Omkring ved 1881 boede i et Hus på Nørre-Broby Mark en Pumpemager, som døde der, og strags efter hængte Enken sig. Huset blev så kjøbt af Lærerens Søn i Broby, Hans Julius Møller, og ban boede der en Tid. Men så begyndte han med at gå hjem og ligge om Natten. Han talte i Førstningen ikke om noget, men da Folk trængte ind på ham for at få at vide, hvad...
I Kvægpestens Tid 1784 eller 94, ja det var vist 94, var der en Enke, som havde en Gård i Skjoldager By, det var netop Moder til Lave Nielsen, og hun indrettede så 3 Båse nede i den nordre Side af Dæmningen, og der havde hun 6 Køer stående i al den Tid Pesten var her, det var omtrent en 3 Fjerdingår. Hun passede dem selv og boede i en lille Jordhytte,...
Jeg havde fået Koldfeber, og den rystede mig hveranden Dag. Det var, mens jeg var en Dreng på en 11 År. Hveranden Dag var jeg i Skole og hveranden Dag hjemme, når Feberen rystede mig. En Dag kom min Gudmoder ind hos os; og da Feberen var ved at begynde at ryste mig, så sagde hun: »Hvad fejler Drengen?« »Ja,« sagde min Moder, »han har Koldfeber.« Så gav...
Der er et Sted ude på Fynshoved, der hedder den lille Røverdal. Der er muret en lille Plads, ligesom der kunde ligge en Jolle, og der havde nogle Røvere deres Tilhold. Så kommer der en Røverkone op til Grønlund, og Konen i Gården var frugtsommelig. Hun vilde nu vise den fremmede Kone det Tøj, hun havde til sit Barn, og da hun så står og ser ned i Kisten,...
Der var en Karl, der hed Povl Rasmussen, han havde slået hans Kjæreste ihjel, men det var aldrig bleven åbenbaret for Øvrigheden, hvad han havde gjort. Den 23de i hver Måned fik han sådan et Raserianfald, og det blev ved en 2, 3 Dage efter. Det var netop den Dag, han havde gjort den slemme Gjerning. Men ellers Resten af Tiden gik han og var helt...
Det var en Gang, Pastor H. G. Clausen i Sæby og Fruen var til Selskab. Så siger han lige med et: »Nå Mutter, nu er det bedst, vi kommer hjem, for nu er der dækket Bord.« Men om det var Andesteg eller Hønsesteg, det véd jeg ikke, som Pigerne havde rettet an og dækket Bord med til deres Kjærester. De tager jo ossenså hjem, og meget rigtig, Maden havde...
En Karl fra Lellinge var redet til Kjøge for sin Husbond. Da han red hjem om Aftenen silde, kom han forbi en Troldhøj, og han kunde se, der var helt oplyst der henne ved. I det han nu red forbi, kom der en lille grå Skabning ud, og den rakte ham et Bæger med Vin at drikke. Han tog også imod Bægeret, men hældte Vinen ned over Ryggen af Hesten, og så...
Lidt syd for Skjørpinge har der været en Høj, som beboedes af Trolde. Disse havde Gilde en Sommeraften, drak Vin og Mjød og dandsede og var meget lystige. En Ungkarl kom ridende forbi Højen og bad om at få noget at drikke, da han var tørstig efter den lange Rejse. En af Troldene gav ham et Guldbæger fyldt med Vin at drikke af, men han fattede Mistanke...
Der er en stor Sten i Lyngby Sogn, kaldes Maglesten, som ligger ved Landevejen. Denne Sten siges at have stået i gamle Dage på Støtter hver Højtidsaften. Blandt andet fortælles, at der skal have været en Adelsmand på Lyngbygård ved Navn Hr. Åge, en Ridder; han haver en Juleaften tilspurgt sit Folk, at dersom nogen iblandt dem vilde ride op til forne...
For en 50 år siden levede her samtidig tvende heksemestre, den eue i Tislum, og den anden på gården Tørholm. De var begge mestre i den kunst at skaffe smør, når kjærningen ikke vilde lykkes, og kunde også helbrede forgjort fjerkræ. Én gammel kone har for nylig fortalt, at manden fra Tørholm hjalp hendes mand, da de ikke kunde smør, uden at bruge noget...
