I den store Stormflod druknede alle Beboerne på Mandø så nær som seks Mænd. De rejste så om til Ogsby og fik deres Koner der, kom så tilbage til Øen og befolkede den igjen. Dette er Grunden til, at Mandøboerne i Klædedragt og i Sprog har en Del til fælles med Ogsbyerne. De bruger således Bojj som Fællesbetegnelse både for Farbroder og Morbroder, altså:...
Nede neden for Vester-Vedsted lå en Banke, som nu er sløjfet, og den kaldes Spindebanke. Der var en Præst her, som var bleven så gammel, at han ikke kunde udføre hans Embede, især kunde han ikke huske noget. Embedet stod i Forbindelse med Lektoratet i Ribe, og da han nu en Aften kjørte herop til V.-Vedsted, glemte han hans Præken i Ribe. Han spekulerede...
I Jedsted og Vilslev boede to koner, der gik for at være hekse. De skabte sig jævnlig om til harer, og når skytten fra Kjærgård'gik på jagt og kom ud til udgrøfterne (det højere land mellem havet og engene), traf han jævnlig disse harer derude, og de drillede og^æggede stadig både skytten og hans hunde. Hvor tit han end skød på dem, hunde han dog ingen...
Her i Vester-Vedsted har der også været meget hekseri og tro på sådant. Et gammelt kvindfolk, der sad her i vort hus, det var hende, vi fik huset af, hun sagde tit til min moder: »Se, Bodil, der er jen lys, og der er jen ly3 (i det samme pegte hun omkring sig efter dem) og se, der er jen, det er bare hekser og skidt, der er her.« Hun lod altså til at...
da.etk.DS_07_0_00012
For mange år siden brændte en gård i den tæt bebyggede by Vilslev ved Ribe. Ganske tæt op til den brændende gård lå en anden gård, der ejedes af en mand ved navn Peder Mortensen. Da folk kom til brandstedet, gik denne mand ganske rolig uden for sin gård og røg af sin pibe, skjøndt luerne fra nabogården hvert øjeblik syntes uundgåelig at måtte tænde i...
Der er en bro imellem Sønder-Farup og Øster-Vedstcd, der kaldes Skandelbro. Her har det ikke været godt at færdes ved nattetid, og alle folk gik vild. Der gik en hovedløs hest, og det skringlede som af jærnlænker. karl Andreassen, v.-vedsted.
For mange år tilbage spøgte det slemt i en gård i Vilslev. I stalden holdt en hvid jomfru således hus, at hestene slog mod døre og vægge, så det dundrede i hele gården, og i karlekammeret voldte hun også på anden måde karlene uro. I bryggerset var det lige så galt. Her stod hver nat en kone med en stor sort kyse på hovedet, lænende sig op mod...
En jyllandskarl rejste til Rømm, hvor han kjøbte sig et hus, der var så berygtet for spøgeri, at ingen vilde være der. Men han tænkte ved sig selv: "Det går nok." Første nat, da han lå i sengen, hører han også, at det giver sig til at dundre løs. Så stod han op af hans seng, gik hen og lukte døren op og råbte så med kraftig stemme: "A har kjøbt mit hus...
Der er et lille rum (eller værelse) nede i kjælderen på Kjærgård. Det er nu helt tilmuret, men der er en lille åbning ind ved siden, og når den tilmures, bliver der atter åbning. Forsøget er atter og atter blevet gjort. Derinde skal en jomfru have begravet et barn, som hun havde dræbt. Andre fortæller, at hun også dræbte det der inde. Hun bliver ved at...
Okholm skal have været en sorøverborg. Først hed den Agesholm, for søroveren hed Åge, og hans hustru Ingeborg. Der er endnu et stykke mark, hvor der går en vej forbi, og den kaldes Ingeborg-vej og er norden for Okholm. I sin tid fandtes en hel hoben guldsmykker osten for Okholm, på det sted, hvor der nu står en gård. Karl Andreasen, V.-Vedsted.
Dæ wår en kael i Balom, han wå komen te å slå en mawdijæl, mænmæ vile håj han no æt gø^'eret. Han blæw ilivæl dømt te døø, å de blæw hansmoer gråww sæle æwer. Sågek hon te kongen å klawet hend nø, å båj hamsåmendele om, te hend søn måt blyw fri. De låwet kongen hend åse, mæn o dæwd betewgels te hon skuld slå en fæn veer, fra æ soel ståj åp å te dænd gek...
En præst i Vilslev (han levede i slutningen af forrige århundrede) kjørte en nat hjemad. Pludselig vilde vognen ikke af stedet. Præsten sagde da til karlen, der kjørte, at han skulde stå af og lægge det ene baghjul op i vognen. Da dette var sket, kjørte de rask hjemad, og da de holdt i præstegården, sagde præsten til karlen, at han skulde kjøre vognen ud...
Biskoppen i Ribe døde, og der skulde så være bispevalg. Kannikerne skulde vælge, og hr. Peder iRåager skulde også tage del i det. Et par af herrerne kom op til ham for at sige, at han skulde med. Da var han netop ved at sætte gift for rotter. Han kom så til Ribe, og valget foregik i domkirken. Han stillede sig nu ud midt imellem dem og sagde: »Æ har...
Langerne på Kjærgård var så slemme. Efter deres død har de faret i luften om natten over ad Eesbjærg og Jærne sogn, og der blev de henne i et vognskjul. Lærer Mortensen, V.-Vedsted.
da.etk.DS_04_0_00597
Da processen imod Kristoffer Rosenkrands og Kristen Juls enke stod på, kom Kristian den jjerde gjennem Vester- Vedsted, og det var just i middagstunden. Så tog han ind til et par gamle folk, der boede i et lille hus her omme i Osterbyen, der står endnu. Han bandt hans hest ved brondvippon og gik ind. Folkene sad netop og fik deres middagsmad, der bestod...
Sorteplov ejede også Spandetqård. Den var som et lystslot, hvor han af og til drog om og forlvstede sig på. Den gang var det hele der omkring skov og kaldtes Fjersted skov. Det sted, hvor slottet lå, er nu helt ryddet, men i min opvækst var der endnu så meget skov, at vi plukkede nødder der. Jordsmonnet var dyndet, og en hest gik en gang i bløde der. Der...
Her ude i Ballum drev en brudedyne i land. En mand strændede den; men siden kom den rigtige ejer til og kjendte den. Han sagde, at det var hans kones brudedyne, og så slog han manden ihjel, for det han havde taget den. lærer mortensen, v."vedsted.
Der går en sti lige fra Vestei-VedsteJ og ind til Ribe (lige uden for byen løber den dog nu i landevejen), og den kaldes Degneslien. Igammel tid blev der sendt en løbedegn eller kannik fra Ribe ud at synge i kirken ved tjenesten, og disse degne benyttede stien. Deraf navnet, lærer mortensen, v.-vedsted.
Ribe skal i gammel tid have ligget ude på SønderFarup hede, og de kalder nu stedet Gammel-Ribe ; det er helt hegroet med lyng. De gamle turde ikke vove at bygge byen helt nede ved Nips å af frygt for sørøvere, karl Andreassen, v.-vedsted.
