A tjente på herregården Refsø i Sommersted sogn og var en 17 år. En dag skulde a hen til Fovslet med et brev til herremandens broder. Det var lidt før aften, og det blev silde, inden a kom tilbage, klokken var imellem tolv og ét. En god halv mil derfra gik et bækløb med skov ved begge sider, og der gik et kvindfolk om natten. Da a kunde se ned i dalen...
En herremand på Nørre-Karstoft i Skarr'dd havde en husholderske, som hed Ane. Med hende spillede herremandens søn kjæreste, men da faderen fik det at vide, blev han meget vred og tvang sønnen til at gifte sig med en anden. Herover blev husholdersken meget bedrøvet og gik ind i Ingulvet for at tænke over, hvad hun skulde gjøre. Hun tyktes da, at det var...
I Kerteminde kirkes kor står en del ligkister, hvori nogle af herremændene fra Hverringe ligger. Hver nytårsnat kl. 12 rejser de sig og kjorer i karet med fire sorte heste for og til Hverringe. Kusken har intet hoved. Når de har været borte nogle timer, kommer de tilbage, omtrent ved det tredje hanegal. Portbetjenten i Kjerteminde har tiere gange villet...
Det var en aften, karlen kjørte hjem med pastor Bloch, han havde været i Store-Ajstrup. Så sad han og smålo. »Hvad mon fåer ler æd?» sagde karlen. »Å, det er Kjesten, hendes kjæreste besøger hende, og nu vil hun opvarte ham med en drik af vort gammeløl, som vi skulde have i høst. Men nuskai jeg lave det sådan, at hun skal sidde med fingeren i hullet, til...
Der hænger et svineskind i Asdal og ét i Vorgård. De to herremænd trættedes om et vildsvin, og derfra stammer de skind. De fik en ny stuepige i Asdal, og hun flyttede skindet ud. Så blev der megen anstalt i gården, de kunde ikke have lys tændt i stuerne, og hovederne brølte. De fik da bud efter Hald præst og hentede ham i lukket vogn. Han måtte op i...
I gammel tid brugte de at drive svinene sammen i skoven, og så gik de der i lange tider og bjærgede selv føden. Sådan brugte de også på Asdal og Odden. Siden tiden kom, hver gård skulde have sine svin hjem, blev der strid om et svin, som begge herremændene vilde have. Den trætte varede i lang tid, og lige vidt kom de. Endelig skulde dommeren gjøre det...
Der boede to herremænd i Hylke sogn, den ene på Kloster (Ring kloster), og den anden på Nisstwiyærd. De var blevne enige om at bygge eu kirke i sognet, og byggede den også. Men da de var færdige, kom de til at trættes om stolestaderne i kirken, for de vilde begge to have den ovre stol, og det kunde de naturligvis ikke få. Det endtes med, at de udfordrede...
Ham den gamle, der byggede Mylenberg, han kjørte igjen efter hans død, han kunde komme til visse tider med lire sorte for. Han hed Mylius, og efter ham fik så gården navn. De kaldte det før Skjelhusene, men han vilde gjøre det til en stor gård, og så vilde han have Hvarregård lagt ind under den også Det var en hel by, men så lagde han alle gårdene øde....
Vises der at have været adskillige herregårde, som er: Osten ved Lundsby haver været en, hvorpå haver boet fru Mette (som der menes), der havde trætte med Gråsvend om en guldstol, som hun lod sætte i kirken. Ved A/W haver en anden herregård været, hvorpå Tule Vognsen skulde have boet, og endnu er cn liden mose, hvor der graves torv og kaldes endnu Tulcs...
Herremanden, der lod Skjødstrup kirke bygge, indgik akkord med trolden i Måhøj (Moshøj) om at bygge den for ham, og til gjengjæld skulde han sige troldens navn eller også give ham hans hjærte. Han vidste nu ej, hvordan han skulde slippe ud af den klemme. Så går han ned i marken og hen imod højen. Da var troldens børn ustyrlige der nede, og bjærgkonen...
