En Gang ved en eller anden Kirkehøjtid ringede de Søtliny Mænd så hårdt med deres Kirkeklokke, at den fløj ned af Tårnet og ud i et Kjær, som fandtes lidt uden for Byen, og som siden den Gang har haft Navn af Klokkekjær. i. G. Olesen, Herrested. Søllinge S., Vindinge H.
da.etk.DSnr_03_0_00275
Man må ikke gå på en Meldvej om Aftenen, for der kjører Brudeskarer og Ligvogne, og skulde man møde sligt og ikke kunne se det, falder man om Kuld, men ikke hårdt. Hans Kr. Hansen, Løgsted.
Mens min Bedstefader boede i Klalrup, havde han en Sommer en hård og langvarig Sygdom nemlig Vandsot, og han troede, han skulde dø. Men så fortalte han, at han om Natten havde drømt, en Mand havde været hos ham og sagt, at han skulde komme sig, hvad han fuldt og fast troede på, og han blev også igjen rask. Lærer Ravn, Stovstrup.
Kandidat A. Ingerslev, der havde en Gård ved Vordingborg, som hedder Skovlængegård, var Dobbeltgjænger, og når han var rejst til Kjøbenhavn, kunde man alligevel se ham sidde hjemme på sit Kontor på Gården og arbejde. Folk havde megen Respekt for ham, og han var hård ved sin Kone og pryglede hende, sagde man. (Præstø A.) Lærer H. P. Hansen, Utterslev.
På Bøttingersholm, nu Hofmansgave, var i forrige Århundrede en meget hård Herre mod Bønderne, så de næsten ikke kunde være til for ham. En Dag hidsede de da deres Hunde på ham, og de greb ham i en lille Skovloning ved Gården og bed ham der, så han jamrede sig. Der høres endnu stundum en klagende Lyd på det Sted, og en gammel Staldkarl har set en sort...
Peder Smed havde oprindelig været Bysmed i Brandstrup, men havde tjent sig et Par hundrede Daler, og så kjøbte han Lars Hojbjærgs Gård i Fårup, for Lars sad for hårdt ved det. Men det kneb jo for Peder Smed, så han måtte se at tjene til Udgifterne ved at smede for Folk. Hans Søn, der også kaldtes Peder Smed (Peder Pedersen), var Broder til Frederik Smed,...
Hvis der er vilde Fjer i en Hovedpude, da må en Døende ligge og drage hårdt, inden han døer, men det hjælper, når der vendes en Mønnetørv oppe på Huset oven over det Sted, hvor han ligger. Optegnet af Peder Møllersvends Datter efter hans Fortælling.
Kancelliråd Holst på Trøjborg var sådan en hård Mand. Der kom en Bejjmand for hans Dør og vilde bede om noget, og så begyndte han at skjælde ud med de Ord: »Din luse Hund, din Lusangel, du skal pakke dig fra min Dør.« Da siger Stakkelen, han skulde passe på, han ikke selv blev det og fik flere Lus end som han. Holst dode også af Lusesyge. Han kunde ikke...
Jeg og min Broder oplevede en Gang noget, som vi aldrig har kunnet forstå. Vi lå begge i Karlekammeret en Nat, og da vågnede jeg ved, at der bankede i Loftet oven over os, som en kunde have sat sit Knæ eller sin Fod hårdt ned i Fjælene den ene Gang efter den anden. Jeg kaldte på Jørgen, og vi lå begge og hørte på det en Tur, men så faldt han i Søvn igjen...
Der var noget Skidteri i Uggerby Kro i et Gjæsteværelse der. En Lærer, der hed Lars Kristian Pedersen han har været Lærer her , han har ligget der og tykte om sig selv, han var en hård Karl, og mente, han kunde godt ligge der. Først hørte han, det spyttede på Gulvet, og det kom ned fra Loftet Klask i Klask, og så begyndte det at slæbe der inde med...
