Der var en, der hed Per, der hængte sig selv. Så blev hans lig sat ned i det store hul, der er vesten for kirken, og der skulde det stå, indtil hans dom kom, og det blev afgjort, hvad han skulde gjøres ved. Det var da, at han skulde begraves i et trebundet markskjel, og højen, han blev begravet i, ligger en halv mil herfra imellem Ullits og Farsø ude i...
Når man planter kål. tager man en kål og skjærer en skrip i stængelen, putter så en anden igjennem hullet med rodenden og planter begge kål tilsammen. Kan de så lykkes og gro sammen, skal der blive held med de to folk, de er plantede for. Skrippen skal gjøres så langt nede, at den kommer under jorden. Jens Andersen, Kairis.
For Ringorme skal man stryge 9 Gange med Solen og 9 Gange mod Solen hver Torsdag Aften, efter at Sol er nede og naturligvis stiltiende. En Kone fra Brændstrup kan sætte dem væk, men hun gjør det hver Søndag, Tirsdag og Torsdag. Søren Sejlstrups Kone i Nielsby ved Foldingbro stryger med Flæskesvær, og det brænder hun. Bothilde Olling sagde, at det kunde...
Den gale Grevinde på Gram hun kunde også gjøre godt. Der var en ældre Pige fra Vester-Lindet, som tit kom til Slottet, og havde kniplet meget for Grevinden. Så en Dag siger hun til hende: »Nu har du kniplet meget for mig, nu vil jeg gjøre dig noget godt. Du skal nu have den Karl« det var én, hun vidste, hun var gode Venner med, »og så skal I have den...
Altertavlen her i Brande skulde gjøres i Stand, og så blev der holdt Lisitation over det Arbejde. Der mødte ikke andre end den gamle Smed her nede, Jens Kjeldsen, og han bød på Malerarbejdet og fik det også. Men han kunde jo ikke ene komme af Sted med det, og så fik han Degnen fra Skarrild, Lustrup, til at hjælpe sig. De brugte kun én Farve at smøre med,...
I Kistehøj her et Korn vesten for skal sidde en Kiste fuld af Guld. Så vilde Bønderne her omkring have den gravet op, men sådan noget skal jo gjøres stiltiende. Endelig en Aften bliver de ved Sind at gå ud og kaste, og de tager fat på Arbejdet og kommer ned under den og får Rebe på den. Endelig får de den lige med Overfladen, og da siger den ene: »Å,...
At standse blod. Med pegefingeren vises på det blødende sted, tre kors gjøres over samme og følgende ord læses sagte: »Dette blod skal standse og ikke flyde længer, i navnet o. s. v.« Th. J.
Den første gang en ko skal malkes efter kælvningen, tager man en halv æggeskal, og deri malkes en stråle mælk af hver patte, idet man passer, at der ikke malkes overkors. Så snart dette er gjort, fyldes både mælk og æggeskal i koen. Dette gjøres, for at hekse ikke skal tage smørret af mælken. p. Jensen.
Når køerne skal ind om efteråret, skal manden selv gjøre det, eller, om han er forhindret, af én, som er godt underrettet om, hvad der skal siges eller gjøres, for at ingen hekse eller ulykker skal komme om vinteren. Han tager uldvanter, læggeren økse eller værktøj med stål i foran dørtrinet, enkeltvis bliver de trukne ind, og kloven bliver påknæppet....
Et godt middel mod ringorme er at smøre dem i den prås, der fremkommer i malkespanden, når pigerne malker, men det skal gjøres om morgenen på fastende hjærte. Fra Vendsyssel. Anton Emanuel Jakobsen, Ørritslev.
Der var en mand, som var god til at sætte grøder hen. Han tog et rugstrå med tre knæ, og dem bøjede han sammen sådan, at alle knæene kom til at røre ved hinanden. Disse tre knæ skulde så røre ved groden og dernæst ved jorden og så ved grøden, og sådan tre gange ved hvert. Det skulde jo gjøres tiende. Dernæst blev strået gravet ned, hvor det hurtigst...
På Skanderup mark gik der en gang et ord om, at der var et kongeløsen nedgravet, for nogle havde set lys brænde over stedet ved nattetide. Der var da straks nogle, som vilde grave det op. De fik også gravet så dybt, at de kom til en stor kiste med hanke i, men det hele skulde jo gjøres tiende, og de lavede sig da også til at holde deres mund. Men just,...
Mens der var kjæmper, havde en god dansk kjæmpe været henne at slås med fjenderne. Da han nu havde overvundet dem og drog tilbage, satte han sig ved Borum-Æsshøj at rydde hans træsko. Da han havde den ene ryddet, rækkede han ud og hældte det af, og deraf blev én høj, og da den anden var ryddet, rækkede han til den anden side og hældte også det ud, og der...
Der var en mand, som skidde til Lokken med et læs korn, og han vilde kjøre langs med stranden. Så kom der én løbende og nåede ham, og han siger til denne her mand, at han skulde kjøre rask. Ja, så begynder han at kjøre raskere, men det kunde ikke blive rask nok. Han skulde kjøre endnu meget sårrer (o: hurtigere). Han svarer, at det kunde han ikke, for...
Du kan gå ind i min have og plukke de æbler, du vil. men du kommer til tre låger, og ved hver skal du give de halve af dem, du har, og et halvt, og må ingen skjære itu. Han beholdt kun ét tilbage. Hvor mange plukkede han? 15. P. K. Madsen.
I en mølle er der 4 hjorner, i hvert hjørne står en sæk, hvorpå der sidder 4 katte, og hver kat har 4 killinger, hvor mange fødder? 322. P. K. M.
På hvidetirsdag kaldes den forste skoledreng, der går ud ad skoledøren, hvide-kok, og 'len forste pige hvide-høne. I Skalstrup skole var intet barn for at komme forst aske-onsdag, fordi den første da skulde bære aske ud. Nes. P. K. M.
A skuld hælsen dæ fræ Mariane å Pæ Stærk o mannda, om do vild o tiisda kom o wonnensda, blyww ve wås o tåsda, fo en skjæffuld te di onden o fræjjda, følle mæ wås te kjærk o løwerda å høør en awskyele å kjøn brojjviels o søndde. Vestjylland. P. Kr. Madsen.
Lever af en høne, ikke af en elefant, tre ting vil jeg sige, og det er sandt. Hvo som rækker, ikke nåer, hvo som bejler, ikke ja fåer, hvo som sejler uden vind. det er tre forlorne ting. p. Kr. Madsen.
Spinder edderkop ned foran én, er det en bejler til vedkommende. Spinder den op igjen, bebuder det lykke, og den kaldes da en lykkespinder. p. K. M. Til 16. Folketro om barnelivet.
da.etk.JAT_03_0_01822
