329 datasets found
Danish Keywords: gribe Place of Narration: Odsgård Vinkel Vibor
Provst Krarup var henne i en gård til forsamling, og så var han bleven fuld og gik ud i et bestemt ærende. Men der trimlede han om ved siden af lyngstakken. Så kommer Maren og sætter sig. “Du må bitterdød ikke pisse på mig, Maren,” siger han. Rasmus Nielsen m. fl., Odsgård.
da.etk.JAH_06_0_00922
En mand fra Torning kom til Kjøbenhavn, gik ind på en beværtning og forlangte et glas øl. Han så vel noget simpel ud. De byder ham et glas vand. Ja, det drikker han. De havde mere end én slags, og så byder de ham et glas øl. Det drikker han også. Så spørger værten ham, hvad han syntes om deres øl i Kjøbenhavn. Ja, det første glas var stærkt øl, og det...
da.etk.JAH_06_0_00537
Anders Dal skar sig på en høle i hælen der nede i engen. Så vilde de give ham et glas brændevin at vaske det i, men han slog det i halsen og sagde, han vilde læge det indenfra. Rasmus Nielsen m. fl., Vinkel.
da.etk.JAH_06_0_00398
Skov på Randrup ejede også en bitte herregård, der hedder Torsager, og den stjal de lidt efter lidt fra ham. Når de kom og sagde ham, at nu var der rejst et stykke igjen, så svarte han: “Ja, lad dem nu tage det med, så skal jeg pinnede nok finde dem”. Men han fandt dem aldrig. Da min fader en aften i et tordenskyl kom der forbi, tog han ind i laden, og...
Den prokurator Bondo, ham var der ingen, der kunde stå sig for, han vandt alle de sager, han havde med at gjøre. Så fik han en gang atter en sag med en mand, og da kom der en prokurator, der var ham for klog. Han sagde: “Du lille Satan, vig ud af Bondos ærme!” og med det samme sprang der også en mus ud af ærmet pa ham. Siden kunde han aldrig vinde nogen...
Vi var 13 børn hjemme. Min moder gik til Viborg og kjøbte 28 alen blargarns skagelærred, og det fik vi skjorter og særke af. Det var skarpt. Rasmus Nielsen m. fl.. Vinkel.
da.etk.JAH_03_0_00329
Vi spiste melgrød om aftenen og ollebrød med melgrød i om morgenen. Somme tider fik vi en spegesild til. Rasmus Nielsen m. fl., Yinkel.
da.etk.JAH_03_0_00221
Jens Sø boede på Frisenborg gods, en fjerdingvej fra gården, og han gik hver dag derind og arbejdede. Nu havde han det jo småt, og så bad han en gang greven om at få en pose rug. Ja, han fik lovning på den, men så syede han et lagen sammen og kom nu med den pose, og den gik der 20 skjæpper rug i. De lagde den på ryggen af ham, og så gik han. Ladefogden...
da.etk.JAH_02_0_00410
Søren Bodker havde været inde i Salling at hente 4 tønder havre, og da han kom til Sønder-molle med det, klagede han sig, at det var et strængt læs for bæsterne. „Er det noget at tale om," sagde en mand (måske Just i Vistrup), „a kan bære det hele og vil sætte dobbelt derimod," men det kunde Søren Bødker ikke indlade sig på. Rasmus Nielsen m. fl., Vinkel.
Just i Vistrup tog en gang tre tønder rug på én gang nede i Bro mølle og bar ud i en vogn i gården. Min fader var til stede og så det. Han lagde det på vognen, og der skete ikke anden skade, end at hans ene træsko gik i smadder. Det var et væddemål, vel sagtens om en flaske brændevin, eller måske en kande peber, for de gamle sagde altid: „Det må koste en...
Det var jo snart en skam ikke at stjæle i skoven i forrige tider. Der var nogle mænd i Tapdrup, der havde stjålet en eg i Randrup skov og havde slæbt den ud over ongen og over isen på Nørre-å over til Tapdrup. Det var let at se, og ladefogden og forkarlen, Lange-Jens kaldte de ham, skulde ned at se efter, hvordan det egentlig forholdt sig. Da de kommer...
