En mand, der boede sønden for Nibe, han fortalte, at hans forældre havde mark, der gik ind til Nibe mark, og så havde han gået der som hyrdedreng i heden og seet, at der var 7 grave, som der var 7 røvere begravet i. De røvere var komne ind til en gårdmand en juleaften, og han kom jo knap ind på, hons det var for nogle, for de havde hver et gevær. Så fik...
På en kirkegård her i Vendsyssel vilde en graver kaste en grav og støder på et lig, der var forrådnet, men hovedet var helt. Da han nu kaster det op mellem de andre ben, rasler det, og da var der bly i ørerne. Så bliver det mældt til sognefogden, og han kommer da efter, at en hestehandler var kommen til kroen om aftenen og død så pludselig om morgenen,...
Det var henne i Ferslev, der kom en kræmmer til at ligge. Da han nu lå i sengen og sov med hovedet på den ene side, så går konen hen og sætter en støbeske, de havde, på ilden og smælter bly i den og hælder det bly ned i hans øre. Han døer jo og bliver begravet, og de beholder det, kræmmeren havde. Det står så hen en lang tid, da bliver graven kast op...
Siden Høgholt mollc blev solgt fra gården, kom mollcren og hans naboer i stor strid. Herremanden vilde hævne sig ved at få molledammen til at bryde ud. Hertil kjøbte han for en rigsdaler kvægsølv, som han hældte ud i vandet. Nu blev det forst så hvidt og blankt som cl spejl, men derefter blev det så galt som "Væjstcrhav", gjenncmbrod dæmningen og lob ud...
oDer var en gang en fattig gårdmand fra Suldrup, som kjørte til Ålborg. Da han kom til Dragstrup sige, ikke langt fra Ålborg, var hans krikker trætte. Han spændte dem dacfra og lod dem græsse i skoven, som den gang nåede næsten til Ålborg. Så hørte han én, der hujede, men han turde ikke svare, fordi han var ræd, at det skulde blive opdaget, at han...
På Flakkebjærg mark er der en høj, hvor der boede en trold, der kaldtes Enben, fordi han havde kun ét ben. Om helligaftenerne stod højen på fire pæle og troldene dansede da lystig omkring der under. Nu kom der en juleaften en karl ridende der forbi, og Enben kom ud og skjænkede for ham i et sølvbæger og bad ham at drikke det, der var deri. Det turde...
Der var to søstre i Skjasrbak, de kaldtes Kirsten Knuds piger. De havde både kolonial- og manufakturhandel og tillige landbedrift til en hest og to køer. Den ene af dem, Martha, giftede sig i en fremrykket alder med én, der hed Anders. Begge kvinder gik nu sådan og vågede over Anders, at han ingen skade skulde komme til hverken på sjæl eller legeme. En...
Vi skulde give to skilling i told af et pund smør og en skilling af et pund ost, men intet af æg. Jeg var en gang kjorende til Horsens sammen med en kone fra Sønder-Aldum. Hun havde en stor kurv med fuld af knapost, og derover havde hun lagt et stykke gråt papir, og så der oven på nogle æg. Da betjenten så kommer og vil have at vide, hvad hun har, så...
I Veddum, Skelum og Als holdtes de størsto bryllupper her på egnen. Der gaves både hel og halv eller kvart foven, efteisom gjæstorne var i nær slægt med brudeparret. Hel fowen var en tønde 51, flæsk, kjød og smør i et vist forhold. Derforuden brudeskjænk. Andendagen kom der en grim én ind for at tigge til spillemanden, og en anden, som også var klædt...
Den gamle Maren Hausdatter, der var aftægtskone i Sodover, hvor a tjente, hun fortalte, at i hendes lille tid da var hun til hove nede på Kjeldkjær for hun var fra Bræstenlund og så kom nådigfruen ud til hende, da hun vilde hjem, og spurgte om, hvordan de havde det hjemme, om de var raske for herskabet var sådan flinke folk. Ja, siger hun Maren,...
