Guldsmed, guldsmed, du gjæveste fowl, flyv op te Wåhærr i din blommede kjowl å hæls ham fræ mæ å wå præst å wå dæjn, at i morgen vil vi hverken ha' blæst eller regn men godtvejr, godtvejr, godtvejr! Istemmes af Morsø's piger aftenen for der er krammarked i Nykjobing. I Vester-Han herred siger de: Marrihøn'. A. Sch.
Lars Guldsmed i Perrishware han skød krager i Hune kirke, men så blev kragerne for eftertiden så nederdrægtige til at hugge øjnene ud på hans lam. Kristen Nielsen, Mosehuse.
En guldsmed i Hobro havde nogle guldsager, som han ikke kunde holde blank, og det raistroveues for ham. Så lagde han en bitte seddel ved det, og det hjalp. Der var nemlig en gammel kone inde ved ham somme tider, som han ikke havde haft ond tro til fur, men nu fik han det. Kristen Spillemand, Farsø.
Man kan af guldsmeden (den lille mariehøne) få at vide, til hvad side man skal søge sin kjæreste. Den sættes på hånden, og man synger eller siger: »Guldsmed, guldsmed, hvilken sid' æ mi' kjærest ve'?« Retningen angives da til den side, hvor billen forsvinder. p. Korsgàrd.
På Goardhøjes Mark i Mejrup, omtrent lige ved Gården, lå en Høj, som blev gravet bort, da Ejeren vilde udvide Stuehuset og lave Madkekjælder o. s. v. Det var omkring ved 1810, og der blev da i Hojen fundet et Sværd og en gammel Hue. Folkene troede, at Sværdet var af Guld, og bar det til en Guldsmed i Holstebro, som dog erklærede, at det ikke var Guld. De...
På Gårdhøjes Mark i Mejrup omtrent lige ved Gården lå en Høj, som blev gravet bort, da Ejeren vilde udvide Stuehuset og lave Mælkekjælder o. s. v. Det var omkring ved 1810, og der blev da i Højen fundet et Sværd og en gammel Hue. Folkene troede, at Sværdet var af Guld, og bar det til en Guldsmed i Holstebro, som dog erklærede, at det ikke var Guld. De...
Det var en guldsmed, der en aften skulde til TirsbæJc med herskabets sølvtøj, som ban bavde pudset af. Da ban kom til Bredballe hule, da kom der en mand ud fra skoven og forlangte, at guldsmeden skulde aflevere sin pose. »Å, ja I men vil du så ikke hugge min hånd af med din økse, for så kan de da se, at jeg er bleven overfalden på vejen. Men du må hugge...
Du kan gå ind i min have og plukke de æbler, du vil. men du kommer til tre låger, og ved hver skal du give de halve af dem, du har, og et halvt, og må ingen skjære itu. Han beholdt kun ét tilbage. Hvor mange plukkede han? 15. P. K. Madsen.
I en mølle er der 4 hjorner, i hvert hjørne står en sæk, hvorpå der sidder 4 katte, og hver kat har 4 killinger, hvor mange fødder? 322. P. K. M.
På hvidetirsdag kaldes den forste skoledreng, der går ud ad skoledøren, hvide-kok, og 'len forste pige hvide-høne. I Skalstrup skole var intet barn for at komme forst aske-onsdag, fordi den første da skulde bære aske ud. Nes. P. K. M.
A skuld hælsen dæ fræ Mariane å Pæ Stærk o mannda, om do vild o tiisda kom o wonnensda, blyww ve wås o tåsda, fo en skjæffuld te di onden o fræjjda, følle mæ wås te kjærk o løwerda å høør en awskyele å kjøn brojjviels o søndde. Vestjylland. P. Kr. Madsen.
Lever af en høne, ikke af en elefant, tre ting vil jeg sige, og det er sandt. Hvo som rækker, ikke nåer, hvo som bejler, ikke ja fåer, hvo som sejler uden vind. det er tre forlorne ting. p. Kr. Madsen.
Spinder edderkop ned foran én, er det en bejler til vedkommende. Spinder den op igjen, bebuder det lykke, og den kaldes da en lykkespinder. p. K. M. Til 16. Folketro om barnelivet.
da.etk.JAT_03_0_01822
Når krager og ravne flokker sig skrigende og kredser om husene, vil der ske dødsfald. P. K. M.
Når en kage vender sig i ovnen (trimler af skåddet), varsler det død i huset. P. K. M.
Man må ikke synge med maden i munden, så spørger man snart lig. P. K. M.
Falder en kniv ned fra loftet og står på odden, vil man snart spørge lig. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_01607
Brænder der hul midt på en torv i skorstenen, vil snart én do. Det samme, hvis der i asken viser sig en form som en fod. P. K. M., M. Møller.
