Kammerherre Sehestedt på Rydhave lå sådan og hjaskede med andre Kvindfolk. Han lod hans Tjener hente dem ind til sig sådan ude fra Sognet. En Aften kom han og sagde, at i Dag kunde han ikke få andre end Ellen Henriksdatter. »Ja, hent hende.« Han kom så og mældte, at nu var hun der. »Ja lad hende så komme herind, den grimme Dæjvel.« En Aften stod hans Søn...
Tilføjelse til D. S.1 III 1449. En Lollænder har fortalt mig, at Nakskov er undermineret, og det er derfor, der aldrig holdes Marked i Byen. I en Krig med Lybækkerne havde disse besluttet at sprænge Byen i Luften og gravede en Løngang fra Stranden ind under Byen. Dette blev opdaget af en Trommeslåer, som hørte, det gav Gjenlyd i hans Tromme af deres...
I Kolby Præstegård havde de en Ko, der skulde kælve. Karlene blev en Nat vækkede ved, at der blev stor Uro i Kostalden, og de gik da derover i den Tro, at Koen havde kælvet, og tog i den Anledning en Løb med for deri at bære Kalven bort. De fandt også Kalven liggende bag Koen og puttede den i Løben og bar den over i Laden, men da de hældte den ud i noget...
En Gårdbo var så slem ved Pigen, men hun vilde også drille ham. En Juleaften havde hun slet ikke sat Grød til ham, og da kom han og krævede hende. En Dag havde hun hit på at forvare sig for ham. Hun havde slået Kors i deres Ovn, og var så selv put sig ind ad den. Så sagde han: »Bitte Piig, pis i Pot', Kås i Monnd, glemt Tuen, så hælde bette Nis sæ end a...
I Havnlev Sogn på Stevns var en Mand, der red forbi en Høj og hørte et forfærdeligt Mudder der inde. Så holdt han stille for at høre på det. Der kom en Bjærgmand og bød ham indenfor. Han turde ikke vove at sige nej, men så kom der én og gav ham et Bæger Vin, og da han ikke turde drikke det, hældte han det bag over sig, og det brændte hans Klæder op. Så...
Her på egnen blev forhen næsten altid i haverne dyrket en urt, der kaldtes mesterrod. Det var en meget brugt lægedomsurt, og når et kreatur var hugormebidt, tog man tjære og gned såret, smurte dyrets mund og næse med tjære, gav det bladene af mesterrod det var nemlig bladene, man brugte, ikke roden og lod én pisse i en træsko, hvilket vand da til...
I en gård i Jelling kunde de ikke kjærne smør. Idet nu konen sætter en potte fløde på ilden, ser pigen det og siger: »Skal a gjøre det?« »Ja, gjør du det kuns.« Så veuder hun potten og hælder fløden i ilden. Dernæst sætter hun potten over igjen og giver sig til at koge noget sygemad. Da det var færdigt, gik hun hen til den formentlige heks med madeu og...
Om oberst Fineckes død på Dallund 1729 fortælles, at et par store hundeskikkelser kom løbende og rev døren op ind til ham på hans kammer og kastede ham så. længe imod væggen, til han døde. Han havde nok ventet, at det sådan skulde komme, og sat sin tjener Anders Magnus på vagt uden for døren med dragen sabel, men han faldt i søvn, og de foer så forbi...
På Ferritslevgård, Fyen, er der et gjæstekammer, hvor ingen kan sove. En nat var en karl kommen til at ligge der. Da han havde ligget lidt, blev der sådan en støj med et bord, som stod der på kammeret. Lidt efter så han, at der blev tændt lys, og kunde da se en høj fornem person, der satte sig ned ved bordet. Han havde mange penge i en pung, som han...
Når øn har en tadder eller vorte eller svulst og såtager et fad og hælder fadet ud ad, sådan at månen i nedgang kan komme til at skinne i fadet, så skal en begynde at vaske af fadet på fadderne eller rettere lade, som man vasker, forder er jo ikke vand i det, men blot måneskin. E. T. K.
