Han : Ildtang, månen, harve, tragt, fjervinge, plov, hammer, kurv, huggeblok, nogle, sav, kniv, vogn, vinter, sommer (nodig). Hun: Skuffe, dør, solen, tromle, potte, balle, tallerken, okse, jorden, dyne, flaske, gryde, høst, mælk, eddike. Intetkjøn: Hus, vand, ler, låg, gjærde, led, bræt, glas, fad, sul, træ, forår. Således på Moen. Ny kgl. saml. 721 b.
I gamle dage var folk mere hårdfore end nu. Min fader har fortalt, at i hans barndom var der tyfus her i Kragelund. Den nærmeste nabo, Kristen Andersen Vie, havde sygdommen i huset, og hole familien var angreben. Bedstefader gik da over i gården for at spørge om, hvordan de havdo det. Kristen Vie kom da ud til ham, elendig og syg. Nå, hvordan går det?...
En stor gårdmandskone i Skarrild hun plejede altid at si mælken i hendes mands uldne mundklæde. Når et af hornene kom og sagde til hende, te en skulde forrette en stor ting, så sagde hun- Du kan lige jage dig ind i æ spisekammer og sætte dig i æ krog ved æ øltonde. De skulde en gang have barselgilde, og så vilde hun have en kage bagt, men hun manglede...
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne...
Et par tjenestepiger tog ind i deres kammer en vinteraften en gryde med ild for dermed at gjøre kammeret lunt. De gik derpå til sengs. Om morgenen befandtes de begge ganske syge, dog fordreves dette, da de om dagen kom ud i luften. Men som de ej gjorde sig nogen betænkning om, at ildgryden var årsag til deres upasselighed, fortsatte de derts...
Det vedkommer enhver efter pligt og standsgebyrd flittig at opvarte sine hunde og katte og bese dem nøje, når de slikker deres bageste kompas, saml rakker riet ene bagben i vejret; ban da straks lader sine piger og drenge, enhver efter stand rengjnie" kjedler, gryder, potter, kander og andet, som kan være tjenlig, sá ingen skal have noget derpå at...
En gammel mand, der hed Mikkel Kratte, havde fået lov til at grave sig ind i en høj, og der boede han så. Pør havde han været en velhavende gårdmand, men det var stadig gået tilbage for ham. Han havde ord for at være meget overtroisk, og det benyttede de to sønner i gården Fælle sig af. Den ene var nemlig en stor gavtyv og kunde altid finde på spilopper....
A tjente i tre somre i en gård i Kolind, og der fik vi en udmærket kost. Om morgenen når pigen havde malket, brokkede hun noget brød sammen, hældte nymalket mælk derpå og kaldte så på os hjordedrenge til vor dovre. Til vor meldmad fik vi et stykke kjød omtrent lige så stort som brødet. Det vamlede for mig i førstningen, men min moder, som a klagede mig...
Der var en periode, da kartoflerne sådan blev misbrugt. De fik kartofler tre gange om dagen. Om aftenen fik de en stor gryde kogte kartofler, og når pigen hældte dem op på bordet, satte folkene armene om langs bordkanten, for at de ikke skulde trille ned. Der var en gammel mand, der sagde: "Kartoflerne er sku gode nok, men det kommer an på, hvad vi får...
Til slutning sætter jeg en opskrift af en ældre bondevise, hvis indhold nok kan passe her. 1. O, vi arme bønder, vores stand er sorrigfuld, vi har tomme tønder, lidet selv og mindre guld, ej dukater ejer vi, skillinger og få er di, vi da skrusser som skruptusser, skjægget pudser og for gjerrighed er fri. 2. Ringe er vor spise, sup' og steg vi aldrig får,...
De lavede forhen store sorte gryder, der kunde tage en 2, 3 skjæpper, til at gjemme mel i. De låntes også ud til suppegryder, når der var bryllup eller barsel. Der var en karl i Gråskov, der hed Jens Madsen, han besov Ma' Grås datter. Han var så berygtet, og mandens navn blev sjælden nævnet. Men så giftede han sig med Mads Vores datter i Voregård. Den...
Min Oldefaders Moder det var en rigtig Hegs. Hver eneste Voldborg Aften da samledes der en hel Mængde gamle Kj ællinger i Gården, og de gik omkring i alle Kroge i Gården og gjorde mange sære Fagter og rundt om i Markerne og gjorde også der mange underlige Tegn. Da hun så skulde til at dø, så vilde Ånden ikke gå af hende, og hun lå og pintes længe....
Der er et Sted ude på Fynshoved, der hedder den lille Røverdal. Der er muret en lille Plads, ligesom der kunde ligge en Jolle, og der havde nogle Røvere deres Tilhold. Så kommer der en Røverkone op til Grønlund, og Konen i Gården var frugtsommelig. Hun vilde nu vise den fremmede Kone det Tøj, hun havde til sit Barn, og da hun så står og ser ned i Kisten,...
Pastor Balslev i Hårslev var en Dag ude at kjøre. Allerbedst som de så kjørte, hørte Kusken, Præsten le højt. Han bliver da nysgjerrig og siger, idet han vender sig om: »Hvad er det, Faer leer ad?« »Å, det er noget, Pigerne har travlt med hjemme. De var ved at skulle bage Pandekager og havde fået Dejen rørt sammen i en Gryde, for de Kager skulde jo...
En mand i Vestergård, (der horer under Vcsterlist her i sognet) han var gift med Jørgen Hårs datter på Lindbjærg, og de havde jo en stor gård og havde det godt, men så slog de sådan et hæslig stort vanheld til og mistede så mange hoveder, te det var grov. Manden gik så godt som i armod ved den lejlighed. Men så opsøgte han en mand, der skulde kurere for...
I Øsse boede en mand, i hvis hus der gik meget hekseri for sig. Når han havde givet hans kreaturer og gik ud fra dem, så lå foderet i grævningen, og når de kom noget i deres nattergryde og gik fra det, så kom det af gryden, uden at nogen vidste, hvordan det gik til, og gryden var torn. Datteren i gården sagde, at der undertiden om dagen gik en lille mand...
I Valløby i nærheden af kirken boede for en 50 år siden der, hvor høkeren nu bor, en mand, som hed Niels Jensen. Han havde en søn, som tjente i én af udflyttergårdene. Da drengen en skjærtorsdag skulde gå til alters, vilde konen i gården, hvor han tjente, og en pige dér, have at vide, om der iugen hekse den dag kom i kirke. Til den ende stak de det...
I Ramme sogn ved Lemvig boede en mand, der hed Plovgård, han kunde vise igjen og øve flere sådanne sorte kunster. Eu gang var der i egnen en mand bleven slået ihjel, og der var en anden mand, der var mistænkt for at have begået mordet. Den myrdedes familie gik hen til Plovgård og bad ham sige, hvem morderen var; men da denne havde beregnet, at de vilde...
På Hindsholm tæt ude ved havet var der rovere. Der boede en kone i Nordskov, og så en søndag, da alle folk i nærheden var til kirke, kom der nogle store drabanter ind til hende, og de havde en kone med dem, der var højfrugtsommelig. De krævede mad og drikke ind af det bedste i huset, og hun satte frem for dem. Deres geværer stod i forstuen, og så kogte...
Der var en gammel kone i Gammelby, hun døde 1840 og var bekjendt i vide kredse for hendes lægekyndighed og gav sig af med at kurere alle slags sygdomme. Hun havde, som hun selv sagde, været ved æ Vesterhav og ved æ Østerhav, og hun kunde også hekse, så folk var virkelig lidt bange for hende. Det fik hun egentlig skyld for, ved det, hun mumlede og...
