Min moder har fortalt, at et barn blev født med etrødtærnet klæde på enden. Der var kastet et sådant tørklæde i hovedet af moderen, mens hun gik med det, og så skyndte hun sig at gribe om til hendes ende. Lars Nielsen, Vinkel.
Her er øgsen: hun; greben: han; her siges r>amlfl?st: ældst, Gjerrild
Man skal gå ud om morgenen tiende, når solen kommer op, gribe i luften 3 gange og sige: Nu ser jeg solen den bolde, Gud fri mig fra den kolde. I navn G. F.....
Det er et godt middel mod lopper, at man første gang. man hører gjøgen, inden sol går ned, straks griber 3 (?) håndfulde jord og lægger i sengehjørnerne. P. O.
Ormekongen er det vanskeligt at få at se og endnu vanskeligere at komme nær, da den al tid har mange orme omkring sig. Livsfarligt er det derfor at gribe og dræbe den. J. Madsen.
Lige østen for Vilsted skole, fortalte min fader, at der havde været en høj, og der var dwarre i. Den sank lige ned, og så blev der et hul, der kaldes Swarris hul. Højen kaldtes også Swarris høj. Konen i gården hjalp også til ved, da konen i højen gjorde barsel. Hun vilde så gjærne have hende til at hjælpe sig. Bjærgmanden bar hende ind i højen. Da de...
Jens Knob og Kyvling-Søren ... De holdt vagt ved huset, men han kom lige godt hver aften til konen og levede sådan et halvt år, uden at de vidste, hvor han var. De blev til sidst grebne oppe i en stor ornerede i Længe krat ned imod Hegnæs. De havde også en kule ned i jorden. Jens Jakobsen, N.-Vissing.
Da præstegården i SøUinge brændte 1813, ogdetsåud til, at ilden vilde gribe fat i de nærliggende gårde og huse, da kom der en rytter og red tre gange avet om den brændende gård og dølgede så ilden, så den ikke kom videre. Rytteren forsvandt derpå, og man så ikke mere til ham. Man mener, at det var præsten. Jørgen Nielsen, SøUinge.
da.etk.DS_06_0_01197
Mærker vi, at der kommer noget snavs i øjet, må vi ikke straks slå hånden for det, men skal først gribe os om til bagen. Dersom vi nemlig havde en uven, som vilde slå os et søm i øjet, så slog vi netop sømmet ind i det samme, og det måtte dog hellere gå ind i bagen. P. Jensen.
Her ovre i Rostrup har været en røverkule. Da gik vejen sønden om bækken fra Rostrup til Brombjærg, og kulen er endnu kjendt, hvor de har boet. De lagde jærnlænker over vejen for at høre, når gående eller kjørende kom imod det for så at komme op Og gribe dem. Peder Andersen Stærk, Madum sø.
Imellem Borup og Lundby er der nogle høje, der kaldes Borup høje, og dem er det ikke så redelig ved. A kom fra marked i Han herred, og havde en hest bag efter vognen. Da hører a, som et meget let kjoretøj kommer bag efter, og vil så holde til siden. Hesten snorkede, og en pige, der sad ved mig, griber om mig og siger: "Æ ,Herre Gud!" Det kom så forbi,...
Medens jeg var Teglværksbestyrer på Dorotheasminde, stod en Aften en Karl ude og pumpede, og der var en høj Bro om Pumpen. Da er der noget, der griber ham bagfra og river ham ned. Der var ingen Mennesker. Han kom ligbleg ind, og blev så syg, da han kom ind til Lyset. Da Brønden blev sat om, frygtede jeg for, at nogen var bleven der; men der skete dog...
Peder Jensen, der stjal Alterkalken her i Nordby Kirke og Disken med, blev henrettet 1712 (?). Min Bedstemoder kunde huske, at de gamle havde fortalt derom. Han blev greben ude i Klitterne, hvor han gik omkring, og så blev han henrettet på det Sted, der nu kaldes æ Batteri, men forhen altid har gået under Navnet Peder Jensens Banke, Den ligger lige op...
En Gård i Fole stod i Forbrand, men så blev det sat væk i et Træ, der stod ude i Haven. De har sagt, at når en så' Forbrand, skulde en gribe ned i Jorden og tage en Håndfuld Jord op, og lige så mange Sandskorn der var, lige så mange År vilde det vare, inden det brændte. For en halv Snes År siden gav de dem til at hugge noget af Grenene af, og så brændte...
En dreng i Emmersbo havde læst i Cyprianus. Han kunde, når han spredte mog, sætte greben ved enden af ageren og sålægge sig og sove. Det var da spredt, når han vågnede. Voldby.
Når nogen har forgrebet sig (forshivet hånden), skal han tre onsdag aftener i rad efter solens nedgang gå stiltiende hen til et hushjørne og gribe tre gange hen imod det. Så bliver hånden rask. Vejle. Nik. Chr.
Der grasserede en tyvebande her i Alborg-egnen, og den blev greben, og de blev kagpiskede på Gammeltorv. En af dem hed Pernille. De brød ind i en gård mellem Klarup og StoreVorde og bandt både mand og kone og tjenestefolk, men fik ingen penge, for konen havde hørt tale om dem og havde så stukket en tegnebog med deres penge op ved et spærretræ. Niels...
Der er et hus her nede ved Skanderborg so, det lod ejeren taksere om for et par år siden, for det en mælkekusk på Havreballe havde spået ham, at det snart skulde brænde. «Det står ikke et år,» sagde han, men det er ikke brændt endnu. Hver gang det tordner, kiger a derover efter og ser til det. Den samme kusk havde set advarsel over en by noget for og...
Min fader og Kristen Meldgård i Tapdrup fulgtes ad en aften. Så med ét griber han i min fader og siger: «Kom her ovei> Det gjorde han ikke, men blev ved fremad og snublede to gauge efter hinanden. Så går de videre. Næste dag fortæller han, at de var komne imod et ligfølge, og første gang, han snublede, var ved at træde på ligkisten, anden gang ved at...
Varulvene er slemme til at forfølge frugtsommelige kvinder. En gang kom en sådan ind i stuen til en kone, men heldigvis havde hun et drengebarn hjemme. Hun bad da barnet gribe en stor træsløv (træske), og med denne drive den slemme gjæst på dSren, ti et drengebarn kan let få magt over den. Kr. E.
da.etk.DS_02_F_00006
