Herremændene på Nielsbyyård og Sønderskov var blevue så uenige, at de ikke kunde forliges om at gå ind ad samme kirkedør, hvorfor der blev lavet en anden indgang på den modsatte side. Manden på Sønderskov døde først, og den nordre kirkedør blev da tilmuret. Samtidig blev der indsat et mandshoved over døreu, som skulde sidde og spejde efter, om manden fra...
I Søndbjærg på Tyholm var der to herremænd, der ejede hele sognet. Den ene havde Søndbjærg by, og den anden Hellerød by. Eu gang kom de to herremænd i strid med hinanden, og de fra Hellerød drev de andre på flugt. Så løb de ind i kirken, og der iblandt var en frugtsommelig kvinde. Nu stak forfølgerne ild pa kirken, og da hun så det. blev hun så angst, at...
Imellem Grimstrup og Ravnsø er en stor mose, som en gang har været skov. Stubberne bærer endnu spor af, at den er afbrændt. Den ejedes af to herremænd, Grim i Grimstrup og Ravn i Ravnsø. De kunde ikke forliges, og i striden imellem dem afbrændtes skoven, for at der kunde blive gjort så megen skade som mulig. De to mænd kunde heller ikke have fælles...
Der var en gang en jomfru på Skovsbo, som var meget syg, lægerne havde opgivet hende. Så gik hun ud til det sted, hvor korset står nu, og bad om at blive rask igjen, og straks mærkede hun, at hendes helbred vendte tilbage. Hun lod da dette kors lave og sætte der til minde om, at hun der fik sit helbred. De herremænd, som senere har boet på Skovsbo, har...
En trold skal have bygget Hundslund kirke. Han havde den akkord med bygmesteren, at han skulde sige hans navn . . . Han lå oppe ved højen og hørte: "I morgen kommer fåer Find hjem med herremandens ywn opå en pind." Da han kommer hen til ham, var han ved at hvælve kirken og var næsten færdig. Så siger herremanden: "Nå, Find, sætter du mig den sidste sten...
Karen Marie Jensdatter er født den 29. oktober 1814. Hendes moders farmoder var godsejerfrue Lange til Gyllingholm. Hun blev 100 år gammel og var til sidst rørt af et poppelsislag. Men tørst havde hun da solgt gården og endte sine dage i Kjøbenhavn. Den ene af hendes sønner, Jens Nielsen Lange, var vidtløftig og slem til at spille kort, og så satte han...
Det var i den tid, de gjorde hove til Kongstedlund, da kunde herremanden jo jage karlene i kongens tjeneste. Så var en karl, som havde været soldat, kommen hjem og havde forset sig. Han blev dømt til at mode dagen efter for at få prygl. Det var nu den gang, herremændene selv udrustede soldaterne. Han mødte i hele munderingen og med sabelen ved siden. Så...
Der var to herremænd, den ene var en dag i besøg hos den anden. Så kom det på tale med en karl, han havde til at tærske sit korn for sig, og sa siger han til sin gjæst, at han måtte spørge ham om, hvad han vilde, det skulde både være ret og galt. Ja, det passede ikke for ham, sagde den anden, han mente, en kunde sagtens spørge ham sådan, at han blot...
Julen i Vendsyssel begynder lille-juledag og varer til Kjørmis. Tjenestefolkene er i denne tid fritagne for alt strængt arbejde, de lever som herremænd med sigtebrod og godt øl, morer sig med at dandse, spille kort o. lign. Selv husdyr-ene far bedre kost end sædvanlig. Nik. Christensen.
da.etk.JAH_04_0_00299
Da det sidst i forrige århundrede blev forbudt herremændene at prygle bønderne, stod herremanden på Tøjstrup og svang svøben over hovedet på de Ryslinge bønder og skjældte og smældte. "Han talte dog ikke til mig," sagde Gamle-Jakob, en af gårdmændene i Ryslinge, nok så fornøjet til de andre, efter at herremanden lige havde svunget stokken over hans hoved...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
I den tid bønderne skulde levere sraør og andre rare sager til herremændene, skulde Røde-Jens i No ved Ringkjøbing også levere smør til herregarden YoJdbjærg. Da Røde-Jens havde fået samling på så meget, som han skulde levere, gik han op til herregarden med det. Fruen roste ham, fordi han kom med det. "Ja." sagde Røde-Jens, "a har også hver aften taget...
Min Mands Fader han kunde se alting, og han var fød en Søndag Aften. Der var en Præst, der havde draget ham op, og så kom han til at tjene på en Herregård, hvor Herremandens Broder var der som Forvalter. Så døde Herremanden, og dengangsenstid han nu var begravet, så blev det galt om Aftenen, Bæsterne de snorkede og pust og vilde ud af Stalden. Så siger...
En Herremands Datter fra Abildholt skulde giftes med en gammel rig Herremand, han var vist fra Hessel. Hun var rigtignok Kjæreste med en ung Bidder, men ham måtte hun ikke få. Den Dag, hun så skulde giftes, var det en stærk Tåge, og så passede Kjæresten sit Snit. Da hun kom ned over Dalen ved Gjedebjærg, var han til Rede med hans Svende og snappede hende...
Der var en anden Junker eller Herremand, der vilde bejle til Herremandens Datter på Engelsholm. Men Frøkenen spottede ham og sagde, te hun havde en lille sort Hund, han var den så lig om æ Mund. Så sagde han, te han vilde have sig hævnet over de Ord, og så rejste han af med det. Så var hun indelukket et halvt Års Tid eller mere, men så en Dag siger hun...
Per Ibsen på Tyrrestrup var gift med Herremandens Datter på Torupvolde. Han hed Mus, og en Gang bebrejdede han ham, at han havde revet 18 Kirker ned. Det blev Per Ibsen så vred for, at han fik i Sinde at skyde Mus. Han prøvede det først en Juleaften ved at sigte efter ham ind ad Vinduet, men den Gang ramte han ham dog ikke. Svigerfaderen sagde så, om Mus...
Heksehistorier går der en mængde af på Langeland. Jagten har altid været forbeholdt herremændene. Nu tog en herremand engang bøssen fra en krybskytte, han traf; meu det var ham ikke muligt at bære den. En anden krybskytte, herremanden var i lag med, og som var broder til ham, svarede ham, at det var bedre, han gik hjem, for han havde hele huset fuldt af...
Der er et stort dige ovn i Ojødvad sogn, det udmunder i Postkjær ved Gudenå, og der kaldes det Postkjærdige. Længere oppe kaldes det Kejlstrupdige, og det ender forbi Kejlstrup ud i noget, der kaldes Bjørnsholdt. Diget er nok en halv mil langt. Herremændene på Allinggård og Kejlstrup var kommen i strid om noget ejendom, og så kom de til rette om, at han...
I hoveriets tid levede der en herremand på Skårupgård, om hvem der fortælles, at når bøndorne arbejdede ude på marken, kunde de altid se ham ride oppe på nogle høje for at se efter, om folkene bestilte noget; men det mærkelige var, at rå samme tid, som han såes ude på marken, forsikrede folkene på gården. at han hele tiden havde været hjemme. Da han var...
Lydumgård i Lydum sogn ved Varde var i gamle dage en stor gård. Den ejedes den gang af en mand ved navn Bramming, og han pinte og plagede bønderne bestandig. Til sidst gik det dog for vidt, og en bondekarl besluttede at dræbe ham og skjulte sig derfor i herremandens sovekammer, hvor han også udførte sit forsæt. Men fra den tid af gik det heller ikke ret...