En gammel mand, der hed Mikkel Kratte, havde fået lov til at grave sig ind i en høj, og der boede han så. Pør havde han været en velhavende gårdmand, men det var stadig gået tilbage for ham. Han havde ord for at være meget overtroisk, og det benyttede de to sønner i gården Fælle sig af. Den ene var nemlig en stor gavtyv og kunde altid finde på spilopper....
Det er længe imellem de nu bruger at brænde mile. Det kan være en enkelt, der kan trænge hårdt til penge, og så griber de jo til hvad råd de kan, for at gjore udvej. Det kan vare en 8 dages tid, sa længe skal en mile brænde, og de må ligge ved dem om natten og passe på dem. De hugger forst miletræet i stykker på et par alen i længden og stabler det så op...
Om morgenen fik de her ollebrod og spegesild eller en enkelt gang lidt ost til. Om vinteren fik de kal til undenowr (o: middagsmad) hver eneste dag. De kogte en gang om ugen, og så havde de sorte potter, måltidspotter kaldte de dem, en til hver dag, som kålen blev hældt i, så snart den var kogt, og så tog de blot og varmede en pottefuld hver dag til...
A tjente i tre somre i en gård i Kolind, og der fik vi en udmærket kost. Om morgenen når pigen havde malket, brokkede hun noget brød sammen, hældte nymalket mælk derpå og kaldte så på os hjordedrenge til vor dovre. Til vor meldmad fik vi et stykke kjød omtrent lige så stort som brødet. Det vamlede for mig i førstningen, men min moder, som a klagede mig...
Der var en periode, da kartoflerne sådan blev misbrugt. De fik kartofler tre gange om dagen. Om aftenen fik de en stor gryde kogte kartofler, og når pigen hældte dem op på bordet, satte folkene armene om langs bordkanten, for at de ikke skulde trille ned. Der var en gammel mand, der sagde: "Kartoflerne er sku gode nok, men det kommer an på, hvad vi får...
Æ kan kurere et Høved, der er forfangen på 10 Minutter, og æ behøver slet ikke at røre ved det. Men æ vil ikke lære den Kunst fra mig, om æ så får 300 Daler for det. Høvedet må være så usselt, te det kan hverken stå eller gå og sine Ben må være så lægne som Hoseskafter, og æ kan endda kurere det, så det fejler aldeles ingen Ting. Mads Pedersen fra...
Imens vi boede i Holsted, havde vi selv et lille Hus at bo i, lige tæt ved Stationen på en Mark, der havde tilhørt Anders Jepsen, og ham havde vi da også kjøbt Huset af. Hans Svigermoder, Ane Marie Jeppes, var almindelig bekjendt for en Hegs, og hun var også en grim gammel en at se på. Hendes Hus lå et godt Stykke oppe på Marken, men hun kom dog ikke så...
Hør, lånng Wålle Katrin! hær æ di Het, o tåw Bien, æ Bien wa begrawen i æ Jowr, dænd lelle wa enden i dænd stower, æ Het lo omkring å fløw, stap do dænd i di Røw, æ Bejn skal i di Hwål, få hæjsen blywer di brænd te Kwål. Di Pjalter kund engen fåhægs, a dæmm wa dæ manne Gang sægs, som lo ronden om å fløw, mæn Fanden mo ved, hu di bløw, i æ Haww wa...
I Rogntved i Ug ilt hørte man for en 70 År siden, at der om Natten blev hældt flere Kar Vand i en Kobberkjedel, der havde været brugt til Brændevinsbrænding, men om Morgenen efter var der ingen Ting at se. Der rumsteredes også med Kar og Baljer i Bryggerset, og en gammel Kvinde, der var i Gården, udbrød, når hun gik der ude, og Karrene begyndte at flytte...
Min Bedstefader var Murer, og han fortalte, at han en Gang arbejdede på en Herregård i æ Norden, det var enten Aggersbøl eller Orsinggård (o: Ussinggård), og da hørte han Snak om, at der oppe i et Tårn var et Soveværelse, hvor en kunde høre ligesom en Høne, der klukkede om Natten. Han vilde nu vove sig ved at gå derop og sidde og høre på det for at blive...
