535 datasets found
Danish Keywords: glemme Place of Narration: Staby Ulfborg
Man skal vænne hornene til forst at trække i det højre ærme, så bliver de lærenemme. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_00816
OUjod kirke har for været en korskirke, men en herremand rev en gang de to udbygninger ned, så at kirken kom til at se ud som eu anden kirke. Hejbøl bonde . . . Det lignede eu flået hest, der sagde: «Hå-hå-hå, drag og stik igjen!» — «JNej, det forbyde Gud!» og så gik han tilbage til alteret og bad for sin familie og alt, hvad han ejede, men glemte dog...
da.etk.DS_02_J_00112
I Rodding havde de i gamle dage en gårdbo-nisse til at passe byens hoveder, og folk skiftedes til at bære grød ud til ham i kjæret om middagen; men de måtte ikke glemme at komme smor i dem. Så var der en kone, der havde lagt det ved bunden en dag. Da nissen så groden, men så intet smor, blev han så vred, at han lob hen og vred halsen over på konens ko....
da.etk.DS_02_B_00181
I Ølgod er en storgård, som hedder Hejbol (o: Hedebøl), og sum for har været storre. Her boede Hejbol Bonde, som ejede sognets kirke. Han var ellers forfalden til drik, samme mand. Lys i kirken. . . . Kom godt hjem, men glemte sit løfte. Han levede et solle levnet, og det gik sådan tilbage for ham, at han gik fra gården, inden år var gået. Så blev han...
På Brejninggård levede der en herremand, som ejede kirken i Brejning. Samme mand var meget gjerrig, og en aften, han kjørte lige forbi kirken, så han to lys brænde der inde på alteret. Da de ikke var helt opbrændte, steg han af vognen, gik ind i kirken og op til alteret for at slukke dem. Han slukkede dem i Gud-faders navn, men da han kom i kordoren, var...
da.etk.DS_02_J_00106
Slår én sand under en anden, bliver den aldrig gift. Mors.
da.etk.JAT_03_0_00627
Det skete oppe i Hjelmsted i Serritslev, at manden var gået ned til Vester - Mjellerup om aftenen, og da var der en hund med ham dertil. Han sad nu og snakkede lidt, og så kom hunden også ind. Da han gik derfra cg lukkede døren, vilde hunden også ud; men han vilde ikke have den med. »Du glemmer din hund, Jens.« — »A har ingen hund med.« — »Ja, da er det...
da.etk.DS_07_0_00057
Briidefolk må ikke se sig tilbage, nar de kjorer til kirkeb, for så ser de efter en anden. T. Kristensen, Rønslunde.
da.etk.JAT_03_0_00709
Heste får aldrig ondt af at hente jordemoder, ihvor stærkt de end må løbe, og hvis man i sin ilfærdighed glemmer at vende vognen, kan man dog være vis på, når man kommer ud igjen med hende, og hun skal sidde op. at heste og vogn vender den vej, man skal kjøre. j. L. K.
da.etk.JAT_01_0_00991
Provst Cilius havde, før han kom her. været skibspræst og rejst på Kina og flere steder. En gang, da han kom fra Haverslev kirke, sagde madammen: “Nå, hvordan gik det i kirken i dag, lille mand, jeg hører, at Niels Smed — sådan hed degnen — var syg i dag”. — “Ja, hvordan gik det, jeg brølte, og smeden brølte, og Graver-Hans brølte, og så brølte de...
da.etk.JAH_06_0_00741
En kone var kjærester med karlen. Om natten tager de persejærnet og et stort søm og hesker det ind i mandens tinding. De glemte at trække sømmet ud. Han blev begravet, men mange år efter opdagedes drabet, da en grav blev kastet på kirkegården o. s. v. Mette Marie Vig, Ølgod.
da.etk.JAH_05_0_00448
De havde en Nisse på en Gård i Kjettinge. Så glemte Pigen en Juleaften at give ham hans Sødgrød, og om Morgenen lå hun over Brønden på et Halmstrå. Der havde han altså lagt hende. Lærer Henriksen, Vandtore.
da.etk.DSnr_02_B_00199
I Enner Engkjær ved Hoisens kan man st. Hans aften sidde under en harve på en korsvej og se heksene fare til Trolds kirke på en limestang. Derfor må man ikke glemme at tage sit bagerovnstøj ind. F. Dyrlund.
da.etk.DS_07_0_00377
Når man har slebet en le eller hakkelsekniv, må man ikke glemme at stryge den, for at troldene ikke skal bruge den. Jørg. H.
da.etk.DS_06_0_00405
Når man holder op med at læse, må man ikke lade bogen ligge opslået, da man så glemmer, hvad man har læst. J. A. Jensen, Balle.
da.etk.DS_06_0_00354
Min moders søskendebarn Kræn Henriksen på Fur gik op til kirken juleaften og gik ind og satte sig ad en stol. Der kunde han så se dem, der kom og gik ad kirken, som skulde dø, inden året var omme. Da han gik igjen, glemte han hans hund der inde, og da han siden gik op efter den, da lå den og var helt split ad. maren primdal, navtrup.
da.etk.DS_05_0_00843
En af Søhy præster, der levede for en 150 år siden — navnet er gået mig af glemme—var forsamlede med bymændene til en rådslagning. De var ikke rigtig for at gjore, som præsten sagde; men da så én af dem gik udenfor vinduet, var han med ét langt nede i haven. »Der er vel ikke flere, der har lyst til at komme den vej,« sagde præsten så, og de andre bymænd...
da.etk.DS_04_0_01108
Kirsten Jenses boede i min fødegård og fik aftægt fra den i et halvt hundrede år. Hendes mand dode. da hun var 25 år, og så tog hendes broder gården an, for det var jo flove tider, og hun kunde ikke selv bestride den. Han drog så alle hendes fem børn øp. Det var i kontrakten, te hun skulde have en ko, og ban skulde skaffe hende en anden, når den dode. Sa...
Det skete i Tøstrup, at der døde en lille ung pige. og så skulde de unge karle, som skik og brug var, holde nattevagt over hende i otte nætter. Xår det derimod var en gift person, tilfaldt det mændene at sidde vagt. Så var det den sjette nat, og da kom de til at sidde og tale med hverandre om, hvor mange unge piger der var dode i det år, og de blev...
Jens Ende fra Langlig havde fundet en død Mand på Stranden og så begravet ham i Klitten. De tre første Nætter efter kom den døde Mand til Vinduerne og sagde: »Du fesenteret mig jo nok, men du glemte da at se efter i min Kat.« En Snes År gik hen, og da gik Vandet ind og skar Klitten væk, som den døde Mand var begravet i. Så kom Benene af ham frem, men...