En bjærgmand ved navn Find skal have bygget Dronninglund k'nke . . . "Ti stille, bånlille, nu kommer Find med herremandens øjn' opå en pind, du skal ha' å leg' med." Så kommer manden hen til ham ved kirken, hvor han stod og arbejdede, og siger: "Pas nu opå og fald ikke ned, Find." Da blev han så gal, at han tog en sten og hug ned i hvælvingen, og der...
Der boede en gang to herremænd i Randbøl; den ene ejede gården Grundet, den anden Refshøjgård. De var blevne enige om at bygge en kirke, men hvor den skulde sættes, kunde de ikke komme overens om. Så en dag kom en stodder til den ene, han sagde til manden, at han skulde slå sin bøl ud, den vilde så løbe, men der, hvor den faldt, skulde han bygge kirken....
Der er et sted her oppe på marken, der kaldes Smårisled (småris: småbuske), det er skjel imellem fæstebøndernes jorder og herremandens på Bratskov. Her lå et hus, som kaldtes Smårishuset, og deri boede en mand, som hed Kristen Pedersen. Han havde været i kongens tjeneste, og da han kom hjem, tvang general Lange på Bratskov ham til at tjene sig. Kort...
I året 1503 skal Jens Christoffersen, kannik ved Domkirken i Ribe, være rejst fra Viborg til Randers og have fundet i en dal, Grdndal, en indskrift om tilkommende ting, fremstillet med kobberbogstaver på en sten: Kirker skal blive til fangetårne; skalke skal trives, og ældinge fordrives, Danske skal blive ugjæve og fange tyske herrer og sæder, herremænd...
Ved år 1841 kom en Preusser, som handlede med humle, til Fiskholm i Arrild sogn, hvor han på sine tidligere rejser havde stiftet bekjendtskab med en pige, og med hende blev han gift. Parret fulgtes ad til Preussen, og året efter kjøbte de det hus på S vin høj, som ligger nærmest ned mod Lindet skov, øst for studevejen. Konen forte da med sig syv store...
En præst blev forflyttet til et nyt embede, hvor der ingen herregårde var, hvorimod der i det gamle var mange af dem, og med disse herremænd havde pæsten sin døje. Især var der en, som boede i en gård lige ved sognevejen, der gjorde ham mange fortrædeligbeder. Hans karl flyttede med ham, og da de nu kjorte til sogne om søndagen, lagde karlen mærke til,...
En dag fiskede begge herremændene på Krastrup og Vår i en sø, som var tæt ved Krastrup sø. De fangede en gjedde, der var så stor, at Krastrupmanden mente, der kunde blive nok til to mand i ét måltid. Han på Vår sagde, at han havde en karl, der hed Anders, og han kunde nok påtage sig at spise den på én gang. De væddede om 20 daler, og han skulde have lov...
For et hundrede år siden boede på Vorgård en mand, som folk kaldte Obersten. Så skulde hans køer have foderet med kjærnen i, men da hittede røgterne på at tærske kornet lidt, inden de gav kreaturerne det, for således at tilvende sig en smule korn. Nu traf det sig så uheldig, at obersten kom og så det, og han spurgte, hvad det skulde betyde. De var ikke...
På Gården Sandholt, Lyndelse Sogn, har der været sådanne slemme Herremænd, der endog plyndrede Ligene i Kirken og tog alle Smykkerne af dem. En Pige på den Gård var Kjæreste med en Karl i Nabobyen, og en Aften gik hun ud for at møde ham. Da ser hun tydelig én komme hen ad Vejen. Han gik somme Tider ned i Grøften og skjulte sig. Så råbte hun: »Jeg kan...
Herremandens Datter på Sandholt var bleven forført af en af Svendene der henne, som hun var Kjæreste med, og hun fik et Barn ved ham. Så blev han dømt til at skulle hænges, og Galgen blev rejst på en lille Høj, der ligger et lille Stykke inde i Skoven. Men Jomfruen skulde stå i et Vindue inde på Gården og se på det. Da der var Træer i Vejen, så blev de...