Det første År efter, a var bleven gift, arbejdede a ved en Smed i Tyregod, og vi blev altid ved til Klokken halvtolv om Aftenen. En Aften vilde a gå hjem til min Broder, der havde Fødegården sønden for Kirken, inden a gik til mit Hjem her ovre i Ejstrup, hvor min Kone var, og det var klart Måneskinsvejr og frøs hårdt. Da a så havde været ved min Broder...
Min gamle Svigerfader, Søren Jensen i Rønbjærg, der blev nogle og firsindstyve År, inden han døde, fortalte, at mens han var Barn, kom der 4 Mandfolk med deres Fruentimmer til Rønbjærg Ug. Mamdene gik hver med en Glarkiste på Ryggen, og nogle af Fruentimmerne havde også et Barn i en Pose på Ryggen. Folkene der omkring manglede så hårdt Blikkenslåere og...
da.etk.DSnr_04_0_00699
Der var en Godsforvalter på Barritskov, der hed Schmidt, han var sådan hård af sig, og der gik megen Snak om ham. Da Frederik den Syvende var i Frederits, så forklædte han sig som Tigger og gik ind i Gården og bad om et Par Skilling. Nej, han skulde pakke sig. Så bad han om lidt Mad. Nej, det kunde der aldrig være Tale om. Til sidst bad han om noget at...
Kristen Jensen fra Lundby gik en Søndag Eftermiddag og daskede i Marken, og så lagde han sig på Kongenshøj og vilde have en bitte Hvile. Der faldt han i Søvn, men hvor længe han sov, vidste han ikke. Da kom der en kold Hånd og satte sig på hans Kjæve, og så rejste han sig op på Enden. Men da han ingen Ting så, lagde han sig igjen. Nu kom den kolde Hånd...
da.etk.DSnr_01_0_00855
I Vejlby Sogn nærved Landsbyen Vejlby findes nogle Høje, i hvilke der for nogle År siden til forskjellige Tider hørtes en Larm, som når Kister eller Kasser lukkedes hårdt i. Resen vi, 589.
Fru Meth på Katholm var så hård mod Småfolk. En Aften de havde stort Gilde, blev en af Pigerne sendt ned i Kjælderen efter øl. Da sidder der en Kat på en af Tønderne og siger til hende, at hun skal kalde på Fru Meth. Hun går også op og siger det, og Fru Meth kommer hen til Kjælderdøren, men tør ikke gå derned. Så råber Katten op, at de skal skubbe hende...
Fire Gårde i Refstrup, de tre ejes af S. Byrgesen, Chr. Buus og Chr. Pleilstrup, og den fjerde er bleven udstykket i mindre Ejendomme, skal en Gang have været en Herregård, der ejedes af en Herremand, som var hård i det. Derfor kom han også ulykkelig af Dage. En Gang, han var ude at kjøre om Aftenen, kjørte han nemlig ned i Åen ved Sønderup-Bro og...
Gamle Ma' Kirk, der var gift med Niels Kirk i Husby, hun tjente i hendes unge Dage på en stor Gård ude i det slesvigske i æ Koww, og der var flere Piger på den Gård. En af dem fortalte Maren, at hun havde haft en hård Tur på den Gård og var ikke ovre det endnu. De malkede Køerne ude, og en Morgen tidlig, det var ikke lyst, da kom der en stor Mand til...
På en Herregård var der en Smed, som vilde kjærestes med Kjøkkenpigen. En Aften havde han aftalt at skulle mødes med hende, og han går så til den fastsatte Tid og kommer så til en Kvindeskikkelse, som han antager for hende. Han siger: »Er det dig, Maren?« men hun svarer ham ikke. Så siger han: »Hvi Fanden svarer du ikke?« Da blev det galt med ham, for...
Ned gjennem Tinning og Norringure Skov fra »Skovfryd« til Hinnerup har der fra gammel Tid gået en Vej, som kaldes Grevevejen, og af hvilken der på enkelte Steder i Skoven endnu sees Spor. Til den Vej er knyttet det Sagn, at en Herremand, som man kalder »den onde Parsberg«, og som i gamle Dage boede på Jernit, i mørke, stormfulde Efterårsnætter skal komme...
