Min fader og Kristen Meldgård i Tapdrup fulgtes ad en aften. Så med ét griber han i min fader og siger: «Kom her ovei> Det gjorde han ikke, men blev ved fremad og snublede to gauge efter hinanden. Så går de videre. Næste dag fortæller han, at de var komne imod et ligfølge, og første gang, han snublede, var ved at træde på ligkisten, anden gang ved at...
Varulvene er slemme til at forfølge frugtsommelige kvinder. En gang kom en sådan ind i stuen til en kone, men heldigvis havde hun et drengebarn hjemme. Hun bad da barnet gribe en stor træsløv (træske), og med denne drive den slemme gjæst på dSren, ti et drengebarn kan let få magt over den. Kr. E.
da.etk.DS_02_F_00006
Det er endnu en vedtægt, at de unge karle, når de i visse egne afmejer høet på engene, ej lægger deres leer af hænderne, forend de har strøget dem. Hvis dette bliver forsomt, skal ellekonerne kunne lægge leerne, og da er slættekarlene grebne af kjærlighed til dem. Hansen, Borbjærg.
Gamle Hansen, der var degn i Veerst, han plejede sædvanlig ved ofring at gribe så gridsk efter pengene, næsten før folkene, der ofrede, fik dem lagt til ham. Nu var degnestolen jo lige oppe ved alteret, så præsten så det. En dag sagde han til ham: De har en styg vane, Hansen. Hvad mener De, hr. pastor. Jo, det ser virkelig ikke pænt ud næsten at...
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
En gammel aftægtsmand. der hed Niels Juel og boede oppe i byen (Gjenner), han havde en åringsplag, der løb ude i toften, og så skulde han og en ung knægt ud at gribe den. Så mødte de den oven for gaden, og så siger Niels Juel: Kunde du nu være lidt rolig, lav æ kunde få i æ bager ben, så kunde æ nok holde den. Han greb også fat i bagbenene og holdt...
Ude i Kæmtrup hede norden for Hobro var der en, der slog en kræmmer ihjel, og så rejste han væk og var henne i 20 år. Da han kom tilbage, sagde han: For 20 år siden ved Kæmtrup høje der skød jeg en fugl, der lignede en svane, og under dens vinger lå tusende rigsdaler. På de ord blev han greben. Niels Jensen, Glenstrup.
En røgter på Torstedlund, Kristen Kjærgård, blev sendt til Viborg med nogle penge for herren. Da bliver han overfalden af røvere i en dal ved Simested. De griber fat i hestens tøjle, men det var et stærkt bæst, besten løber, og han bliver siddende. De beholdt tøjlen og et stykke af hans frakke. Hesten er som helt vild, men han rider til en kro og får den...
Her nord på skete det, at der kom nogle ind en dag og vilde gjøre dem alting mægtige. Konen var ene hjemme og lå med et bitte barn ved hendes bryst. Så bad hun dem da i det mindste at skåne barnet. Men de var hårde, og der var ikke nåde at vente. De svarede, at deres hund det var en stor sort en havde ikke fået noget at æde i dag, og her kunde da...
Gamle-Erik, der boede i Foerlev, han var er. håndfast mand, og han tortalte, at i hans ungdom kunde de ikke vel komme hverken frem eller tilbage fra Århus for onde mennesker. En gang, da han kjørte hjem og kom til Stillingsdams bro, kom der en ud til ham og sagde, om han kunde ikke slå ild. Det var gjærne deres måde, når de vilde anfalde folk, for at se,...
Der har en gang boet en stor hestetyv i Alstrup. De heste, han stjal, havde han i en kjælder, som han havde indrettet under et af hans huse. Så blev der jo gjort jagt pa ham, og han måtte rømme og lå i 9 dage i Illeris krat og levede ved nodder og rugvipper. Så blev han greben og hængt der syd for Fovlum kirke ved Gallikjelde. Den gang han faldt ned af...
I Vejleby var der en, de kaldte Per Kræmmer. En Nat kom der to efter ham og slog ham ihjel. Da de var i Lag med ham, kom der en Fugl flyvende, og den tog lian så til Vidne på Misgjerningen, idet han sagde: »Vorherres Fugl skal være mit Vidne.« Nogle År efter sad Morderne i en Kro, og da kom en lignende Fugl flyvende. Så faldt det ham for Munden at sige...
Min Faders Fader og Moder så stadig to store Lys, der brændte ude på en stor Hede tæt ved Stenderup, det ene var lige så stor som en Kulmile, det andet var lidt mindre. De så det hvert eneste Efterår, og så blev de endelig ens om at gå ud til det, for min Bedstemoder, hun lod til, hun var ikke ræd. De fulgtes så ad og havde jo hørt, det skulde gå...
da.etk.DSnr_03_0_01331
Den forrige vægter på Gamle-Kjøgegård sagde en morgen til pigerne, at han ellers vilde have sig frabedt, at de klædte sig ud som spøgelser og gik og forskrækkede ham om natten, og skjøndt de forsikrede, at de ikke havde gjort det, så truede han dog med, at hvis de kom igjen, så skulde han gribe fat i dem, og det har han rimeligvis også gjort, for om...
da.etk.DS_05_0_01937
Den gamle Hellebjærgmand kom en nat op i båsen til sin vrinsker for at fodre. Da kommer der noget "forkert" efter ham, men han griber om hestens hals, og den slog ud, til den stod i det hvide skum. Nogen tid efter blev manden syg og lå. Før han døde, vilde han endelig se hesten og sagde så: "Jeg må love for dig, ellers var jeg aldrig kommen levende ind."...
De Glæsborg tyve havde deres opholdssted nede i Myreholms tykken, der var så tilgroet, at de let der kunde have deres sager, og så kjørte de ud og stjal. De blev grebne i Villersø ude ved Grenå. På en gårds mark vest for Laen ligger tre høje, som kaldes Fanqehøjenc, og der blev de 3 af tyvene henrettede. Ane Sofie Thorsdatter, Glæsborg. Andre fortæller,...
Norden for Vorning ned efter kjæret til er en roverstue. Der har boet 12 rovere, som opsnappede en pige, og hun var ved dem et par år. Endelig en søndag fik hun lov til at gå hjem. De spurgte hende nu om, hvor hun havde været i så lang en tid. Hun sagde, at det fik de aldrig at vide. De græd og tiggede hende, men da hun endelig skulde af sted, tog hun i...
I det 16. århundrede var der en præst i Dagebøl, der hed hr. Johannes. Han var en vældig jæger og foer fra den ene ø til den anden for at skyde fuglevildt. Når hans bøsse knaldede, sagde man: »Nu klopt hr. Johannes de bibel to!« En gang var han ude på Kogvarf til begravelse. Ved bordet blev han uklar med sin sidemand, og til sidst, glemmende sig selv,...
Det første skovfogedhus ved Skrødstrup-skoven på højre side af vejen fra Alstrup til Trinderup har i gamle dage været et tilholdssted for rovere, som brændte folk i en gloende ovn der i gården. Omtrent 50 skridt sønden for det hus er der i skovenet bøgetræ, hvorved en pige blev dræbt af en rover, men han blev greben og henrettet på en bakke tæt sønden...
I gården Bomholt ved Laven boede nogle bjærgfolk lige under nodset. En aften kom der bud . . . Så fulgte huu da med bjærgmanden, men før hun gik, hviskede hendes mand hende i oret: "Bjærgmanden hjælper dig nok op igjen, men så skal du passe på, at han ikke atter trækker dig ned. Når du kommer op, skal du gribe i en nodsbæsuing (o: skillerum mellem...