»Hør nu!« siger Ellen Bredkjær til drengen en dag, »følg med op til kirken i morgen, så skal jeg vise dig sådant et spil, som du aldrig har set før.« Det vilde drengen da gjærne se. Så sagde hun til ham, lige inden de skulde te'n der op: »Gå hen og skjær fire rørstrå op af de bedste, du kan finde.« Det gjorde han, og da de kommer til kirken, siger hun...
På Tustrup er en stue, de kalder Korsstuen. En hjulmand arbejdede tit der på gården og loserede der om natten. Men så fik de en anden husjomfru, og hun lagde ham en nat ind i det kammer, hvor ellers ingen måtte ligge. Da han var ved at slumre, hører han, at døren skreg lidt på hængslerne og gik op, og så hørte han én gå op og ned ad gulvet i et par...
Der skal have været en røverkonge i Torngård, og han skal have stik de to høje an, der kaldtes Mølgårdshøj og Jørgen Mikkelsens høj, de lo navne gik de under i gamle dage. Men den sidste er rent sløjfet nu; den lå lige vesten for Mølgårdshøj. Så fandt beboerne på at grave efter penge i Jørgen Mikkelsens høj, og de fandt tre sorte gryder fulde af ben. Dem...
Dææ, hwå Majum sy no ær, hå dæ nåk wåt en går en gå;;g, som kaldtes Freglund. Mæn dæn sak mæ hiele sin mark, å de gik nåk søen te, ætte hwa dæ fåtælles: Falken poogå/z di sænd baj te præjsten, om han vild komm å beræt en syg. A præjsten han kam; men da han kam e//d i stowen, å bløw vist hæn te sæmgen, hwå dæn sygg skuld væær, så wa dær et ed syg mennisk,...
I gamle dage boede der en kjæmpe i det nordre Sjælland, der fik lyst til at drage til Jylland, men da der ingen færge var, tænkte han: "Det kan vel gå at fylde havet over til naboerne". Som tænkt så gjort, han tog sin ene vante og fyldte den med jord, men da blev det store hul, som nu kaldes Lammefjorden. Han tog så vanten på nakken og begyndte rejsen ad...
Der er to Hi/klah/drdc i Moborg. Den ene er nu udflyttet, men da folkene boede i den gamle gård, havde de al tid spogeri i deres huse. Den gang handlede Ty boerne og landprangerne her af egnen i Ringkjobing, og de kom jo med ulovlige varer, så de skulde kjore ad aparte veje. Så satte de her ud ad æ hede og fulgtes gjærne to og to ad. Det kunde da gjærne...
De war jej gång i min faers faers fårfders ti, da tient en piig i Slustrup i Skiivom sown, hun war hællens frå e bette huws nier i Aste. De wa no såent om ætierowe. Dæj ghng hon kam wæjsten får Skjowthåldt, tendt hon : <Dæssom dær no endda ha waer nowwen å wor øeg hæær hænn i hien, så kuj a få rii hjæw<. De wåår så hælder endt swe lænng, forri hon...
Jæn gåwg stråånd dær en do hawwmand ve æ Vcecesteriiaw Hig uv får Huusby. Æ beborøerer i Huusby slu en kiist sarøel te ham å begrawer ham o æ kjæregor. Mæn han war alder så snor komen i æ jowr, får dæ blow saren en sanndknåg, te jæ?i ku hwærken si væj hælder stæjj. Så gik di te æ præst å spowwr om, huren di sku bær dæm ar, mæn han swåår å såi, te di sku...
Eliefolkene boer under elletrunterne og kommer kun frem om sommernætterne for at holde dands. Ved den tid er det farligt at komme ellemoserne nær, da eliefolkene vil drage folk til sig. Bliver man forgjort af dem, er der ikke andre råd end at støbe bly over dem. Så vidt jeg véd, bestod det i at smælte bly og hælde ud i en skål vand over den syges hoved....
Her i Dalby levede en gårdmand ved navn Peder Andersen, som de gamle endnu meget godt kan huske. I hans ungkarls-dage traf det sig, at her kom en fremmed mand til byes, som forstod den sjældne kunst at kunne oplede guld- og sølvpenge, hvor man så end gjemte dem, og opsøge skatte, som lå skjult i jordens skjød. Da manden havde set sig lidt omkring her,...
