Der var en Fæstemand, der gik omkring på store Gårde og fæstede Folk. Det var ellers en fattig Mand, han boede oppe i Nærheden af Tornby Klit, men kunde jo tjene sig noget ved den Bestilling. Han var ikke altidens så godt lidt, hvor han kom, for når de havde nogle Folk, som de godt vilde beholde, så var de jo rædde for, han skulde komme og lokke deres...
Der er en Gård i Astrup, de kalder Skoven. Der havde de en Søn, og det var i de Tider, da Børnekopperne grasserede så stærkt mange Steder. Sønnen var nu så dygtig til Jagten, og der var tit Jagt i Skovene der omkring. Når de så var ude på Klapjagt, så havde han altid Held med sig, og alt det, han pegte på, det faldt. Men så får han Kopperne, og de var jo...
da.etk.DSnr_06_0_00243
Der var en Pige på en 17, 18 År, hun skulde hen til en Mølle en Aften og hente en Skjæppe Gryn, og det var pænt Måneskinsvejr. Hun kom også forbi Kirken, hvor der gik en dyb Hulvej om ved med en Brink hen i Midten. Da hun så kommer og går hjem igjen, så møder hun der et Mandfolk, og så siger hun til ham: »Hvad går du her efter?« Hun glemte rent at hilse,...
En Gang ved en eller anden Kirkehøjtid ringede de Søtliny Mænd så hårdt med deres Kirkeklokke, at den fløj ned af Tårnet og ud i et Kjær, som fandtes lidt uden for Byen, og som siden den Gang har haft Navn af Klokkekjær. i. G. Olesen, Herrested. Søllinge S., Vindinge H.
da.etk.DSnr_03_0_00275
Man må ikke gå på en Meldvej om Aftenen, for der kjører Brudeskarer og Ligvogne, og skulde man møde sligt og ikke kunne se det, falder man om Kuld, men ikke hårdt. Hans Kr. Hansen, Løgsted.
De havde en byfoged i Hjørring, som hed Kofod, han havde tilsagt sognefogden i Ugilt K listen Pedersen til at møde ved Ilbro, for der var noget galt med broen, som de skulde have efterset. Byfogden kom først og ventede så en tid på sognefogden. Til sidst blev han lynende gal, for det han skulde sidde der og vente med befordringen. Imidlertid kom...
da.etk.JAT_05_0_00435
Der var en gammel gårdmandskone i Skallerup, det var nu egentlig T. Kr. Kristensens bedstemoder, hun fik sig lavet nogle kroge ved bysmeden til at sy i hendes livstykke, og der hængte hun noget fetalli, som hun vilde have smuglet ind i Hjørring, og som egentlig skulde fortoldes. Det hang altså under skjørtet, og hun mente altså på den måde at kunne få...
I mit hjem kan a huske, vi brugte at brænde brændevin. Det var jo forbudt, og vi skulde passe så nøje på. at betjentene ikke kom over os og tog os ved det. Så kom der en mand til vinduet om natten og sagde, at betjentene de kom og skulde se efter, for der var nogle, der havde mældt os. A er jo fra Nørre-molle, og så havde vi anbragt tojet i en kjælder...
For en 70 år siden var der en præst i Sønder-Harritslev, der hed Weise. Han havde en avlskarl, der tillige var kusk for ham og var noget betroet. Når han så kom til Hjørring, skulde han jo forrette ærender for præsten. En gang gav han ham det bud med, at han skulde gå ind til Steffen Hattemager, det var den eneste hattemager der var i Hjørring i de...
Der tjente en karl ved Jens Madsen i Hundelev, o han så ikke ud til at være rigtig sløv. Han skulde gå og pass kreaturerne om efteråret i kjæret, og da han kom hjem med dem om aftenen, så manglede der en ko. Hans husbond spørgei ham så efter, hvor den rode ko var bleven -if. Ja, hun var gået i bløde i en vældgunge, og den gang a kom til hende så trykte...
Det har været skik her ved bryllup, at når gjæsterne havde spist, så skulde de alle gå hen og kysse bruden og sige tak for mad. Det var helt almindelig, og ved barnedåb skulde de kysse den, der bar barnet, De blev beværtede med kjodsuppe og kjod, dernæst bygsuypo og fisk. Til en forsamling blev der altid givet fon, der som regol bestod af en kop smør, et...
I det sydlige Jylland, mellem Eibe og Varde, havdG man i min barndom folgende skik. Julemorgen stod husfaderen op meget tidlig og tændte lys, kaldte på alle børnene, så de blev vågne, men dog blev i deres senge, gik så hen og lukkede alle dørene op lige ud til gården og sagde, idet han lukkede yderdøren op: Kjære jul, kom herind! Når han atter kom ind,...
Ser man om foråret første gang: storken stå og viben flyww, sædmani gå og ploven dryww, får man et godt og heldigt år. Fru Høeg-Høyer.
Horer man storken knebre, før man ser den, bliver man sladderagtig. Ser man den stående, skal man blive hjemme. Fru Iløeg-Høyer.
Ser man viben flyve, bliver man flittig, ser man den stå, bliver man doven. Horer man den, for man ser den, bliver man arrig og vredagtig. Fra Høeg-Høyer.
Storken stå og viben flyv', så skal man hjemme blyv'. Ser man storken flyve, skal man ud at rejse. Fru Høeg-Høyer.
Går man vild på en vandring, skal man vende sit forklæde - manden sin trøje og dreje sig tre gange avet om, så linder man sig straks til rette. Fro Høeg-Høver.
da.etk.JAT_03_0_00327
De æ måest mæ si kålld åest. Kuthr. Høeg Høyer.
da.etk.JAT_01_0_00844
Tala trænder, Gregorius slår i, Benediktus skærer ræven ned d. v. s. som vejret er Tala dag, skal det vedvare til Benediktus, da dot skifter. Kathrine Høeg-Høyer.
Der gik en gang om natten en spillemand fra et gilde i Bjærgby nord for Hjørring til sit hjem i Bagterp syd for Hjørring. Da han var i nærheden af Bagterp, hørte han ulve tude og mærkede, at en flok fulgte hans spor. Han søgte ind over markerne, men ulvene nåede ham snart, og han troede sig fortabt. Da stod han for en dyb groft; der kastede han sig ned...