Ude i Skolde lakker var der store grawåler ned i jorden, og i dem var der rovere. De kom til Færkgården en juleaften kl. 12, tog deres bøsser med ind og lagde dem på bordet forved dem. Konen opvartede dem med suppe. Mens de nu var i færd med at spise, sagde hun, at hun vilde gå hen og rede deres senge, men i det sted løb hun til Lunden (Klejstruplund),...
Ved Gjødvad bakker tog Svenskerne folks sengklæder og hældte fyldene ud og lod dem flyve i luften. De vilde blot have det uderste (o: våret). En Svensker blev her og giftede sig i Sejling, men a véd ikke ret, hvor pigen var fra. Den Svensker var en stærk håndfast mand, og da en havde stjålet et får fra ham, tvang han ham til at bære det tilbage. Hau...
Da Lybækkerne var her i Fyen (1535), forsamlede de Favrskov og Kjærte mænd sig for at drage ud at slå en afdeling af dem. Men da mændene kom til Kjærte bjærge, en gold landstrækning i Kjærte sogn, satte de sig ned på en hælde (skråning) at spise davre, ti det var tidlig om morgenen. Da så de i synskredsen noget mørkt, som de antog for at være en skov,...
Vosborg havde et farlig højt spir. Da det var blevet bygget, og arbejdsfolkene skulde rejse, vilde herremanden prøve bygmesteren for at være sikker på, at arbejdet var sat trofast og godt. Han sendte da en tjener ud til ham, der skulde sige ham, at tårnet hældte, og så skulde han komme tilbage og fortælle ham, hvad han svarede. Hvis han da havde vendt...
Der er et helligt vand her sønden til byen i præstens mark. Det kaldes Lavs kjååld (Lagskjelde). Denne kjelde vælder ud af østre ende af en lang bakke og ligger højt oppe på marken. Folk gik dertil st. Hans aften og hentede vand og vaskede dem i. Det var i steden for at komme op til Skjørping, for den hellige kilde der er meget mere berømt. Der var som...
For nogle år tilbage hændtes det, at hellig Anders kors kom til at se meget ramponeret ud, da de stivere, som holdt det, var gåede i stykker, og korset kom således til at hælde til den ene side og truede med at falde ned. Den mand, på hvis ejendom korset stod, han hed Peder Kristensen, fik nu sådant et uheld med sine kreaturer, så han var nær ved at gå...
Omme i Hornelund, Horne sogn, står en eg omtrent midt i byen, den må ikke hugges om, for så brænder den vesterste gård i byen. Nu er den for resten helt gået ud. En mand har set gården stå i forbrand, og har så sat det væk i den eg. Men roden er endnu frisk, og det skyder op fra den. Den ligaer næsten en galge, og der er kun én stor gren, der hælder lige...
I Orritslev, Søndersø sogn, boede en skrædder, hvis kone en aften kom i barnsnød, og lægen skulde hentes; eu vogn blev hastig afsendt, og en mand med forspand red den i møde. Da han kom lidt hen ad vejen, m5dte han et lille hvidt lam, der kun havde tre ben. Manden anede straks, at det var intet almindeligt lam; han hældte sig tilbage på hesten, mens han...
En gang havde de i Kolbg præstegård en ko, der skulde kælve. Nu blev karlene en nat vækkede ved, at der blev stor uro i kostalden. De gik da derover i den tro, at koen havde kælvet, og tog i den anledning en løb (halmkurv) med for deri at bære kalven bort. Da de kom derover, fandt de også kalven liggende bag koen, de tog den så og puttede i løben og bar...
Forend Vester- Vedsteel sogn fik sin egen præst, måtte en præst fra Ribe tage her ud og prædike. En gang havde han glemt sin alterbog, og hans karl måtte tilbage til Ribe efter den. Da karlen om aftenen kom ridende med bogen og kom forbi den såkaldte Spindebanke, der ligger lidt nord for V.-Vedsted by, så han, at banken stod på ildstøtter, og inde under...
