Her i V.-Vedsted siger de: Voneeer, grow, xæer, men i Hvidding siges: Vinnet, grøen, \æjr. I S.-Farup, V.-Vedsted og Egebæk siger de æ til dem selv, men ikke i Ø.-Vedsted nordre by. I den sondre by (syd for vejen), sagde de æ. Men nu siger de a i hele byen. Det selv samme med hensyn til v og hv. Karl Andreassen V.-Vedsted.
Et bagetrug med brød i strandede i stormfloden ved det østligste hus i Sonder-Farup. Det kom fra den vestligste gard. Lærer Mortensen, V.-Vedsted.
Dette her hus kaldtes i gamle dage Rytterhuset, og der er også en fenne, som kaldes Rytter fennen. Militærhesteno var udsat på græs på landet, øg så var altså her rytterstalden, for huset var blot en stald. Men da det hørte op med hestene, blev der indrettet beboelse i huset, og der kom siden en mand til at bo i, som fik navn efter dette og kaldtes...
Det er et godt varsel for den, der drager i tjeneste, om han møder først en hund eller også et par heste. Ribe-egn, Kr. Jensen, V.-Vedsted.
da.etk.JAT_03_0_01100
Undertiden beseger og ulven os. V.-Vedsted. Tra-steindb. til Bloch. J. Holme.
da.etk.JAT_01_0_01291
Alle kreaturerne i Spandet sogn dode i pesten sa nær som to, der blev holdt i et indelukke i skoven. Lærer Mortensen, V.-Vedsted.
Kyndmos knuur dænd hænger hær uur, april mæ si pend dænd jawwer en end. K. Andreassen, V.Vedsted.
Når det sner Kyndelmisse dag, kan bonden vælte høet i loen, d. e. han kan vælte det ned oven fra, mens han ellers plukker det ud fra neden, for at det kan være drøjere, ti så kommer foråret tidlig. Ribe egn. Kr. Jensen, V.-Vedsted.
Her siges moster både til moster og faster; altså: Mi Stinnemåst, mi Lawst farbror og mi Lawst mårrbror. På Mandø siges: båj, altså: mi Kræsten båj (o: både morbroder og farbr.). Man sætter her bestillingen forved navnet, f. egs. Skrærrer-Rasmus, Smæjj-Kræsten. Karl Andreassen, V.-Vedsted.
Da lynet 1846 slog ned i V.-Vedsted kirketårn og der tændte, søgte man at stoppe alle åbninger ind til loftet, for at ilden ikke skulde trænge derind, og det lykkedes da også at frelse selve kirken, så kun spiret og træværket i tårnet brændte. Men man havde jo alligevel begyndt at slæbe ud af kirkens inventarium. Sådan kom Thomas Vandborg ind med en...
De gik og tiggede, de her Pludder-Madser. Men de var lige godt ikke så hårdt nødt, folk kunde ræde dem ud af byen med et stykke brød. Når en eller anden kone vilde komme med et stykke brød til dem, så sagde han og pludrede det jo over: A hår D-D-Dæwlen gol i mæ så møj brø, a ka tæk Ullis bøj mæj. Kristen Jensen.
Der var nogle, de kaldte Lodfolkene, fordi de drog om og loddede for folk. Konen havde 22 børn at kjøre omkring med. Manden og den største søn gik og trak med en vogn fuld af børn. Næsen gik til jorden på manden, sådan trak han. Hun havde ét barn på ryggen i en bitte spånvugge med spoler, et ved hånden og et i maven. Sådan så a hende al tid, hvergang hun...
Lire-Anders havde en dings, som sad under bordet, og så kjørte han omkring med et sving og nu spillede den. Det var helt yndigt at høre på, men vi hk aldrig liren at se, da den sad under bordet, og det var jo aften, når han kom. Han havde to koner, men han havde det ikke bedre end til det med dem, for de vilde figsere ham. Han havde jo ikke noget at sige...
Før den første Bang blev Præst her, var han i Omme og Hoven, og der blev han en Aften kaldt hen at mane en Gjenganger ned. Det var en Frøken, som havde boet på Egnen. Han forsøgte det, men hans Kunst slog ikke til, og så måtte de have Bud efter Grindsted Degn, han fik Held af det. Karl Andreassen, V. Vedsted. Sønder Omme S., Nørvang H.
da.etk.DSnr_05_0_00432
Inden Biber Kanal blev gravet, havde Åen (Nips Å) sit gamle Udløb, og Skibene, der sejlende op ad den, kom sejlende forbi Ydre-Bjerrum, som den Gang var en større Gård. En Aftenstund kom et Fartoj dertil og lagde ind ved Gården, og en fin Dame steg i Land, der havde så mange Smykker og Kostbarheder på sig. Da hun var hoj frugtsommelig, forlangte hun at...
I den store Stormflod druknede alle Beboerne på Mandø så nær som seks Mænd. De rejste så om til Ogsby og fik deres Koner der, kom så tilbage til Øen og befolkede den igjen. Dette er Grunden til, at Mandøboerne i Klædedragt og i Sprog har en Del til fælles med Ogsbyerne. De bruger således Bojj som Fællesbetegnelse både for Farbroder og Morbroder, altså:...
Nede neden for Vester-Vedsted lå en Banke, som nu er sløjfet, og den kaldes Spindebanke. Der var en Præst her, som var bleven så gammel, at han ikke kunde udføre hans Embede, især kunde han ikke huske noget. Embedet stod i Forbindelse med Lektoratet i Ribe, og da han nu en Aften kjørte herop til V.-Vedsted, glemte han hans Præken i Ribe. Han spekulerede...
I Jedsted og Vilslev boede to koner, der gik for at være hekse. De skabte sig jævnlig om til harer, og når skytten fra Kjærgård'gik på jagt og kom ud til udgrøfterne (det højere land mellem havet og engene), traf han jævnlig disse harer derude, og de drillede og^æggede stadig både skytten og hans hunde. Hvor tit han end skød på dem, hunde han dog ingen...
Her i Vester-Vedsted har der også været meget hekseri og tro på sådant. Et gammelt kvindfolk, der sad her i vort hus, det var hende, vi fik huset af, hun sagde tit til min moder: »Se, Bodil, der er jen lys, og der er jen ly3 (i det samme pegte hun omkring sig efter dem) og se, der er jen, det er bare hekser og skidt, der er her.« Hun lod altså til at...
da.etk.DS_07_0_00012
For mange år siden brændte en gård i den tæt bebyggede by Vilslev ved Ribe. Ganske tæt op til den brændende gård lå en anden gård, der ejedes af en mand ved navn Peder Mortensen. Da folk kom til brandstedet, gik denne mand ganske rolig uden for sin gård og røg af sin pibe, skjøndt luerne fra nabogården hvert øjeblik syntes uundgåelig at måtte tænde i...