En ejer på Allinggård forså sig mod regjeringen i så høj grad, at han blev dømt til slaveri på livstid. Så hed det sig, at han blev syg og dode, men der blev slagtet et to-års stude-ungnød og lagt i kisten, og begravelsen blev holdt. Et par aftener efter kom han ud i stalden og stod og klappede hans ridehest og sagde: "1 nat må du praje (o: holde for)."...
da.etk.JAH_02_0_00308
Ritmester Halling kom kjørende og skulde til Randers. Lidt før han kom til vadestedet imellem Helstrup og Langå, kom han til en kone og spurgte hende, om hun vilde op at kjøre. Hun takkede og sad op. Nu vilde han hore hende ud, om hun kjendte noget til den gale ritmester, om hun havde hørt sige af ham. Ja, hun havde nok hørt ham omtale, han skulde nok...
Ritmester Halling vilde banke sine karle. Når han stedte dem, sagde han: "De lader, at de både kan være snedker og tømrer og al ting, men når de så kommer i tjenesten, så kan de hverken gjøre klaptræer eller tøjrhæle." Han stedte en gang en Sallingbokarl, og da han så skulde flytte, skrev han i hans skudsmål: "Tak skal da ha', du Salliughomand, dæ tavt a...
da.etk.JAH_02_0_00230
Gabestokken ved Bandnip stod i haven tæt ved diget, hvor vejen gik lige forbi. Dem, der skulde stå der, de blev spændt imellem to levende træer, og så fik de en pind i munden. A kan huske, det ene træ stod, og gamle folk sagde, at det var det ene træ af dem, der havde hørt til gabestokken. Træhest havde vi ingen af. Dem, der forså dem så meget, at de...
Min fader og min farbroder skulde ned at samle hø i Store-Kjær lige ud for Randrup Molle. Men så bej de for længe, og da stod der en ladefoged ved hver sin side af gårdsleddet med en god kjæp i hånden. Sådan skulde de have af kjæppen, dem der bej for længe. Min farbroder fik et godt ræk af den ene kjæp, men min fader sprang uden om den over diget, og på...
Manden i KjæUinghol — Jens Kjællinghøl kaldte de ham — og så greven i Ulstrup de levede altid i strid med hinanden. Greven sagde en gang til ham: "Hvor længe kan du holde ud at have proces med din husbond?" Han svarede: "Så længe min moder kan leve og lægge studekalve til i KjsellinghøJ og lave melgrod til os (maske kalvene med, de ad vel med hinanden)."...
da.etk.JAH_02_0_00127
En mand fra Vinkel, Per Blæsborg, skulde kjøre med tiende til Vindum - Overgård. Da han nu holdt i gården og stod og smed uegene af vognen, talte han dem med det samme. Men af og til slog han en sk.., og den talte han så med, så det kom til at gå sådan: 1, 2, 3, 4, 5 (sk..), 6, 7, 8, 9 (sk..), 10, og sådan blev han ved, te han levnede 17 neg, og dem...
da.etk.JAH_02_0_00113
En gårdmand i Vinkel, Niels Hvilsom, var i Vindum-Overgård med tiendekorn. Ejeren hed major Suchart. Han talte sådan til ham: „Hor du, mand med det ene øje, kom du nu frem!" for der holdt jo mange og vilde af med tiende. Dertil svarede Niels: „Ja, a kan missæl se mere med mit ene øje, end De kan med begge Deres". — „Hvordan det? forklar det", siger...
da.etk.JAH_02_0_00112
Der var også strid mellem mændene i Vinkel og Vindum-Overgård, om de var pligtige til at kjøre tienden dertil. De mente jo, at der var mere end en mil. Men det viste sig, at der var ikke en mil, og så vandt de ikke deres sag. Rasmus Nielsen m. ti., Yinkel.
da.etk.JAH_02_0_00106