På en gård boede en lille nisse, men ejeren af gården var ikke rigtig god ved ham, ti han gav ham aldrig grod med smor i på juleaften og andre helligaftener. Der var heller ingen lykke for ejeren, alt gik tilbage for ham og omsider måtte han sælge gården og kiobe et lille sted der i nærheden. Men karlen, som havde tjent der på gården i flere år, længtes...
En gårdmand i Dybbol stod i et meget venligt forhold til nogle små nisser, som boede der i nærheden, og disse bragte bestandig så meget til gårde, at der var stor rigdom dér. Da manden så døde, kom en dag en lille nisse til sounen og spurgte, om han vilde stå i det samme forhold til dem, som hans fader. Det vilde sonnen ikke svare på, uden nissen kunde...
Imellem Galtcbjeerg og Stoppeshoved på Fyen ligger en lille skov, som kaldes Højehaee og tilhører en gårdmand i Galtebjærg. Her har været bjærgfolk, som har haft huler ned i jorden. En pige, som tjente i gården, kom eu aften sildig ud i haven, der stødte til denne skov, og blev da en skikkelse vaer, som stod henne bag et træ. Pigen tænkte straks, at det...
En mand kom en aften ridende forbi en høj, hvor der boede små nisser, disse havde stort gilde, og højen stod den aften på guldpæle, og de små nisser dandsede nok så lystig både inden i højen og udenfor, og de drak af guldbægere. Manden spurgte nu, om han ikke måtte få lidt at drikke med. Jo, det måtte han jo gjærne, og en lille nisse kom løbende hen og...
Nogle små nisser, som boede i en høj i Dybbøl, så man ofte have deres tøj hængende ude, som det så ud til, for at tørres. Men en mand, som havde fået noget hos en nisse til at smøre øjnene med, så nu, at det var lutter guld. Marie Johansen.
På en gård på Als kom nogle små nisser ofte for at låne et og andet, når de skulde have gilde. En dag kom de igjen, og da bad de døtrene at komme med der ned i højen, da der skulde være barnedåb. Pigerne syntes også, det kunde være morsomt nok, og gik med. Om aftenen, da de atter skulde hjem, fyldte nisserne dem forklædet, som det så ud til, med...
Der er en lille høj ved udkanten af Dybbøl, som kaldes Hvilhøj. Forbi denne høj kom en aften en mand gående, og i det samme kom der en lille nisse løbende ud og sagde, om han ikke vilde hilse hjemme og sige, at Karl Kat var død. Da manden, som boede på Nybøl mark, kom hjem og havde siddet hjemme lidt, sagde han: "Det er sandt, ue ved Hvilhy kom en lil...
Bryllupperne her på egnen var forhen så store, at gjæsterne måtte dandse ude i toften. H. Pedersen, Rørkjær.
Provst Winding i Tved var og klog. En aften der var selskab bos barn, var en karl kommen for at ville stjæle æbler fra barn, men ban bandt ham i porten, og da han så fulgte sine gjæster ud, stod karlen der som en støtte, og alle så ham. Så sagde provsten: »Nu kan du gå!< P. C. Christensen.
I gammel tid brugte de her trolovelser otte dage før brylluppet. Den varede i to dage. En mand i Jerup han var til trolovelse et andet sted i Jerup, og så tykte han ikke, han kunde få tid til at være borte så længe. Så tog han hjem og gav sig til at plove på hans mark. Men de andre gjæster gik bag efter og fandt ham og tog så hjulene af ploven og trak...
Hos Skov-Per i Tjæreby ?ar der også meget snavset. Ved et julegilde sagde han til gjæsterne: "I skal ikke være rædde for at spise af det, for Sofie har lagt kagerne, og smørret har vi kjøbt nede hos Jens Pedersens." Det sagde han, for at gjæsterne skulde ikke være bange for det, da de ikke selv havde lavet noget af det, og Sofie var netop en meget renlig...
Når S.. derne drikker meget om morgenen, siger de: »Her kommer glade gjæster eller skidne bejlere.« De vulgi.
Som de unge en aften gik og legede blindebuk på Holmgård, var det, som om der kom kaner med bjælder kjørende op for døren og slog skrald. De foer ud for at tage imod gjæsterne, men der var ingen ting. Det var undertiden, når bedstemoder sad og ventede på, at bedstefader skulde komme fra Viborg, at hun tydelig hørte ham komme kjørende, men han var der dog...
Her inde i Hårup var der barselgilde, og så kom en af gjæsterne for sildig, de var allerede begyndt med at spise. Da han kom ind, så han, at der sad nisser omkring på suppefadene og labede ligesom katte. Så sagde han noget om det, og da sprang de ud af døren og sagde: "De så os, de så os!" Rebekka Stovstrup.
da.etk.DS_01_0_00526
En ung mand kom til sin fader og bad om nogle penge at komme ud og more sig for. Å, du kommer så tit*, siger faderen, men det er det samme, kan du gjøre mig et regnestykke, skal du få dem. Nu skal du gå ind på fire gjæstgivergårde, og du skal give hvert sted en skilling for indgang og en skilling for udgang. Hvert sted skal du give ud de halve af de...
I Vistoft har de ved gilder brugt træbrikker at spise på, og de opbevaredes hos oldermanden. Han kom så med dem, når de skulde bruges. Han havde også skeer at forsyne gjæsterne med. Når de til den ene ret mad, f. eks ål. havde brugt træbiikken, så vendte de den om til næste ret, f. eks. kjod. Hver gjæst tog sin egen kniv med. Der er endnu nogle af disse...
Til gilder blev gjæsterne først opvartet med et stykke tør kage, det var ikke bestemt til at spise, men til at putte i lommen. På vejen til kirken smed de det ud på jorden, hvor der stod børn, og det var meget kjærkomment for dem. Når der kom fremmede, beværtedes der med smørrebrod og varmt øl eller mælk, hvori der kom en klat smør. Kristen Mikkelscu,...
Galer hanen på usædvanlige tider om aftenen eller natten, så skal der straks findes på hans fødder. Er de kolde, kommer snart lig af. gården, er de varme, så skal ilden vel bevares ; galer han på usædvanlig tid på dagen, især nær ved stnedøren, skal der sees efter øltønden, ti da kommer der gjæster, og så mange høns han har hos sig, ligeså mange fremmode...
Spinder en edderkop ned for bordenden, vil der komme en fremmed der. P. K. M.
