg Olufsb/ærg eller Olebjærg, Vollebjærg, nu kaldt Voldbjærg, har ligget der. Men der er ikke spor af volde eller grave der. Tomterne af den...
I gamle dage lå lidt ost for Svendborg et befæstet slot, kaldet Ørkildsborg. Det var i den tid bolig for én af de mange småkonger, hvorunder landet var delt. Denne var meget mægtig og underlagde sig alle sine nabokonger. Nu sad han i lykke og fred en tidlang. Men så kom der en stor drage, som huserede frygtelig. Han forlangte hver dag en ung pige til...
da.etk.DS_02_G_00243
I Dværgehøjene, vestligst i Malle sogn blev der i gammel tid holdt megen støj og lystighed om højtidsaftener. Højene åbnede sig, og dværgene turede og dandsede om røde og blå blus. Der blev tit snakket om, at det vist kunde være skjønt nok at komme op og se lidt nærmere på den stads, men der var alligevel ingen, der rigtig turde. Så var det endelig en...
da.etk.DS_01_0_00798
Ved begravelser har de her fået følgende traktement. Først kjød med peberrodssovs til. Så kom suppen med suppekjød i. Derefter kom forskjellige slags stege, især aude- og oksesteg. Så forskjellige kager, deriblandt mandelkæs, der spistes med skeer. Det var en slags budding med a?g og hakkede mandler i og med vin på. Så kom der bergfisk med sniørsovs til....
da.etk.JAT_04_0_00236
Ride fastelavn. Denne skik er endnu meget almindelig på Samsø, og hvert år rides der fastelavn i alle byerne. I Brundby rides fastelavn hele ugen; om søndagen rider drengene og slår kat af tønde. Om mandagen slår karlene kat af tønde, og den aften har de unge dands. Om onsdagen rider husmændene fastelavn, men :le slår ikke kat af tønde; udpyntede rider...
da.etk.JAT_04_0_00134
Lamme-Dorret, Pludder-Madses kone, kom til Tolstrup i Dolby, hvor der havde været gilde i 3 dage, og nu var det fjerde dag. Så vilde hun tigge et og andet, og hun fik også nok af kage og steg og adskillige gode dramme til. Til sidst siger Dorrit til konen, om hun kunde ikke få nogle suppe. Jo. Det kom hun så i hendes krukke, det var en mælkekande med en...
da.etk.JAH_05_0_00708