Nordvest for Hjørring lå for et hundrede År siden en Herregård, der kaldtes Vellingshøj, og der tjente en Karl, som var ualmindelig kjon, men man skal ikke skue Hunden på Hårene, for han var falsk. Han gjorde sig nu gode Venner med Herremandens Datter og overtalte hende til at stjæle en Posefuld af hendes Faders Penge, og så skulde de flygte sammen. Det...
På herregården Mindstrup, Hvejsel sogn, levede for mange år siden en herremand, som folk sagde om, at han var en stor heksemester, der kunde over de andre hekse der i egnen. I byen Bjærlev var der en kone, Sav-Kareu, som også kunde hekse, og med hvem han lå i stadig strid. Hun forheksede hans køer, så de ingen mælk gav, og voldte ham meget ustyr i hans...
Sidst i forrige århundrede, da herremændene havde jagten over det hele, levede der i Tønning en mand, kaldet Rævdrengen, og han kunde nok mere end sit Fadervor. Det hændte sig nemlig en gang, at skytten på Matrup traf samme rævdreng på krybskytteri i Vissing skov. Da han blev skytten vaer, ilede han ud i Vilholdt mose, som lå tæt derved, hvor skytten,...
For ikke mange år siden boede der en meget ond og berygtet herremand på herresædet Ærholm omtrent midt imellem Assens og Bogense. Han vidste ikke det onde, han vilde gjøre sine bønder og sine tjenere. En gang var der kommet en skorstensfejer til gården, og da han var kommen op i skorstenen for at rense den, kom herremanden med et pund krudt, som han...
Præsteu i Lyngå lå i uvenskab med frueu på Helstrup, som den gang var en herregård. Hun kaldtes Rødedands (Røødåens). I særdeleshed oprørte det fruen, at han aldrig mødte til bestemt tid i kirken. Flere gange bebrejdede hun ham dette, og han satte sig da for at være mere akkurat med tiden, men kunde alligevel ikke få bugt med siu slemme vane. Da hun så...
Der fandtes for mange år siden en ond herremand på Rødkilde i Fyen, der var meget hård mod sine bønder. Nu var der en mand, som hed Thomas, og han boede temmelig langt fra sin jord, så der ved hans gård kun fandtes en lille toft, men det var den bedste jord, han ejede. Den lå tæt op til herremandens jord, og bonden blev derfor nogle gange opfordret til...
Kristian den fjerde rejste tit omkring i landet, forklædt på en eller anden måde, for selv at se, hvordan folk havde det, og hvordan bønderne blev behandlede af herremændene. Således gik han en gang omkring som pranger hos bønderne på Ostrnøen, og henad aften kom han til en gård, hvor han bad om nattely. Jo, det kunde han da nok få, når han vilde tage...
Kongstedlund ligger tæt ved Lille-Vildmose på dennes vestre side, og marken er på de øvrige sider omgivet af kjær. Gården skal for flere hundrede år siden have været omgivet af vand på alle sider, så at den lå på en lille 0, idet mosen og kjærene stod under vand. Den var da en stor borg og beboet af sørøvere. Senere blev den en almindelig herregård og...
Hvor nu No skole ligger, stod en gang No kirke. Mens kirken stod, var hr. Jens Christensen Gjødstrup præst i He og No sogne. Der fortælles, at samme præst var en dygtig spillemand, hvorfor han var en velset gjæst på Volbjærg, hvor han ofte kom. Han fik ved herremandens hjælp lov til, at No kirke måtte nedbrydes og bygges til He kirke, på gi und af, at...
Der var for lang tid siden en herremand på Linderupgård, grov rig var han, og så havde han så kjøn en kone, at hendes lige ikke fandtes mellem Randers og Ribe. På samme herremands mark var der en høj, hvori der var troldfolk, og somme tider hændte det sig ved aftenstid, at højen rejste sig på stolper, der så ud som den flammende ild, og neden under...
På herregården Ravnholt skal der have været en meget stræng herre, som de kaldte gehejmeråden. Hans fogeder var nogle rene bodler, ti som herren er, følger ham svende. På godset levede en mand, som havde ualmindelige legemskræfter, han var så stærk som fire andre, sagde man. En gang kom han for sildig til hove, og da kom ladefogden farende imod ham og...
I Slutningen af forrige Århundrede var der på Frisenborg en Skovrider Ulrik Thomsen. Den daværende Greve var en ivrig Kortspiller og spillede meget med Herremanden fra Lyngballegård og en tredje Herremand (hvorfra kan jeg ikke mindes). De to andre lavede det sådan, ved at få Greven sat forved et stort Spejl, at de kunde se hans Kort, og derved have nogen...
Ved den Å, der danner Skjellet imellem Roost og Arrild, stod der i gamle Dage to Borge, men nu er der næsten ikke andet tilbage end Voldene og en Del Sten. Den ene Borg hed Nørrevold eller Ørnsholm, og Manden der hed, så vidt æ ved, Moris Podebusk. Den anden Borg hed Søndervold. Herremændene på disse Borge var gode Venner, men en Gang, da Herren fra...
Hundsbækgård i Læborg Sogn har fordum været et stort Herresæde, der lå omgiven af store Skove, hvorom mange Navne på Steder og Gårde endnu bærer Vidnesbyrd f. Ex. Skovdal, Skovholm, Skovdrupgård, Nordenskov og Skovkrog. I denne store Skovstrækning var der en stor Lindorm, som i mange År huserede i Omegnen til stor Rædsel for de omboende Folk. I den...
Herremændene på Vedbygård i Løve Herred, Sælland, har i gamle Dage været nogle hårde Hunde mod Bønderne. Sådan var der en Gang en Kammerjunker Barner, som havde fæstet det halve af Dravensø, en stor Eng, der ligger bag ved Gården, til en Mand, som hed Ole Måholm, på den Måde, at de skulde slå til Hælvten, idet når Slåtiden kom, så skulde de skaffe lige...
Den gang den sorte skole eksisterede, var der i Kjøge en præst, som var meget klogere end andre præster; men han vilde meget nødig bruge sin klogskab. Imidlertid var der i en bondegård i Lellinge et slemt spøgeri, så de kunde ikke bjærge sig på gården. Det blev sagt, at herremandens søn og gårdmandens datter havde haft mere sammen, end alle og enhver...
Det er historisk bekjendt, at der har ligget et slot i Elmelunde ved »den hvide kirke,« og at blandt andre Korfits Ulfeldt har boet der. Det kau endnu sees på somme steder, hvor voldene har været. 1 slotshaven lå tre riskeparker, der nu bærer navn af Hundesoen, Smedesøen og Abraliamsøen. Den høje banke, der findes på kirkegården, kaldes Slotsbanken, og...
Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, rømte sønnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse...
A er født det år. de skrev de tre syvtaller, akkurat på Voldborg dag. Min fader det var en bondemand ligesom a, men ban bavde æpå hans død at sige den fejl, de han vilde gjærne have for mange dråber af det klare. Min moder hun var kommen ud af den store ende af ægget, hun havde nemlig en gammelmoder, der havde været præstedatter en gang, men der var...
