En frugtsommelig må ikke drikke af fad, for at barnet ikke skal blive bredmundet. Jørg. H. og Lars Fred.
da.etk.DS_04_0_02332
Den gamle Maren Hausdatter, der var aftægtskone i Sodover, hvor a tjente, hun fortalte, at i hendes lille tid da var hun til hove nede på Kjeldkjær for hun var fra Bræstenlund og så kom nådigfruen ud til hende, da hun vilde hjem, og spurgte om, hvordan de havde det hjemme, om de var raske for herskabet var sådan flinke folk. Ja, siger hun Maren,...
De brugte forhen ærtebrød, og det var stramt, for her kunde de ingen rug avle, fordi det her var lermarker; de skulde hen på sandmarkerne ved Torsager efter rug. Når der om morgenen blev kaldt til davre, og døren blev lukket op, kunde de lugte ærtebrødet ud i laden. Min bedstemoder fortalte fra hendes fader, at da fjenderne var her inde, vilde de være...
Min faders bedstefader, Jens Gammelgård i Hover, var anklaget for, at han pløjede ind i baronens skov. Han var fæstebonde til Vengegård. De havde jo den gang ager om ager, og når en mand var noget driftig, fristedes han let til ved enden af ageren at hugge et træ, der stod ham i vejen. På den vis kunde han lidt efter lidt forlænge sin ager ret betydelig....
I Nærheden af Kjøbenhavn ligger en Gård, som hedder Sophienlund, og der var Spøgeri, som til Tider var så slemt, at den ene af Bygningerne rystede stærkt, og Folkene frygtede, at den skulde falde sammen. En Gang havde Karlen været ude at kjøre, og da han kom hjem og havde spændt fra, trak han som sædvanlig Hestene ind i Stalden, hvor de skulde stå. De...
Befolkningen i Rold siges i gammel Tid at have været nogle hårde Knaster, der var frygtede af Omegnens Beboere for deres vilde Sindelag. Snart fortælles der, at de har stået i Ledtog med de berygtede Røvere i Skoven, og snart, at Røverne og Befolkningen har ligget i Kamp med hinanden. De sidste Røvere siges at være forsvundne for omtrent 50 År siden, da...
En Kræmmer kom ind i Vejen Kro og sad og fik noget Smørrebrød. Kromanden havde netop Besøg af Præsten i Gamst, Hr. Junghans. I det samme, som Kræmmeren sidder og spiser, kommer Vejen Mestertyv, Peter Nymand, ind i Kroen, og så siger han til ham: »Vil du ikke blive her i Kroen i Nat.« Nej, det vilde han da ikke, for det var så nær ved Grændsen, der var...
I en gård i Glostrup levede foren menneskealder siden en karl ved navn Morten, som for sine udyders skyld fik navnet Morten Gal. Han kunde vende synet for folk og gjøre sorte kunster, derfor frygtede alle for at komme i kast med ham, og især børnene var meget bange for ham og lob deres vej, når de så barn. En gang skulde han krybe igjennem en tromleknop,...
Da Malenes morfader Jørgen Skytte var et ungt menneske, boede der tre gamle koner sammen i ét hus. Den ene kom en aften hjem, efter at hun havde forrettet tjeneste hos fru Glerup på Baggeswgn. Hun var gjennemblødt og lagde derfor sine klæder til tørring på grydeovnen. Om natten gik der bræk på ovnen, og der kom ild i klæderne. Næste morgen fandt man...
En pranger sønder fra rejste op til Ty for at handle med kreaturer. På vejen kom han over en hede, hvor han blev angreben af en meget fint påklædt rover, men han overvandt og dræbte roveren, samt kastede liget hen på et afsides sted i heden. Derpå rejste han videre og afsluttede sin handel, men kom fra den tid ikke mere til Ty. En gang spørger hans søn...
Der var en gang en præst i Havdrup, som folk kaldte Skidt-Ole, han havde gået i den sorte skole, og derfor var han ualmindelig klog, så han kunde helbrede syge folk. Da han døde, blev han begravet i Kirke-Skjensved kirke, for deu gang hørte Skjensved og Havdrup under ét pastorat. Der blev lavet en grav i kirkegulvet, som der blev muret gulv over igjen,...
En præst i omegnen af Vejle hvis søn hed Kristian, og det er min faders navn, min fader er opkaldt efter ham levede på den tid, da Svenskerne var her inde. Polakkerne var mere frygtede end Svenskerne, da de var mere røveragtige. Svensken vilde ikke ødelægge sit eget land, som han mente det var; men Polakkerne vilde røve, hvad de kunde. En trop blev...
En kone var frugtsommelig. Så en dag om sommeren, hendes to små born sad uden for og spiste grød, kom der et underligt dyr på tre ben hoppende, og det var en varulv. Konen løb straks ind, smækkede og låsede doreu. Så kom ulven hen til de småborn. Den ene var en lille dreng, og han siger: «Vil du have lidt grød?» Dermed tog han lidt på skeen og viste det...
Lindkjær er navnet på en stor torvemose, som tilhører stamhuset Ravnholt. I gamle dage skal der have været en stor lindorm i denne mose, og den beskrives som et frygteligt uhyre. Af storreis e var den som et læssetræ eller bindestang, og ingen turde komme i nærheden af dens opholdssted. En mand, som en gang kom mosen for nær, blev forfulgt af den...
En gang, da en kone fra Onsbjærg gik på vejen til Tanderup, kom hun forbi den store bakke på Onsbjærg mark, som kaldes Dyret, og der på vejen hoppede en stor, tyk skruptusse. Idet konen gik forbi denne, siger hun, uden at tænke videre der over: "Må jeg ikke komme med, når du skal barsle?* Nogle aftener efter, da folkene i den gård i Onsbjærg, hvor konen...
En moder syntes, at hendes barn var blevet lidt underlig, og frygtede for, at det var bleven forbyttet. Hun fik da det råd, at hun skulde tage en måneds gammel gris og koge, som den var, både med hud og hår, og når den var kogt, skulde den sættes ind på bordet, saledes, at barnet kunde ligge i vuggen og se på den. Dette blev så gjort, og da barnet, som...
Når to knive ligger overkors, eller man skuer hænder, da spørges der snart lig. Marie Poulsen, P. K. M., Jørg. H.
Tager man en knappenål op om mandagen, går det galt hele ugen igjennem. Jørg. II., Nik. Chr., P. K. af., F. D.
Gadelamsvise, når man uddelte kjærester ved legestuerne i Ørsted i Kanders amt. Over 100 år gi. Gadebassen forestod ballerne. Der stander en lind i min faders urtegård, jeg frygter, det skal blive en persilje, tilsammen groi rod, tilsammen groi top, tilsammen groi elskovens vilje. [Kr. Nielsens] hjærte det brænder så såre, slet ingen kan det udslukke,...
Hr. Niels Hesselberg prædikede i førstningen smukt og sirligt. Lidt efter lidt henfaldt han til et slags moralsk vanvid og blev en skræk for menigheden. Selv frygtede han for, at enhver vilde forgive ham, og ingen turde komme til ham uden at have et par mænd med. Han gik med en pjaltet frakke, sammenbunden med et reb, hvori stak en hammer eller øgse, og...
