Der har været mange oversvømmelser vester på i gammel tid. Når det er lavt vand, kan folk se mure ude i stranden. I min moders drengeår var der også oversvømmelse. Da strandede der en trætoffel, og på den var en skrift, som der blev hentet flere præster til at tyde ud. Der stod på den: "Brøns kirkefløj skal strande ved Drøveskov", og når det passerede,...
Hjortkjær præstegård stod i forbrand i mange Herrens år; hver nat kunde man i byen se, at den stod i lys lue, og hvordan ilden, som kom op ved bryggersets skorsten bredte sig over hele længen, så lysskjæret skinnede ind gjennem folks vinduer. Præsten Albert Schmidt bad hver søndag på prædikestolen om den frygtede ulykkes afvendelse, og altid havde ban...
En pige og en karl havde forsvoret sig til hinanden (o : lovet at møde hinanden, enten levende eller døde). Så døde karlen, og han kommer ridende om natten, det var måneskin, og tager pigen med sig, der går ved siden af hesten. Så siger han: tSe. månen skinner blank, dødmand rider rank, frygter du ej, mit hjærte?> (eller: Bliver du ikke bange, min...
Når man frygter mareridt, skal man stoppe alle åbninger til kammeret, så nær som et, der kan stoppes med en pind. Der skal da være to i kammeret. Når maren så er kommen ind, og den angrebne begynder at stonne, så skal den anden kaste et sold over brystet på den sovende, så er maren fanget og ma åbenbare sig i sin sande skikkelse. Det er ellers en...
Der er et dyr i Vendsyssel, orner kaldes det; det er meget frygtet og regnes for det mest giftige dyr, vi har her til lands. Jeg har aldrig set det og kan ikke sige, hvad dets rette navn er, jeg véd kun, at det hører til krybdyrene. Det slår ikke som hugormen, men blæser på folk, når de rører ved det, og at blive omerblæst er langt mere farligt end at...
I banken, hvorpå Ovsted kirke er bygget, var en lindorm. Den var utilpas over kirken og snoede sig om den og gjorde stiling på at ville have vælt den. Men der manglede en bitte smule i, at den kunde få halen i munden. Så skulde den lægges øde, for folk frygtede, at den til sidst skulde blive så stærk, at den skulde vælte kirken. En, der havde rejst meget...
Visse dage anser man endnu som mere uheldige end andre. På en tirsdag eller torsdag f. eks. begynder man såre nødig noget vigtigt foretagende, ligesom det også er tilfældet, at næppe nogen af almuen vilde pa en tirsdag eller torsdag lade nogen begrave, og- kuns med stor modbydelighed og efter at have søgt mange adflugter underkaster mange dem det hud at...
I Østbirk har været en degn, de kaldte Stafen Rumpenstryger. Når børnene ikke kunde deres lektie om mandagen, skulde de have den om igjen til tirsdag og sådan fremdeles hele ugen igjennem, og når de ikke kunde den om løverdagen, skulde de i skole om søndagen. Så var der en dreng på Urup gods, der hed Frands Rask, han kunde aldrig hans lektie uden om...
Falster var forhen Byttergods, og den Gang der boede Enkedronninger på Nykjøbing Slot, brugtes Bøtø til at forsyne Slottet med Mælk og Smør, og derfor blev der oprettet to Mejerigårde der ovre. Syd for Bøtø mellem det og Gjedesby ligger et Stykke Land, der forhen var aldeles øde og lutter Sand, men nu er beplantet med Skov og tilhører Ovrupgård. Ejeren...
Pastor Jahn i Vesterbølle var en hård Mand. Gamle Folk har for en 40 År siden fortalt mig, at Folk ordentlig frygtede for at komme i Præstegården, da Præsten havde en Hundepisk, som han brugte til Konfirmanterne, og vilde også bruge den til andre Folk. Når der kom nogen med et Barn og vilde have døbt, og det faldt Præsten ubelejligt, så kunde han brøle...
Der var en Pige, der var så god, at hun tænkte mere på det himmelske end på de jordiske Glæder. Hun var også kjøn og havde mange fornemme Bejlere; men ingen gjorde Indtryk på hende. Hun havde mest Lyst til at gå i sin lille Blomsterhave og passe den. En Dag kom der en fremmed ind i Haven, og hun blev strags helt underlig bevæget ved hans Tale. »I har en...
Troen på gjengangere her har jeg ofte draget i tvivl, når jeg agtede på. hvor lidt vore folk, selv pigerne, frygtede for ved midnatstid at gå forbi kirkegården til legestuerne i Gangsted, men jeg hører et og andet, som driver mig til at antage tro på spøgelser og gjengangere som temmelig herskende i menigheden. Da den såkaldte Kusk-Hans, en Olding, der...
På Hundsbækgårds mark i Læborg sogn, findes en dam, som kaldes Lindedam. I gamle dage, fortæller man, fandtes der meget skov omkring denne dam, og inde i denne skov lå en uhyre lindorm og rugede. Den krævede hvert år mange dyr til sin føde, og disse måtte manden på Hundsbæk give den for ikke selv at ske en ulykke af den. For nu at befri sig fra denne...
I Dover sogu var der en bjærgmand, men han kunde ikke blive ved at være der, for de var så slemme til at grave i højene og forstyrre ham i hans værk. Så lånte han et par stude af eu mand at kjøre sine sager væk med, og så kjørte han til Rammel-ås i Stjær sogn. Så sagde han: "Nu er a på Rammel-ås mund', nu frygter a itt for de Dover hund'." Folk har set...
Når bjærgfolkene ved. bytning har fået fat i en lille pige fra menneskeverdenen, og hun en gang bliver en bjærgmands kone, kan hun ikke fode sine børn, uden der kommer en kristen kone og forløser hende. Således kom eu pusling ridende til Vejvad i Vinding ved Holstebro og vilde have konen der med sig til hans kvinde. Gårdkonen var ikke meget for denne...
Min moder fortalte, at her henne oster på var der en kone, der havde gjort barsel, og så skulde manden blive siddende oppe og passe på, fordi det ikke var døbt, og de frygtede jo for bjærgfolkene. Så mærkede konen nok, at han var falden i slum, men hun sov ikke. Da giver det et smæk ved døren, og så kommer der et stort garnnogle trillende hen ad gulvet...
To halmstrå over kors tyder lig; river man dem af lave, skal man selv dø. H. P. Nielsen, Séjling.
Drømmer man nm lus eller ild, bliv<T man rig. Jørg. II, P. Kocag&rd.
Når ravne pugger, får vi blæst, som lægger sig med regn fra sydvest. M. Rosenkjær, Jørg. H.
Det en bund lever over ti år på ét sted, tærer den af ejermandens liv. jø>g. H., Th L.
da.etk.JAT_01_0_01116
