Giver vi en heks, eller én, som vi frygter for kan hekse, mælk, skal vi komme lidt salt deri, for ellers kan hun tage smørret fra OS. P. Jensen.
En mand i Julielund i Vejlby havde forsøgt at tage sig selv af med livet. Da han kort efter døde en naturlig død, brændte de lighalmen, for at han ikke skulde gå igjen, hvilket de frygtede fOr. lavrs knudsen, bode.
Den, der spiller kort, må ikke sidde under en bjælke, ellers bliver han utykkelig i spillet. J. B., P. Jensen.
Lille-juleaften blev der sunget: Lille-juleaften fire skilling kommer, og fire skilling gar, hvem der Gud frygter, han fire skilling får, for i aften er det lille-juleaften. Haren Bonde.
En gammel Mand fra Kragelund siger: »I mine Bedsteforældres Tid var man meget bange for at være Uvenner med de kloge Mænd og Koner, da man frygtede, at de skulde gjøre Skade ved deres hemmelige Kunster. Jeg har hørt Tale om følgende: Præst-Jens fra Gjødvad, Hejlskovmanden i Egnen nord for Viborg, An' Stougård i Gjødvad, Gildbak-Konen i Kragelund. Opt. af...
Mange er bangefor at fløjte om aftenen, fordi de frygter, at den lille mand med de spidse bukser, skal >-fløjte« igjen. J. Madsen.
Til Løjt ved Åbenrå h ører en ø, som kaldes Barsø, og der skal i oldtiden have boet en mægtig viking ved navn Bars, som derfra drev sørøveri i havet til alle sider og skal have været meget frygtet. A. L.
En mand i Ramsing døde og blev begravet. Det var sådan en skompi, og folk frygtede for, at han vilde gå igjen. Så gik den unge mand, Søren Espersen, til præsten og spurgte ham, hvad han troede om det, og hvad han skulde gjøre, hvis manden vilde gå igjen. Præsten svarede og sagde nej, det skulde han ikke være ræd fore. Var han i Helvede, så kunde han ikke...
da.etk.JAH_06_0_00244
Når man først står op om Morgenen, da, om man frygter for underjords Folk, skal man sætte den højre Fod først ud af Døren og med Pegefingeren midt på Brystet sige: »I mig de fire Elementer er, og jeg er Jordens Knude, mine Øjne giver Ild, min Rumpe Vær, og Vand går af min Kude.« j, Bircherod.
Før pintsedag må ikke blæses i lur (et spil, som bruges at vogte fæet med), ti hører udyret det før den tid, så frygter han siden sommeren efter intet derfor. j. b.
Pastor Plesner i Vedersø træffer på en ungdomskammerat, og kan siger til ham: Hvad, kjender du mig ikke Plesuer. Han svarer blot: Vig bort fra mig, Satan. Pastor Tranberg, Farup. Han har været anfægtet bg frygtet for, at den anden skulde friste ham.
Mange frygte for at rose sig selv eller sit eller og andre, at det som roses, ej skulde forroses, eller roses dyden fra og derfor lagde til: .... Gid jeg må sige det i en god stund. Så sige de om en god hest, en god søn o. a. in.: det skarn! De vulgi.
Medens jeg var Teglværksbestyrer på Dorotheasminde, stod en Aften en Karl ude og pumpede, og der var en høj Bro om Pumpen. Da er der noget, der griber ham bagfra og river ham ned. Der var ingen Mennesker. Han kom ligbleg ind, og blev så syg, da han kom ind til Lyset. Da Brønden blev sat om, frygtede jeg for, at nogen var bleven der; men der skete dog...
Når én er så syg, at man frygter for døden, har det ikke været så sjældent, at én af den syges nærmeste om aftenen silde er gået op i kirken og har lagt en skilling under alterdugen, hvilket menes at skulle hjælpe. Th. L.
Frygter man for ved hekse at miste sit smør eller sin mælk, skal man bore hul i spidsen af køernes horn og sætte pinde af flyverøn deri. Ligeledes skal det være godt at have en kjæruestage af røn, men den skal stjæles. H. P. Nielsen, Sejliug.
I Ryslimjc var en præst, der var så forfærdelig ved sine konfirmanter og skjældte dem ud og knubsede dem og holdt dem lige fra morgen til aften. En af drengene, der hed Just, har fortalt som gammel mand, at han en dag var bleven så forfærdelig angst for præsten og sad og rystede og bævede. Men så fik jeg sådan en trøst af Guds ord, idet Vorherre indgav...
Der var en pige, der tjente her i As præstegård, og hun var så meget ræd af sig. JSå siger præsten til hende: Gå op i kirken og hent mig den bog, der ligger på alteret ( sagt i temmelig høs tone), det var formodentlig for at gjore hende dristig. Så gik hun jo også, ihvor angst hun var. Da hun kom midt på kirkegulvet, hvor der ligger en flise med en...
Den gale Kallager gjente folk fra deres gårde, som de havde i fæste, og satte dem til andre gårde. Han drev dem også i soldatertjenesten, når han fandt for godt. Til sidst gik han fra forstauden, og de folk, han havde været så slem ved, vilde nu råde over ham. Hans kone frygtede for, at han skulde komme i fangetårnet, og sagde da til ham: Og herre, skal...
Der var én, der hed Jens Rønge, han havde lavet sig en bolig i en høj, der lå i skjellet imellem Bording og Haderup sogne, med indgang fra Bording-siden. Der levede han sammen med et kvindemenneske fra Bording sogn. Så vilde sogneforstanderskabet gjenne ham derfra, da de frygtede for, at hun skulde få børn. Han lavede sig da en beboeise i den anden side...
da.etk.JAH_06_0_00175
I Kappelhaveskovcn, der lå mellem Dallund og Vester-Lunde, kom der en Kone og satte sig stadig på de Folk, som færdedes der forbi ved Nattetid, og kom hun op på dem, så kunde de ikke slippe hende, hun hængte godt ved og var så tung at bære. Hun kaldtes Kappelhaves-Konen og har redet mange Mennesker. Hun kom altid til dem lige ved Skoven, og jeg var svært...
